Offentliggjort den: 07. marts 2022

Bidskader - hvis uheldet er ude

Det gryende forår sætter gang i mårhundereguleringen mange steder i det fynsk-jyske. Husk derfor: Alle rovdyr kan bide, og deres mundhuler er fyldt med sygdomsfremkaldende bakterier.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Ved håndtering af rovdyr, som for eksempel en mårhund eller ræv, er der risiko for at blive bidt. Bidskader skal altid tages alvorligt, fordi mundhulen er fyldt med bakterier, der kan forårsage infektion. F.eks. ved vi, at 1/6 af alle hundebid fører til betændelse i bidsåret. Skulle du blive bidt - herunder også af en hund eller en kat - og hvis det er mere end 10 år siden sidste stivkrampevaccination, bør du sørge for at blive revaccineret mod stivkrampe.

Overfladiske skader, der ikke er dybe, kan vaskes med vand og sæbe. Såret skal herefter lufttørre, inden du kommer plaster på. Det er vigtigt at såret er rent, ellers kan der opstå en infektion. Hvis der går betændelse i såret, er det vigtigt at kontakte en læge. Området omkring et hundebid kan være meget smertefuldt og der kan fremkomme hævelse og feber. Hvis såret er omgivet af rødme ca. 2 centimeter rundt omkring såret, er der infektion og man skal kontakte lægen.

I tilfælde af dybe bidsår skal du altid kontakte en læge. Men bemærk, at man helst vil undgå at sy bidskader, da der er stor risiko for infektion.

Bemærk i øvrigt altid dyrets adfærd: Ved unormal adfærd skal lægen straks kontaktes, da der kan være risiko for den meget alvorlige virusinfektion rabies (hundegalskab). Mistanke om klassisk rabies bør ifølge Fødevarestyrelsen rettes mod dyr (typisk ræve, hunde, katte, kvæg, får og gnavere), der udviser ændret adfærd, f.eks. savlen, synkebesvær, stemmeforandring, urenlighed, uro, forvirret opførsel, raserianfald/angrebslyst, afløst af perioder med sløvhed og tiltagende lammelser af især underkæbe og bagparti.