OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 10. juni 2022

FM i Kombineret Jægerskydning: Hovedkamp

- Det hele afhænger af hovedet! Sådan lyder det fra den nykårede mester, Anton Jonassen, da han i overlegen stil slog alle andre ”esser” den første søndag i juni. Han har tidligere brugt nogen energi på at holde øje med sine konkurrenter, men nu har han enøjet fokus på sin egen præstation.

Tekst og Foto: Max Steinar

Jægerforbundets mesterskab i såkaldt Kombineret Jægerskydning er for jægerne, hvad mangekamp er for atleter – en test af, hvem der er bedst på tværs af alle discipliner. For haglgeværets vedkommende, så sporting og nordisk trap. For riflens vedkommende, så bevægeligt mål (elg) og jægerforbundets bukkeskive. Og – for dem, der ville deltage i den såkaldte jægertriathlon – også bue feltskydning.

Ofte bliver mesterskabet afgjort med få point, men ikke i år. Anton Jonassen sejrede i de fire klassiske discipliner med overbevisende på utrolige 35 point til nummer to, Flemming Lund, mens han i jægertriathlon vandt med 436 point, ”kun” 11 point foran nummer to, veteranen Per Henriksen, formand for DJ’s skydeudvalg.

Den 25-årige skytte bragede ind på scenen som vinder af både junior og på tværs af alle klasser for cirka seks år siden, men det er ikke sådan, at han er træningsnarkoman. Snarere tværtimod; siden sidste års FM har han fx kun trænet to runder på elgen – nemlig til lørdagens træning forud for mesterskabet.

- Og så har jeg vel skudt 600-700 skud på lerduebanen, mente Anton, der i stedet for masser af træning har ændret fokus under konkurrencer.

- Ja, tidligere holdt jeg øje med konkurrenterne, hvordan de skød og hvor mange point de fik. Det er jeg helt stoppet med. Jeg koncentrerer mig udelukkende om mig selv, og ser ned mellem hver skud, og kigger måske på den samme sten. For det er oppe i hovedet, at det hele afgøres – det er i ”topstykket”, at det kan gå galt!

Rent bord

I hver af de fem discipliner kan man maksimalt score 100 point. De ti riffelskud på henholdsvis elg og buk kan i bedste fald altså give 10 point pr. skud, mens det for sporting og traps vedkommende giver fire point pr. truffet due. Og de ti skud med buen kan pr. pil altså give maksimalt 10 point.

Anton var den eneste A-skytte, der skød 100 point i nordisk trap. Hans præstation blev kopieret af de to veteranskytter, Thomas Hansen og Per Henriksen.

Ellers var der ingen, der var tæt på det maksimale – bortset fra juniorskytten Jacob Frank Mikkelsen, der som eneste skytte skød 100 point på bukken. Imponerende præstation af den 19-årige herningenser, der var debutant i stævnet. I Midtjylland ved de udmærket godt, hvem han er – for sidste år vandt han en feltskydning i Herning Jagtcenter regi i Ulfborg foran cirka 100 andre riffelskytter. Han skal blive spændende at følge.

Sidste år var der slet ingen deltagere i juniorklasssen (hvor bliver I af, drenge og piger?!), i år var der dog to. Jacob Mortensen vandt sølv. Han skød blot to duer færre end Jacob i de to hagldiscipliner, mens det kneb noget mere i riffel. Måske lidt mere træning frem mod næste år kan ændre på det. Udover Jacob var der fire andre debutanter med i stævnet.

Mageløse Marianne

For niende år i træk vandt Marianne Rasmussen dameklassen. Ingen af de garvede deltagere er altså i tvivl om hendes niveau, men i år satte hun ekstra streg under det, fordi hun scorede hele 326 point, set i forhold til de 272, hun vandt med i 2021.

Dermed er hun altså oppe at ånde de bedste mænd i nakken. Meget stærk præstation.

Veteraner i vælten

Sønderjyske Thomas Hansen, der har været meget markant i A-klassen i mange år, er vippet over den skarpe grænse, og skød i år i veteranklassen, som han vandt foran Per Henriksen. Thomas kom nærmest med ved et tilfælde, da han blev opfordret til at deltage, så det er ikke sådan, at han har voldsomt megen fokus på konkurrencen, der altid finder sted den første søndag i juni.

Men hans rutine og hans evne til at fokusere under konkurrencen er indiskutabel, og han var blandt det dusin, der også skød med bue. Hans egen bue samler støv i et skab, fordi han ikke ”stoler” på den, så han skød med lånt bue, og gjorde det så godt, at han blev nummer tre i jægertriatlon.

Der var 12 deltagere i veteranklassen (hvoraf de seks også skød med bue), så klassen vokser stille og roligt. Det sker i takt med, at den store ”klump” af A-skytter bliver ældre.
Sidste års nyskabelse, superveteran klassen (plus 70 år), havde i år fordoblet antallet af skytter. Hans Jørgen Levesen var alene i 2021, i år havde han fået ”ubehageligt” følgeskab af den meget garvede skytte, Aage Teglgaard, der var for stor en mundfuld. En tredje tilmeldt skytte dukkede ikke op.

Buen

En anden nyskabelse fra 2021, buen, nyder et særligt fokus, idet buen er eneste disciplin, hvor der udråbes en disciplin vinder og uddeles medaljer. Her var udvalgsformanden så ”egoistisk” og ambitiøs, at han sejrede i flot stil med 91 point på den udfordrende og afvekslende feltbane med ti 3G mål.

- Det er sgu’ da spændende, det her, udbrød han under skydningen. Per har ikke buecertifikat, men lur mig, om ikke han går efter at få det nu.

Som en familiefest

Medio eftermiddag var stævnet til ende, og medaljer og pokaler blev overrakt. Mesterskabet havde været begunstiget af perfekt vejr; ingen regn og behagelig temperatur. Jeg har dækket mesterskabet i mange år, og der er en dejlig munter og sommetider ”rå” stemning, men på den kammeratlige måde. Jeg overhørte mange stikpiller til sidste års vinder af jægertriathlon, fordi Kristian Lassen af Nicholai Vigger Knudsen til sejrsceremonien blev udråbt til uofficiel verdensmester (fordi denne nyskabelse så vidt vides var/er den første i verden).

Nu er Kristian ”kun” eksverdensmester, mens Anton Jonassen er ny regerende verdensmester. Uofficiel, altså.

Den første weekend her i august er der Nordiske Mesterskaber i Kombineret Jægerskydning, som afvikles i Finland. Men sandsynligvis uden deltagelse af Anton, idet han står foran at blive far senere i august – og derfor næppe ”får lov” at rejse med de andre danskere, mente han.

Mangel på unge

Sidste år var Hans Jørgen Levesen eneste skytte i superveteranklassen. Den 75-årige sønderjyde har foreslået Per Henriksen at udbrede ideen også til feltskydning med rifler, fordi han fandt det uretfærdigt at skulle kæmpe mod ”knægte” på 60 år.

- I haglgevær skydninger har der i mange år været en klasse for superveteraner, for det betyder altså en forskel, når man når vores alder – bare vent at se, til det bliver jeres tur!

Hans Jørgen er ikke tryg ved manglen på yngre skytter generelt:

- Jeg har været til konkurrencer med haglgevær helt uden juniorer. Hvor skal fremtidens eliteskytter komme fra?