Citizen science

Citizen science udtrykket vandt indpas i vores sprog for år tilbage, og dækker over det faktum, at mange undersøgelser af vore fugle og dyrebestande foregår med assistance fra almindelige borgere. Især tællinger af fugle, og ifølge Preben Clausen fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, så startede vandfugletællingen helt tilbage i 1965 som et samarbejde mellem forskerne fra Kalø, daværende vildtbetjente, ornitologer og andre frivillige.

- I januar 2022 var der 127 mennesker i sving med NOVANA midvinter vandfugletælling, hvoraf de 115 var frivillige, så det siger sig selv, at vi slet ikke kunne udføre tællingen, hvis vi ikke havde de frivillige ind over, fortæller Preben Clausen i et mødelokale på universitet, omgivet af kollegaerne Thomas Kjær Christensen, Henning Heldbjerg og sektionsleder Ole Roland Therkildsen.

- Den årlige midvintertælling er ikke bare et dansk anliggende. Den indgår i International Waterbird Census (IWC), hvor professionelle sammen med tusindvis af frivillige ornitologer, jægere, reservatopsynsfolk m.m. tæller vandfugle samtidigt fra Norden i nord, Irland i vest, Usbekistan i øst og Sydafrika i syd, siger Preben Clausen. - Som deltager ved du, at du bogstaveligt talt er en del af noget større, og at hvad du bidrager med fra din lille sø på Als også spiller en rolle i slutproduktet.

Alle data sammenstilles og indgår i de bestandsvurderinger, der præsenteres for AEWA’s medlemslande hvert tredje år, og dermed indgår i vurderingen af om bestande kan være jagtbare eller ej. Forkortelsen dækker over ”African-Eurasian Migratory Waterbird Agreement”, på dansk kaldet Vandfugleaftalen, som er en international beskyttelsesaftale, som Danmark har underskrevet.

Gæs, svaner og ulv

- Fra 2007 til 2011 medvirkede jægere til at tælle gæs i yngletiden, og i de nationale optællinger af ynglende edderfugle i både 2010 og igen i 2021 talte jægere antallet af hanner hos edderfuglene omkring udvalgte yngleøer, for på den måde at forsøge at opgøre antallet af ynglepar, oplyser Thomas Kjær Christensen.

Et andet eksempel er observationerne af gæs samt pibe-, sang- og knopsvaner. De store fugle er blevet udstyret med forholdsvis store halsbånd eller benringe, som kan aflæses på afstande ved hjælp af kikkerter.

- Ja, som et lille kuriosum var der et særskilt projekt i Lille Vildmose i 2014 og 2015, hvor fire-fem lokale ildsjæle trak et stort læs med at fastslå tilstedeværelsen af en mindre bestand af skovsædgæs. Arten blev også opdaget i Tjele Langsø og Nørre Ådalen. Denne lille gruppe var så aktive, at vi faktisk fik styr på hele bestanden, som senere blev udstyret med GPS-sendere. Data herfra fik de frivillige adgang til, og det forstærkede bare deres interesse og engagement, oplyser Ole Roland som en understregning af, hvor vigtigt involvering og feedback er.

Overvågning af ulv er et andet område, hvor meget inkarnerede frivillige står for uvurderlig indsamling af spor af arten, og arbejdet med at følge bestanden helt ned på individniveau var umulig uden disse mennesker, siger Ole Roland.

Jægerne og edderfugle

Edderfuglen er en presset art, som gennem de senere år er gået en del tilbage. Her har jægerne taget et initiativ, der ikke handler om at tælle, men om direkte hjælp, ved at bekæmpe rotter på øer, samt at bygge sheltere eller hytter til de rugende edderfugle.

- Man kan udtrykke det på den måde, at det er ”bottom up” med dette engagement, mener Ole Roland, som suppleres af Thomas Kjær, der oplyser, at han i øjeblikket bearbejder to års data omkring nytteværdien af disse sheltere. Det ser ud som om helt op imod 70 pct. af edderfuglene placerer deres reder i sheltere, og derved får ynglesucces. Thomas Kjær oplyser, at jægerne selv har søgt penge hjem til vildtkameraer, som er blevet anbragt foran shelterne, for at man på den måde kan følge med i, om der er rotter eller andre ubudne gæster, der kan forstyrre edderfuglene. Sheltere OG kameraer er brugt på Svanegrunden ved Samsø, Hjarnø, Hov Røn og også i Roskilde Fjord.

Dialog skaber forståelse

Via tællingerne mødes jægere og ornitologer, og forståelse bliver skabt, fortæller Henning Heldbjerg:

- Når man involverer sig, så øges interessen og man forstår også, at SÅ let er der altså heller ikke at tælle fugle.

- Ja, og der sker en afmystificering, mener Preben Clausen. - Der kan være en skepsis hos nogle jægere for, hvorvidt man nu kan stole på de tællinger, som ornitologerne laver. Ornitologerne kunne med lige så stor ret spørge, om man kan stole på jægernes indberetninger til vildtudbyttestatestikken. Men når man mødes og snakker sammen, finder man som regel ud af, at alle parter vil det samme – sikre så gode data som muligt, så vi ved, hvordan vores vildtbestande har det. Henning Heldbjerg nikker:

- Et vigtigt svar fra jægerne i forbindelse med gåseundersøgelsen var, at jægerne erklærede sig villige til at underbygge bæredygtig jagt.

Forskerne understreger, at helt grundlæggende, så skal metodeudviklingen og datasikringen i forbindelse med tællinger ikke være for ustruktureret. Designet er uhyre vigtigt, hvilket kræver penge at udvikle. Og det kan være vanskelige at skaffe den fornødne økonomi, afslører de.

Ole Roland slutter med at konstatere, at han og hans kollegaer vældigt gerne vil høre om gode ideer til tællinger og dataindsamling fra jægerne:

- Er vi enige – ja, så vil vi søge penge hjem. Så den pingpong med jægerne – og andre – er vigtig!