FACE-konference om Europas fuglevildt

Konferencen havde fokus på de seneste EU-politiske udviklinger, herunder den fremtidige fælles landbrugspolitik (CAP) og naturgenopretningen i Landbrugsreformen. Udover FACE-medlemmer deltog MEP’er, repræsentanter for Europa Kommissionen og BirdLife Europe. Hvis vi skal vende den generelle nedgang af rigtig mange fuglebestande i Europa, kræver det en fælles indsats. Såvel MEP’er, repræsentanter fra Europa kommissionen og Birdlife Europa anerkendte jægernes rolle i at genoprette levesteder og bidrage til biodiversitet, motiveret af jagtinteresser.

Inputs fra Europa Kommissionen

Joseph van der Stegen fra Nature Conservation Unit, DG, Environment, European Commission, udtrykte bekymring for den generelle nedgang i fuglebestande og deraf følgende risiko for fremtidig jagt på arterne. Klima og biodiversitet skal sammentænkes. Der er behov for handlinger, der sikrer bedre og flere levesteder. Vi ved at årsagen til nedgang i fuglebestandene er forringelse af eller manglende levesteder, herunder tab af biodiversitet. Agerhønen blev nævnt af kommissionens repræsentant, som én af indikatorarterne for naturindhold og biodiversitet. Har bestandene af agerhøns fremgang, så er det et udtryk for mere natur, og grundlag for øget biodiversitet. Jægere har et særligt ansvar som dem, der aktivt udfører natur- og vildtpleje til gavn for ikke bare de jagtbare arter, men for den samlede fauna.

Genopretning af levestederne er afgørende for fremtidens jagt og indirekte for at styrke biodiversitet. Alt dette forudsætter jagtmulighed for at jægerne udøver natur- og vildtpleje. Jægerne har en større og større rolle i indsatsen med at genoprette levestederne. Jægerne skal søge samarbejdspartnerne - såvel NGO’er som GO’er. Jagt er en del af løsningen i at genoprette levestederne. Lad os ikke kigge tilbage på tidligere udfordringer, men fremad og med en fælles indsats for at styrke levestederne.

Kommissionens repræsentant fremhævede CAP’en som et vigtigt virkemiddel - særligt udlægning af ikke produktive arealer, som landene kan vælge. Fra EU's side er der mulighed for 7 pct. I Danmark har vi valgt 4 pct.

Hvad der er godt for naturen, det er også godt for jagten, og viseversa. Jægerne skal sikre den langsigtede sammenhæng mellem jagtinteresser, sikre god jægeradfærd - gerne med fokus på lokale initiativer, da dette ofte er det mest effektfulde, der også skaber ejerskab. Kommissionen opfordrer jægerne til at se sig selv som en del af løsningen i at genoprette og udbygge levestederne.

Inputs fra BirdLife Europe

Barbara Herrero, senior Nature Policy officer BirdLife Europe fremhævede de fællesinteresser, der er i at have sunde bestande af fuglevildt. Hun bekræftede bekymring om nedgang og de mange truede og sårbare arter, som forsat er på en kedelig kurs. Ukontrolleret og ikke bæredygtig jagt har været medvirkende årsag til nedgang eller udryddelse af arter.

Når vi prioriterer forvaltningstiltag igennem natur- og vildtpleje, så resulterer det i positive effekter. Herunder styrkelse af levesteder. BirdLife Europe’s repræsentant roste FACE for tilgangen til CAP'en, men signalerede at der skal mere til – reel vilje hos land- og skovbrug. Endvidere efterlyses opbakning og mod til at gå videre med bl.a. at stoppe afskovning. Jægerne kan sikre mere natur og vildtpleje igennem etablering af vildtplantninger, søer, insektvolde, markvildtstriber og særligt gøre mere for genopretning af vådområder.

Faunakriminalitet er fortsat en udfordring, og BirdLife Europe opfordrede jægerne til at samarbejde med myndigheder om bekæmpelse af faunakriminalitet og ikke vende det blinde øje til lovovertrædelser. Vi skal have sunde bestande. BirdLife Europe byder blyforbuddet på EU-plan meget velkomment og håber at jægerne bakker op om det i hele Europa. BirdLife Europe ser problemer med fortsat jagt på sårbare arter. Afslutningsvis lød opfordringen fra BirdLife Europe til at undlade at kritisere Bruxelles, men i stedet at fokusere på eksisterende muligheder for natur og vildtplejetiltag, så vi kan få genoprettet økosystemerne. Og ikke mindst et spørgsmål om, hvorvidt jægerne har modet til at gå videre i indsatsen med styrkelse af levestederne.

Inputs fra Fundación Artemisan

Dr. Carlos Sanchez, Fundación Artemisan, NGO i Spanien, understregede at forpligtende samarbejde mellem lodsejere og jægere er afgørende for at genoprette og udvide levestederne, men det er sårbart. Jægerne er engagerede, og det er vigtigt at understøtte. Ofte tager jægerne for meget ansvar, hvor det i stedet er lodsejerne, der skal tage ansvar. Der skal bygges alliancer med andre aktører: Landmænd, NGO'er, forskere og myndigheder, hvis vi skal lykkes med at genoprette og udbygge levesteder. De forpligtende alliancer og samarbejder fører til mere og bedre natur. Sådan lyder erfaringerne. F.eks. er der en positiv udvikling i bestandene af los i Spanien, fordi der er skabt alliancer og forpligtelser mellem jægere og førnævnte aktører. Forståelse for økosystemtjenester er ofte afgørende for succes.

Virkemidler fra CAP og naturgenopretningsforordningen er væsentlige i indsatsen for at genoprette og udbygge levesteder. Indsamling af data for bestandsovervågning af om jagten på en given art er bæredygtigt er særligt vigtigt for jægerne. Jagtinteresser for jagtbart vildt er en stærk faktor for at genoprette og udvide levesteder, og måske den sidste chance for at nogle arter kommer tilbage. Jægernes rolle er derfor afgørende.

Inputs fra General Fédération France

Nicolas River general Fédération France, vicepræsident i FACE, fremhævede jægernes frivillige indsats for biodiversitet og gentog nogle af de natur- og vildtplejetiltag, der har betydning for styrkelse af levesteder - herunder etablering af vildtplantninger, vandhuller og markvildtstriber. Jægerne har god føling med de praktiske forhold og bidrager med data for bestandsovervågning. Vingeindsamling fra jægerne blev nævnt som en vigtig del af bestandsovervågning, så man kan følge med i om jagten er bæredygtig.

MEP Alex Agius Saliba understregede, at jægerne ikke må sidestilles med krybskytter og giftudlæggere, og at vi sammen skal bekæmpe faunakriminalitet som modsvar til oplægget fra BirdLife Europe.

DJ: udbygning og genopretning af levestederne

Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund, gav også modsvar til BirdLife Europe og fremførte at ja, vi har modet og Europas jægere skal stå sammen for arbejdet med udbygning og genopretning af levestederne, så vi får skabt et grundlag for fortsat bæredygtig jagt og et langt større vildtudbytte end vi har i dag.

Endelig kan man sagtens have jagt på sårbare arter, når blot jagten ikke er årsagen til at en art mistrives, og den adaptive forvaltning er løsningen i den sammenhæng. Det har vi allerede flere eksempler på. Her kender vi vejledningen fra AEWA om adaptiv forvaltning, der skaber et godt grundlag for arbejdet.

Erfaringen fra Danmark viser, at vi skal danne alliancer med andre omkring illegal bekæmpelse af rovvildt, så vi presser de nationale regeringer til at tage faunakriminalitet alvorligt og sikre de nødvendige straffe. Adaptiv forvaltning er et vigtigt redskab i sikring af jagt på de arter, der kræver særlig opmærksomhed.

Historier med at arter, der mister jagttid, aldrig igen får jagttid, er desværre medvirkende til mistro hos jægerne, når arter er i risiko for at miste jagttid.

Anerkendelse af jægernes natur- og vildtplejeindsats

Summa summarum, så var der på mødet stor anerkendelse af jægernes natur- og vildtplejeindsats, og at jagtinteresser og jægernes engagement i natur og vildtpleje er en stærk faktor til at få genoprettet økosystemer og styrke biodiversiteten.

Sammen med andre naturaktører - både NGO’er og GO’er - skal vi søge alliancer og samarbejde i indsatsen med at styrke levestederne. Vi skal sikre en sund natur, hvor vi kan høste store udbytter. Europa Kommissionen fremhæver at det er uhyre vigtigt med samarbejde og alliancer. Erfaringerne er megen magtfuldhed, når organisationer med forskellige dagsordner går sammen om det, de kan blive enige om.

Regler og love fra Bruxelles

80 pct. af de regler og love, som påvirker jagt og naturbevarelse, kommer fra Bruxelles. Derfor er et europæisk samarbejde ikke blot vigtigt mellem medlemslandenes jagtorganisationer, men også med andre interessenter og myndighederne på nationalt og europæisk plan.

Jagt er ikke en trussel mod biodiversitet. Det har den danske miljøminister også bekræftet. Alligevel fylder risikoen for at jagt ikke længere er muligt i eksempelvis strengt beskyttede naturområder, og det er ikke logisk. Fra FACE arbejdes der hårdt på at sikre jagt generelt, og aktuelt på at jagt naturligvis kan fortsætte i særligt beskyttede områder. Bæredygtig jagt er ikke et problem for sikring af sårbar og sjælden natur. Tværtimod.