Åben høring om naturnationalparker

I høringen deltog forskellige forskere og borgmestre samt repræsentanter for idræts- og fritidslivet, således også jægerforbundet. Sidstnævnte havde dermed som de øvrige organisationer lejlighed til at lufte overvejelser og bekymringer angående etableringen af naturnationalparker.

Formålet med høringen

Kulturudvalget ønskede at afdække, om etableringen af naturnationalparker er en udfordring for det aktive udeliv og de idrætsforeninger m.v., der anvender de omfattede arealer til udøvelse af deres respektive aktiviteter. Formålet med høringen var derfor at inddrage perspektiver fra berørte organisationer, der som følge af etablering af naturnationalparker muligvis vil blive udfordret i forhold til at benytte arealerne.

Kulturvalget ønskede bedre indsigt i de risici, der er forbundet med at opfylde projektets formål - f.eks. ved indhegning af dele af naturen, så store dyr kan leve frit. Endelig var Kulturudvalget interesseret i løsninger til det videre arbejde, gerne med afsæt i erfaringer fra andre projekter, der er lykkedes med at finde en balance mellem hensynet til uberørt natur og hensynet til aktiviteter i naturen.

DJ-buket med torne

Kirsten Skovsby, der er ansvarlig for jægerforbundets arbejde med naturnationalparker, slog indledningsvist fast, at Danmarks Jægerforbund er bekymret for udviklingen i biodiversiteten og derfor ser naturnationalparkerne som et blandt flere gode initiativer til at skabe mere natur og biodiversitet.

- Det er ingen hemmelighed, at mange jægere har været bekymrede for høje hegn af den simple årsag, at vi jægere arbejder for at sikre vildtets frie bevægelighed. Derfor har jægerforbundet i hele processen støttet brug af lave hegn, og jeg vil gerne kvittere for, at der er blevet lyttet til jægerne i forbindelse med udpegningen af de 10 sidste naturnationalparker med kun højt hegn ét sted, sagde Kirsten Skovsby og fortsatte:

- Men vi har en bekymring, som om muligt er større end debatten om hegn, og det er den spirende splittelse i befolkningen og tonen i debatten om naturnationalparkerne. Det er afgørende for naturnationalparkernes succes, at der ikke skabes en afgrund mellem forskellige befolkningsgrupper. Vi har alle en opgave med at skabe opbakning til naturnationalparkerne, understregede Kirsten Skovsby.

- Et af midlerne hertil er at sikre reel indflydelse til interessenterne både på nationalt og lokalt plan. Lad os bruge erfaringerne fra etableringen af nationalparkerne, hvor der også blev oplevet modstand, men hvor arbejdet med udformningen af parkerne gennem indflydelse har vist et stærkt engagement for parkernes drift og udvikling, foreslog Kirsten Skovsby og fortsatte:

- Den sidste udfordring, jeg vil pege på, er, at vi reelt savner viden om, hvad der er den bedste måde til at skabe forbedring af biodiversiteten. Fra Danmarks Jægerforbunds side skal der derfor lyde en opfordring til, at der i disse første 15 naturnationalparker også arbejdes med forskellige metoder, som afgræsning, afbrænding, hydrologi, veterantræer med mere for at finde frem til den/de mest velegnede metoder. Kan jægerne hjælpe, gør vi gerne det.

Fokus på plads, hegn og inddragelse

Inden da havde seniorforsker Rasmus Ejrnæs og professor Carsten Rahbek hver især slået fast, at naturen savner plads til udfoldelse af naturlige processer, mens borgmesteren i Gribskov Kommune gjorde opmærksom på, at man gerne vil styrke biodiversiteten, men uden hegn, primært af hensyn til borgernes mulighed for friluftsliv. Borgmesteren i Syddjurs Kommune sagde, at kommunen bidrager positivt til projektet, men understregede samtidig, at en forudsætning for succes er en grundig borgerinddragelse.

Brugernes ønsker

Friluftsrådet lagde vægt på brugerinddragelse og pegede bl.a. på en fleksibel tilgang til valg af hegn og dyr samt en løbende evaluering af forvaltningsplanerne. DOF gjorde opmærksom på de mange besøgende i naturen og pegede på, at man af hensyn til naturen ikke nødvendigvis skal kunne have alle aktiviteter overalt. DGI argumenterede for masser af plads i naturen til idrætsaktiviteter og var derfor skeptisk over for hegnene både i forhold til nem adgang og sikkerheden blandt store græssende dyr.

Dyrevelfærd

Blandt de inviterede folketingspolitikere var der hos Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stor interesse for at stille spørgsmål til dispensationen i dyrevelfærdsloven. Formanden for Kulturudvalget gjorde dog opmærksom på, at det ikke var temaet for dagens høring.

Ikke nødvendigvis høje hegn

Direkte adspurgt om behovet for hegn svarede de to forskere noget forskelligt. Rasmus Ejrnæs bekræftede behovet for hegnene til at hold de store græssende dyr inde, mens Carsten Rahbek var mere nuanceret i sit svar og sagde, at man får meget for pengene med lave hegn.

- Høje hegn er ikke nødvendige, og så skal man huske alle de andre metoder til at fremme biodiversiteten, pointerede Carsten Rahbek.

Appel fra jægerforbundet

Som afslutning på debatten kom Kirsten Skovsby med en appel til deltagerne:

- Vær langsigtede. Se på erfaringerne med nationalparkerne både i forhold til at skabe konsensus, men også i forhold til at have en særskilt lov, der sætter rammerne for driften, herunder indflydelse på denne.