Tid til regulering af rågeunger

Det er i toppen af ældre løvtræer, jagten på rågeunger foregår. Rågeungerne skydes, når de i forbindelse med de første flyveøvelser hopper ud på grenene omkring reden. Især i de gamle kolonier er rederne store og massive, fordi fuglene reparer og bygger videre på rederne hvert år. Efterhånden kan flere reder vokse mere eller mindre sammen og virke som én stor rede. Det kan derfor tage lidt tid, at få et overblik over antallet af reder der er i brug.

Jagten foregår ved, at man forsigtigt lister rundt mellem de redebærende træer, eller står stille ved en gruppe af reder, og spejder efter rågeunger der er fri til skud. Er der tale om særligt høje træer, kan en håndkikkert være en hjælp ved afsøgning af trætoppene.

Afskydning på grenene

Afskydningen kan foretages, når de store unger sidder på grenene omkring reden. Det er vigtigt, at rågeungerne ikke skydes for tæt ved redekanten eller over reden. Risikoen er, at de falder ned i reden eller i tilfælde af anskydning, får bragt sig tilbage i reden, hvor man ikke har mulighed for få fat i dem.

Efter nogle skud vil rågeungerne ofte være påvirket af forstyrrelsen og optræde mere sky. Passende (camouflerende) beklædning og en rolig fremfærd giver derfor flest mulige skudchancer. Jægerens tilstedeværelse og lyden af skuddene lægger dog alligevel en dæmper på fuglenes aktivitet, hvorfor man må bevæge sig videre rundt i kolonien med mulighed for at komme tilbage senere.

Ved jægerens entré vil de voksne fugle forlade rederne og ofte svæve højt over disse eller flyve bort for en stund. Derfor bør reguleringen i den enkelte koloni begrænses til en times tid, så de voksne fugle ikke forhindres i at vende tilbage og passe ungerne behørigt. Er kolonien stor, flyver forældrefuglene dog oftest tilbage til deres reder, når jægeren er kommet på passende afstand.

Af hensyn til sikkerheden (kugle/haglnedfald) bør skuddene afgives så nær lodret som muligt. Ikke under 60 grader. Under iagttagelse af vildtets tarv, skal der i lighed med enhver anden jagtform lægges vægt på sikker og etisk forsvarlig skydning. Man bør derfor anvende fast anlæg, hvor dette er muligt. Det opnås ved anlæg mod en træstamme eller evt. brug af skydestok.

Hund og valg af våben

Brug af en apporterende hund bør være en selvfølge ved regulering af rågeunger idet eventuelle anskydninger og nedlagte fugle, kan være svære at finde i underskoven. Anvendes der haglgevær til reguleringen, er det i øvrigt et lovkrav at medbringe en egnet apporterende hund.

Traditionelt har regulering af rågeunger været drevet med brug af salonriffel. For at holde støjniveauet på et minimum og begrænse kødskader på fuglene er subsonisk ammunition det bedste valg. Det vil sige .22 lr. eller evt. .22 short. Disse kan dog give funktionsproblemer i nogle halvautomatiske salonrifler. Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition der anvendes til jagt, giver imidlertid mulighed for at anvende visse luftgeværer (5,5 mm), hvilket tilbyder flere fordele. Disse våben er støjsvage og sikkerhedsafstanden er betydeligt kortere end salonriflens. Især i eller ved bebyggede områder er dette en væsentlig faktor.

Løvspringet betyder, at jægeren/våbnet rammes af vekslende skygger. Det gør anvendelsen af faste sigtemidler (kærv og korn) særdeles vanskeligt, og brug af våben med sigtekikkert må anbefales. Brug af haglgevær er tilladt, men er praktisk uegnet pga. udtalte støjgener og følgende forstyrrelse.

Fra midt på formiddagen

Mulighederne for regulering af råger fastsættes i bekendtgørelse om vildtskader. Herunder også i hvilken periode den kan finde sted. Bort set fra dette kan reguleringen udøves fra det tidspunkt, hvor de første unger bevæger sig uden for reden, i perioden 1. maj til 15. juni.

Afskydning bør finde sted fra midt på formiddagen, hvor de voksne fugle har haft mulighed for at bringe føde til reden og frem til aftentide. På kolde og blæsende dage, hvor hensynsfuld skydning i øvrigt vanskeliggøres af de svajende trækroner og sene unger kan have brug for forældrefuglenes beskyttelse, bør der ikke, eller kun kortvarigt, reguleres i kolonien. Uanset hvilken træart rederne findes i, er oversigtforholdene og dermed chancen for succes størst i starten af sæsonen. Når træerne sidenhen står med fuldt løv, kan det være næsten umuligt at se og få frit skud til fuglene.

Skal reguleringen have mærkbar effekt, dvs. over en årrække begrænse antallet af råger i en given koloni, skal der hvert år nedlægges 2-3 unger pr. rede. I mange tilfælde betyder det, at der skal skydes hver anden dag. Ungernes hurtige udvikling vil ellers betyde, at mange af dem opnår fuld flyvedygtighed og ikke lader sig skyde ved rederne.

Korte facts om rågeregulering

• Der skal søges tilladelse til regulering hos Naturstyrelsen
• Regulering må kun foretages af personer over 18 år med gyldigt jagttegn, samt af 16-18-årige med gyldigt jagttegn, hvis de er ifølge med en myndig person, ligeledes med gyldigt jagttegn
• Regulering af rågeunder foretages i perioden 1. maj til 15. juni
• Rågeunger kan reguleres med salonriffel, luftgevær (5,5 mm) eller haglgevær
• Skydningen skal gennemføres under strenge hensyn til kugle/haglnedfald
• Reguleringens udøvelse skal tage hensyn til ungernes behov for forældrekontakt
• Afskydning bør finde sted fra midt på formiddagen
• Skuddene bør afgives så nær lodret som muligt
• Der bør anvendes egnet apporterende hund ved reguleringen
• Nedlagte fugle bør anvendes til ærværdigt formål