Styr på invasiv bisamrotte i Sønderjylland
Siden 1989 har den op til 40 centimeter og 2 kilo tunge bisamrotte spøgt i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Trods et stort formeringspotentiale synes bestanden dog fortsat at være under kontrol i Sønderjylland, hvor Miljøstyrelsen arbejder på kortlægning af bisamrotternes færden.
Bisamrotten stammer oprindelig fra Nordamerika, men blev i starten af 1900-tallet udsat i Centraleuropa til jagt. Herfra har den spredt sig og er nu vidt udbredt helt op til den dansk-tyske grænse. Mens de første danske observationer af gnaveren stammer fra 1989, anses arten først som fast etableret i 2000. Alle observationer stammer fra Sønderjylland, inkl. Als.
I Tyskland har man bekæmpet bisamrotten med fælder siden 1999, men indsatsen er meget varierende i de enkelte delstater. I Niedersachsen er arten nu vidt udbredt og indsatsen intensiv, og her blev der i 2016 fanget 120.679 bisamrotter.
196 bisamrotter på syv år
Siden 2012 har den danske vildtudbyttestatistik rummet mulighed for at give indberetning om nedlagte bisamrotter, og der er for perioden 2012-2019 indberettet i alt 196 nedlagte bisamrotter i kommuner spredt over hele landet. I 2019 blev der indberettet blot 10 bisamrotter. Imidlertid foretages der ikke kvalitetssikring af disse indberetninger.
Det antages dog som sandsynligt, at bisamrotter er indvandret fra Tyskland via Rudbøl Sø og vandløbene syd for Padborg. Dens hovedudbredelse i Danmark synes primært at være tilknyttet Vidå-systemet i det sønderjyske, og Naturstyrelsens vildtkonsulenter mener ikke, at udbredelsen af bisamrotte har ændret sig væsentligt siden 2007. Vidå er det største vandløb, der løber ud i den danske del af Vadehavet.
Bisamrotte har - som andre gnavere – et stort formeringspotentiale. Hunner bliver kønsmodne i en alder af ca. fire måneder, og ynglesæsonen er fra april til oktober. I denne periode føder hver hun 2-3 kuld med 6-8 unger.
Spiser afgrøder og underminerer diger
Bisamrotter lever primært af vandplanter og disses rødder i og nær søer, åer og moser og foretrækker især steder med stabil vandstand hele året. Områder med rør- og sivskove og høje græsser er foretrukne levesteder. Bisamrotte bygger hytter over vandet eller kan bo i gravede gange og huler i åbrinker. Bisamrotten har i Danmark ingen konkurrenter om føden og meget få naturlige fjender. Der er derfor fare for, at den kan fortrænge og udkonkurrere arter, der naturligt forekommer i Danmark.
Da den hovedsageligt lever af planteføde, kan den gøre skade på markafgrøder. Herudover graver den gange i bredder ved søer og vandløb. Den største trussel er bisamrottens evne til at underminere og ødelægge diger.
Kortlægning af bestande i 2021
På baggrund af artens begrænsede udbredelse, vurderer Miljøstyrelsen, at der kan være mulighed for at udrydde arten, såfremt de spredte forekomster kan kortlægges. Da arten formentlig har spredt sig i de store afvandede områder i Sønderjylland, skønnes det ikke muligt at kortlægge forekomsten ved hjælp af personale. I 2020 blev hollandske eksperter derfor kontaktet med henblik på at bistå med oplæring til fangst og aflivning af bisamrotter, samt med metoder til kortlægning.
Hollænderne bruger årligt mere end 33 millioner euro på at bekæmpe arten, der forårsager massive ødelæggelser af de hollandske diger. Metodeudviklingen i Holland har haft fokus på udvikling af en GPS-baseret sampler til montering på en båd, der kan indsamle en vandprøve over f.eks. 2,5 km, samt udvikling af e-DNA test til fastlæggelse af forekomst af bisamrotte eller sumpbæver i vandprøven. Hollænderne sendte en komplet pakke til kortlægning af bisamrotte til Danmark, og i maj 2021 blev der indsamlet prøver i Vidå og på en række andre lokaliteter på egnen.
Resultaterne fra indsamlingen viste, at der kun er tale om ganske få bisamrotter i områderne og at der her ikke er tegn på tilstedeværelse af veletablerede bestande af arten. Bisamrotte forekommer så sporadisk, at der kun sættes ind med bekæmpelse, når der er modtaget specifikke informationer om tilstedeværelse af i et område.
Derfor, ser eller nedlægger du en bisamrotte, så kontakt Miljøstyrelsen, så de får kendskab til forekomsten. Bisamrotten anses for at være en invasiv art og kan reguleres året rundt som skadevoldende vildt.
- Læs mere på Miljøstyrelsen side Særligt for jægere om invasive arter
