Offentliggjort den: 27. januar 2022

DJ får støtte til flere vildtprojekter

Før Jul udbød Miljøstyrelsen en pulje til vildtforskning, og DJ har søgt og fået tilsagn til seks forskellige projekter. Fem af dem er støttet af jagttegnsmidlerne, og det sjette af Jægernes Naturfond.

Tekst: Niels Søndergaard

Det nye år byder på en række spændende projekter for Danmarks Jægerforbund og en række samarbejdspartnere. Hele seks af slagsen, faktisk, hvoraf jægerforbundet er projektleder på to og underleverandør til resten.

Harer, droner og citizens science

Monitering af harer med droner og citizens science - et pilotprojekt, hvor Aalborg Universitet i samarbejde med Danmarks Jægerforbund vil afprøve dronetælling af harer i det åbne land og sammenligne resultatet med ”lysninger” af harer.

Desuden vil projektet undersøge i hvor høj grad harerne har indtaget bebyggede områder, med henblik på at undersøge, hvad disse områder giver af fødegrundlag.

Sommertælling af grågæs

I 2018 blev den første internationale forvaltningsplan for den NV/SV-europæiske bestand af grågås, som de danske ynglefugle er en del af, udarbejdet under Vandfugleaftalens gåseforvaltningsplatform (AEWA EGMP). Bestanden er opdelt i to forvaltningsenheder, og for at kunne understøtte en bæredygtig og fælles europæisk jagtforvaltning af bestanden, har vi brug for at opgøre bestanden sidst på ynglesæsonen, mens gæssene forekommer spredt i yngleområderne. En sådan sommerbestandsopgørelse af grågæs findes på nuværende tidspunkt hverken i Danmark eller de andre nordiske lande.

I dette projekt vil jægerforbundet i samarbejde med DCE foretage en national opgørelse af den danske sommerbestand af grågæs. Projektet gør i vid udstrækning brug af borgerinddragelse/citizen science, da tællingen udføres af et fast netværk af frivillige ornitologer og – som noget nyt – af erfarne jægere.

Selektiv fældefangst

Bestandsovervågning, vildtkamera og selektiv fældefangst projektledes af Danmarks Jægerforbund. Formålet er at videreudvikle og afprøve et fældesystem der selektivt fanger invasive pattedyr, mens non-target arter, herunder fredede arter, skånes og undgår fangststress og eventuel selvskade ved længerevarende ophold (op til 12 timer) i en konventionel fælde.

Fordele ved at udvikle en skånsom selektivt fangende fælde:

  • At undgå unødvendig tilbageholdelse, fangststress og selvskade for ”non-target” arter, herunder fredede arter
  • Unødvendig kørsel og tidsforbrug ved at røgte fælder for andet end invasive arter undgås. Røgtning af fælder for ”non-target” arter udgør ofte hoveddelen af en mårhundejægers arbejdsindsats
  • At eksisterende fælder og vildtkameraer forventes at kunne anvendes direkte som basis for udvikling af den skånsomme, selektivt fangende fælde
  • At undgå fangst af ”non-target” arter i områder med en lav bestandstæthed af invasive arter - der hvor en bekæmpelseskampagne er særlig vigtig – vil være af uvurderlig betydning for fastholdelse og motivering den frivillige fangstindsats.

Bestandsovervågning og Citizen Science

Formålet med projekter, hvor Danmarks Jægerforbund er projektleder, er udvikling og afprøvning af en metode til overvågning af pattedyrbestande (jagtbare og ikke jagtbare) via data fra et netværk af vildtkameraer hos de danske jægere. At strukturere og anvende data fra et netværk af eksisterende vildtkameraer hos danske jægere i samarbejde Trifork. På basis af data fra jægerne udvikles og afprøves et bestandsovervågningssystem der via automatisk billedgenkendelse og kunstig intelligens (AI), med høj præcision skal kunne artsidentificere danske pattedyr fra lækat til kronvildt.

Krondyr DCE

Udvikling og validering af omkostningseffektive metoder til demografisk monitering af krondyr baseret på jægervurderinger.

Via dette projekt vil DJ i samarbejde med DCE undersøge jægeres evne og vilje til at vurdere og registrere centrale demografiske (køn, alder, diegivning for hinder) og evt. også konditionsmæssige (huld, vægt) parametre for nedlagte (evt. også levende) krondyr ved hjælp af forskellige metodiske, praksisnære tilgange.

Projekt Penelope

Derudover har Jægernes Naturfond bevilliget midler til projekt Penelope, hvor DCE er projektleder og jægerforbundet er underleverandør. Projekt Penelope er et internationalt forskningsprojekt, som vil blive udført i samarbejde mellem universiteter og jagtorganisationer i Finland, England og Danmark. Projektets hovedformål er at indsamle ny og opdateret viden om pibeand gennem ringmærkning og GPS-sporing af individer; viden, som på sigt kan hjælpe os med at forbedre såvel forvaltningen af arten som beskyttelsen af dens levesteder.

Støttet af jagttegnsmidlerne

Alle disse projekter, vil sammen med anden dataindsamling blive indarbejdet i den samlede plan for dataindsamling i Danmarks Jægerforbund. Bevillingen til disse projekter udløser samlet set tre årsværk med fuld finansiering, hvilket betyder, at jægerforbundet skal have rekrutteret en medarbejder i en tidsbegrænset periode på tre år til at løse opgaverne.

Fem ud af de seks projekter er støttet via puljen fra jagttegnsmidlerne. Det eneste af de ovennævnte, der ikke er støttet herfra, er Projekt Penelope, som støttes af Jægernes Naturfond.

- Vi er selvfølgelig enormt glade for støtten, både fra Jægernes Naturfond og fra jagttegnsmidlerne. Det, at der skydes jagttegnsmidler i disse her projekter, som bidrager til mere viden om naturen, er noget, vi alle sammen kan være glade for. Det er med til at sikre, at vi alle kan få en rigere og mere alsidig natur, siger Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.