Svenske forårsfornemmelser
I vore nordiske nabolande kan man indfange fantastiske stemninger under en af forårets smukkeste jagtformer – vi har været på elven med en svensk bæverjæger.
Helt lydløst driver vi på elven, da en bæver pludselig kommer gildende ud fra bredden under nogle nedhængende grene. Selv om bævere har et ret dårligt syn, fornemmer den store gnaver jollen, som Nicklas sidder i. Bæveres eneste naturlige fjender er bjørne, ulve og los, og den virker således ikke videre nervøs over jollens tilstedeværelse, den nærmer sig nysgerrigt. Den er stadig i vandet og omkring 50 meter borte, da vinden svøber. Gnaveren har en fin lugtesans og bryder sig ikke om lugten af mennesker. Den får straks fært af Nicklas og forsvinder med et plask under overfalden. Væk er den.
Udryddet og genudsat
I slutningen af 1800-tallet var bæveren udryddet i Sverige, men genudsætninger i perioden fra 1922 og et par årtier frem, har betydet, at bæveren i dag er almindeligt forekommende mange steder i landet.
Lige inden mørket lægger sig over elven, bryder to bævere den blanke vandoverflade. Normalt skyder Nicklas bæverne, når de er gået på land, men da disse er ganske tæt på jollen og han derfor regner med at kunne bjærge dyret inden det synker, vælger han at skyde. Derudover har han – stående i jollen – en god og sikker skudvinkel til dyret og et spot-on sigte. Han slipper kuglen og ser den ene bæver vende rundt i vandet, forendt. Den anden dykker øjeblikkeligt, for at forsvinde.
Sekunder senere kan Nicklas bjærge den flydende bæver. Han har dermed sikret sig kød til gryden, en pels til garvning og et godt rygte blandt området skovejere. Bæverens aktiviteter – både ved træfældning og opdæmning – kan nemlig koste dyrt i kommercielt drevet skov. Med jagten hjælper Nicklas til at sikre en rimelig stabil balance mellem tilvækst og afgang blandt elvens store gnavere.
Se den korte teaserfilm herunder. Artiklen fortsætter under filmen.
Foråret, den bedste tid
I takt med at bæveren har bredt sig i Sverige, er jagten blevet åbnet på arten flere og flere steder. I det område, hvor denne jagt foregik – i den nordlige del af Värmland – må bæveren jages fra 1. oktober til 10. maj. Den bedste tid for bæverjagt er fra sidst i april – hvor isen brydes på søer og elve – og frem til sæsonafslutningen. På denne årstid bombarderes net- og trommehinder med indtryk fra forårsaktive pattedyr, fugle, fisk og insekter.
Det Svenske Jægerforbund vurderer, at der i Sverige gennem det sidste årti er blevet nedlagt mellem 5.000 og 10.000 bævere årligt. Estimeret tæller bestanden op mod 150.000 individer, hvorfor man ligeledes vurderer, at afskydningen ikke står mål med tilvæksten. Bæveren kan da også reguleres uden for jagtsæsonen efter særskilt tilladelse, ligesom der under iagttagelse af særlige krav må bruges fælder til regulering.
Kød, skind og bævergejl
Bæveren lever bl.a. af bark og har derfor et omfangsrigt fordøjelsessystem. Derudover er hovedet ret stort, pelsen tyk og fedtlaget veludviklet. Mængden af reelt kød er derfor begrænset, men det der sidder på ryg og køller er til gengæld godt som røget eller i en rødvinsbraiseret gryderet eller lign. Pelsen er velegnet som interiør i jagtstuen eller anvendt i bæredygtig beklædning, mens kraniet med de smukke orange tænder udgør et eminent flot trofæ. Sidst, men ikke mindst, kan bævergejlskirtlerne anvendes i snaps, hvilket efter sigende skulle være sundt – et postulat smagen dog langt fra understreger.
