Stålhagl til engelske corona-duer
Man kan sige, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. I England måtte mange duejægere i coronaåret 2020 udskifte blyhaglene med det ellers så upopulære stål. Hvorfor? Fordi bly jo er et giftigt tungmetal - og fordi vildthandlerne pludselig måtte finde nye købere til de tusindvis af nedlagte fugle.
Som de fleste sikkert ved, er englænderne ikke meget for stålhagl og sværger fortsat til bly i haglbøsserne - modsat her til lands, hvor blyet som bekendt har været forbudt siden 1996. Mange engelske jægere mener ligefrem, at man slet ikke kan ramme med stål, og det er en holdning, der deles mange steder i Europa. Når Danmarks Jægerforbund på diverse konferencer og seminarer i internationalt regi har berettet om vores gode erfaringer, mødes vi ofte af skepsis, tavshed og klokkeklare afvisninger. Blyhagl skal der til, færdig.
Men så kom coronaen.
Udbud og efterspørgsel betød stålhagl
Nu sidder du måske og undrer dig over, hvad den verdensomspændende pandemi har til fælles med blyhagl. Forståeligt nok. Men hør så bare her: Da jæger og jagttegnskursuslærer Mads Dragsbæk sidste efterår skulle på den årlige duejagt i Leicester, England, var de sædvanlige blypatroner udskiftet med stål.
- Jeg er kommet på duejagt i England hvert år i fire år, og min far i otte, og her bliver der skudt virkelig mange duer. Altid med bly. Det er enorme mængder af byduer, som kommer ud på markerne for at søge føde, og her skyder vi dem. Uanset hvor mange vi skyder, bliver antallet ved med at være lige stort, fortæller Mads Dragsbæk.
Selvom han hellere end gerne skyder med stål frem for bly, undrede han sig selvfølgelig over den pludselige forandring, for aldrig før har stålhagl været en option. Men i sæsonen 2020 var stål ikke en option. Det var et ubøjeligt krav fra den engelske jagtarrangør.
Og hvorfor så det? På grund af coronaen. Det er nemlig sådan, at langt de fleste duer, der skydes af f.eks. ivrige danske jægere i England, videresælges via vildthandlere til pubberne. Her ryger duerne i stegegryden og serveres til gæsterne som en populær spise. Tusindvis af engelske duer ender således på bordet i en hyggelig pub, flankeret af en iskold pint. Så vidt, så godt. Men igen: Så kom coronaen, og pubberne lukkede ned på stribe. En vigtig aftager af vildthandlernes salgsvare var med ét sat ud af spillet.
Hvad gør man så? Man finder nye kunder.
Falkonererne siger NEJ-TAK til bly
Det, vildthandlerne gjorde, var at sælge duerne til falkonererne i stedet for. Det lyder måske utroligt at falkonererne kan aftage så store mængder fugle, men rovfuglenes appetit er stor. Falkonererne var sågar villige til at betale en højere pris for dem end pubberne. Mens en pub typisk betaler 1 pund for tre fugle, var falkonererne villige til at ryste op med 1 pund for to fugle. Eneste betingelse var, at man under ingen omstændigheder ville købe fugle, der var skudt med bly. Og så måtte man jo lægge om og blive blyfri.
Bly i falkemad er således et stort, rungende NEJ-TAK. Men bly i menneskemad er åbenbart helt OK.
I det mindste i sæsonen 2020, som i øvrigt blev lige så udbytterig for Mads Dragsbæk som tidligere sæsoner. Det er slet ikke hans indtryk, at man rammer bedre med bly end med stål. Når blot man indtænker skudafstande og haglstørrelser, er der efter hans mening ingen forskel.
- I en 32 grams blypatron har jeg i England brugt haglstørrelse 6, mens jeg foretrækker stålhaglene i størrelse 5. Jeg har aldrig haft valgmuligheder når det kommer til bly, men min oplevelse er at en 5’er i stål slår lige så godt ihjel som en 6’er i bly. Sidste år skød jeg 340 duer med stålhagl, og første år, jeg var derovre, skød jeg 325 med rent bly. Året efter var tallet oppe på over 500, men da var der bare flere duer på marken. Det afgørende er, at skudstatistikken er den samme, omkring 1,6-1,8 skud pr. due, og det er uanset om det er bly eller stål, lyder det fra Mads Dragsbæk.
To mand i fire dage = 50 kilo bly
I år, da det blev medio september, var han selvfølgelig afsted igen, og nu var pubberne atter åbne, og efterspørgslen efter duer til menneskekonsum igen i vækst. Har englænderne så lært af nedlukningens erfaringer? Måske, lyder det forsigtige svar.
- I år var det et miks af bly og stål. Én dag skød vi med stål og duerne blev solgt til falkonererne, og den næste dag var det bly. Jeg tror jagtarrangøren brændte inde med en masse blyhagl, de ikke fik fyret af sidste år. Så dem skulle vi lige opbruge først. Første dag skød jeg 124 duer med stål, den næste dag 137 med bly. Så i min optik er der simpelthen ingen forskel, konkluderer Mads Dragsbæk, som har nøje optegnelser over hver eneste dags udbytte flere år tilbage i tiden.
Derfor kan han også med usvigelig sikkerhed nævne et andet, noget mere foruroligende tal:
- Jeg har regnet på det, og det er jo simpel matematik. Tag f.eks. et år som 2019, hvor vi to mand afskød 1682 patroner tilsammen i løbet af fire dages duejagt i England. Hver patron indeholder 30-32 gram bly. Det vil sige, at vi – to mand over fire dage – spredte cirka 50 kilo bly ud over de engelske marker. Nogle hagl bliver selvfølgelig siddende i fuglene og risikerer at finde ned i maven på et menneske, men rigtig mange af dem bliver liggende derude i jorden. Hvad er næsten værst? Jeg tør slet ikke tænke på hvor meget bly det bliver over en hel sæson.
