Offentliggjort den: 27. oktober 2021

Skærpet fokus på regler for genladning

Det bliver fremover mere indviklet at holde styr på reglerne, når man genlader med røgsvagt krudt. Det betragtes nemlig som et sprængstof frem for et drivmiddel. DJ arbejder for at ændre reglerne, og har stillet en række opklarende spørgsmål - læs med her.

Tekst: Nicholai Vigger Knudsen og Jacob Munkholm Jensen
Foto: Nicholai Vigger Knudsen

Er du allerede genlader, eller regner du med på et tidspunkt af anskaffe dig en genladningstilladelse? Så læs endelig med her. For nye genladningstilladelser indeholder andre og mere indviklede betingelser end tidligere - ikke fordi Bekendtgørelse om eksplosivstoffer er blevet ændret, men fordi politiet har fået besked på at håndhæve reglerne mere stringent.

Mere konkret betyder det, at kravene til opbevaring af røgsvagt krudt fremover vil være lig de krav, der stilles til opbevaring af decideret sprængstof. Det betyder, at f.eks. jægere, der genlader hjemme i kælderen, fremover skal føre en meget grundig fortegnelse over det indkøbte krudt, samt føre en grundigt opdateret journal over forbruget. Mere om detaljerne heri senere, for ifølge jægerforbundet burde det slet ikke være nødvendigt.

For røgsvagt krudt er jo ikke et eksplosivstof. Det er et drivmiddel, lyder argumentet.

Malplacerede regler bør ændres

- Det er helt tydeligt, at de nye regler er beregnet på erhvervsmæssig genladning - ikke på private hjemmeladere. Det burde overhovedet ikke være nødvendigt med det niveau af bureaukrati. Derfor vil vi forsøge at påvirke Beredskabsstyrelsen, så vi kan få ændret reglerne, så det røgsvage krudt fremover vil blive defineret korrekt, nemlig som et drivmiddel, siger Marie-Louise M. Achton-Lyng, hovedbestyrelsesmedlem og formand for jægerforbundets våbenudvalg.

Ændringen vil alt andet lige betyde mindre restriktive regler og mindre bureaukrati, samtidig med at man ikke går på kompromis med sikkerhed og kontrol, vurderer våbenudvalgsformanden.

Det siger paragraffen

I eksplosionsstofbekendtgørelsens §10 hedder det ordret, at:

Enhver fysisk eller juridisk person har pligt til at føre en fortegnelse over til- og afgang af eksplosivstoffer. Fortegnelsen skal endvidere indeholde oplysninger om eksplosivstoffernes type, id-mærkning og opbevaringssted. Det skal herudover fremgå, hvilke personer, der til enhver tid er i besiddelse af eksplosivstoffer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger opbevares og vedligeholdes i en periode på mindst 10 år fra udgangen af det kalenderår, hvor den registrerede transaktion fandt sted, eller fra udløbet af eksplosivstoffernes livscyklus, hvor dette kendes. Hvis virksomheden ikke længere driver forretning, skal oplysningerne straks overgives til politiet.

Stk. 3. Ved udgangen af hvert kalenderår indsendes kopi af den i stk. 1 nævnte fortegnelse for så vidt angår det pågældende kalenderår til politiet.

Stk. 4. Enhver, der efter stk. 1 har pligt til at føre fortegnelse over eksplosivstoffer, skal oplyse politiet om navn og kontaktoplysninger på en person, der uden for almindelig arbejdstid har adgang til de i stk. 1 nævnte oplysninger. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal i øvrigt efter anmodning omgående stilles til rådighed for Justitsministeriet, Rigspolitiet eller politiet.

Sådan skal vi forholde os

Direkte adspurgt om detaljerne i de herover anførte krav, er Politiets Administrative Center (PAC) dog villig til at bløde ordlyden en smule op. Vi har stillet en række uddybende spørgsmål til lovtekstens ordlyd, og har modtaget følgende svar:

Spørgsmål: “Der skal føres en fortegnelse over til- og afgang af eksplosivstoffer. Fortegnelsen skal endvidere indeholde oplysninger om eksplosivstoffernes type, id-mærkning og opbevaringssted. Det skal desuden fremgå, hvilke personer, der til enhver tid er i besiddelse af eksplosivstoffer.” Vil det sige, at man, hver gang man genlader et par patroner, skal påføre det som en afgang (i mit tilfælde 1,458 gram krudt pr patron)?
Svar: Det er ikke nødvendigt. En dags forbrug kan noteres på ”lagerlisten.”

Spørgsmål: Hvad menes med "eksplosivstoffernes id-mærkning” (begrebet er ukendt)?
Svar: Ammunitionsopbevaringsboksens ID-nummer.

Spørgsmål: Genladningstilladelsen er jo udstedt til en specifik adresse, og derfor kan krudtet kun kan befinde sig på dette sted. Hvorfor skal fortegnelsen så indeholde oplysning om opbevaringssted? Det samme gælder for kravet om, at det skal fremgå, hvilke personer, der til enhver tid er i besiddelse af krudtet.
Svar: Det behøver man heller ikke, netop pga. den personlige tilladelse.

Spørgsmål: “Politiet skal oplyses om navn og kontaktoplysninger på en person, der uden for almindelig arbejdstid har adgang til eksplosivstofbetegnelsen. Fortegnelsen skal efter anmodning omgående stilles til rådighed for Justitsministeriet, Rigspolitiet eller politiet.” Er det nødvendigt? Genladningstilladelsen er jo personlig, forsynet med CPR-nr. og gælder en specifik adresse.
Svar: Ved frygt for misbrug kan der forekomme kontrol, men ikke i normale situationer. Det er ved "rigtige" eksplosivstoffer at det er relevant.

Spørgsmål: Skal man så overlade genladningstilladelsen til andre, når man ikke selv befinder sig på sin bopæl - eller skal man medtage den på arbejde / under bortrejse?
Svar: Nej – sammenlign den med anmeldelseskvittering for et glatløbet haglvåben, som skal kunne fremvises på forlangende.

Af §10 fremgår det i øvrigt, at man ved udgangen af hvert kalenderår skal indsende en kopi af fortegnelsen for så vidt angår det pågældende kalenderår til politiet. Det fremgår dog ikke hvordan en sådan fortegnelse bør udformes, og derfor har Danmarks Jægerforbund udarbejdet denne skabelon, som er godkendt af PAC.

Desuden kan PAC oplyse, at den udfyldte skabelon kan sendes direkte til PAC-våben via borger.dk (e-Boks), eller simpelthen afleveres på den lokale politistation. Så vil personalet der sørge for at sende det videre til PAC. Tidsfristen for indsendelse, som i lovteksten beskrives som "udgangen af hvert kalenderår," er den 31. december.