OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 04. november 2021

"Man bliver aldrig for god til at lære nyt"

Sådan kunne overskriften meget vel lyde på jægerforbundets to dages efteruddannelseskurser for jagttegnskursuslærere – 24 timers nørderi på højt plan. Men kurserne handler også i høj grad om netværk, erfaringsudveksling og sammenhold. Og så skader det jo heller ikke at blive endnu bedre til det hele, vel?

Tekst og Foto: Jacob Munkholm Jensen

I dette efterår er det anden gang at Danmarks Jægerforbund indbyder jagttegnskursuslærere til efteruddannelse. Efteruddannelse er et fænomen, der er kendt i de fleste erhverv, for udviklingen iler derudaf og der høstes hele tiden nye erfaringer, dr er værd at blive klog på. Viden, man kan bruge i sin egen hverdag. Derfor handler den to dage lange efteruddannelse af jagttegnskursuslærere da heller ikke så meget om at lære at ramme med haglbøssen – eller gør det? Jo, også det, faktisk.

Men først og fremmest handler kurset om nørderi – masser af pragtfuld nørderi. Formålet med kurset er "... at øge den jagt- og undervisningsfaglige kompetence hos jagttegnskursuslæreren, som således udvikles personligt og fagligt frem imod uddannelsen af de nye jægere," som det hedder i programmet.

Og lykkes det så? Svaret er et entydigt ja, hvis du spørger deltagerne på det kursus, som Danmarks Jægerforbund afholdt medio september.

Fokus på haglskydeprøven

- På det første kursus snakkede vi meget om vildtkending, viden om fuglebeskyttelse, biotoper og hvordan man kan forbedre markerne til fordel for hvilke arter, mv. Denne gang har vi haft mest fokus på det praktiske – hvordan vi bedst forbereder aspiranterne på at bestå haglskydeprøven, forklarer Jes Mikkelsen, leder af efteruddannelsen for jagttegnskursuslærere i Danmarks Jægerforbund.

Derfor tilbragte de erfarne undervisere faktisk en hel masse tid på flugtskydebanen, hvor alle fik gode råd til hvordan man bedst muligt lærer aspiranterne kunsten at træffe målet. Og der er altid ny viden at hente:

- Vi har fået en masse inputs til at hjælpe aspiranterne bedre på vej. Skydeinstruktøren, Kenneth Kold Jørgensen, er god til at udfordre os på skydebanen – f.eks. det med at skyde som linksskytte når man selv er højreskytte er en øjenåbner. Så er vi pludselig selv der, hvor nybegynderne starter. Vi skal jo kunne undervise i det og skal kunne træffe lige godt med begge skuldre. Vi aflæser fejl hos hinanden, fodstillinger, skuldring, mv. Der er bestemt meget at lære for os, lyder det fra Kim Lassen, som deltager på efteruddannelsen for anden gang.

Et reelt behov for efteruddannelse

Udover skydebanen har der været snakket våbenlovgivning, herunder udstyr til regulering af invasive arter, hvor kursisterne var ude og spotte figurer med termiske og lysforstærkende kikkerter. Man blev også præsenteret for den nye Jagtprøven.dk, og så er der blevet netværket, erfaringsudvekslet og givet masser af gode råd på kryds og tværs af landsdele.

- Der er virkelig et reelt behov for efteruddannelse af jagttegnskursuslærerne. Hvis ikke vi selv opsøger det, er der kun det obligatoriske heldagskursus en gang hvert femte år fra Miljøstyrelsen og den ene efteruddannelsesdag årligt, der udbydes fra Jagtprøvelærerforeningen. Det er godt, men slet ikke nok. Det er jo fantastisk at komme ud og få en masse inspiration fra hinanden, fortæller Rita Nielsen.

- Vi snakker sammen om hvad det er, vi hver især går og bøvler med derude, og kommer med ideer til hvordan man løser udfordringerne bedst muligt. Det handler meget om at netværke og udveksle erfaringer. Mange af os har jo undervist i mange år, andre færre.

Der er altid noget nyt at lære

De tilmeldte jagttegnskursuslærere kommer fra overalt i landet – fra Billund, København, Viborg og Djursland, mv. De repræsenterer begge køn og en bred vifte af andersgrupper. På den måde svarer de meget godt til forskelligheden blandt de nye aspiranter. I dag tager flere og flere nemlig jagttegn i en moden alder, og der kan være længere imellem de 16-års knægte, som har gået på jagt med bedstefar hele barndommen.

- Der er stor forskel på hvordan generationerne lærer. I dag er gennemsnitsalderen hos jagttegnsaspiranter tæt på 40 år, og mange af dem har aldrig holdt et våben imellem hænderne før. Aldrig nogensinde. Her er der virkelig et udviklingspotentiale, som vi også snakker om på kurset, siger Jes Mikkelsen.

Én af kursisterne stemmer i og fortæller, at den ældste aspirant på hans hold var en 60-årig efterlønner, som skulle have sig en ny hobby. I dag er manden aktiv buejæger, så det er aldrig for sent. Men indlæringsmetoderne kan være forskellige.

- Man tror man har styr på det hele, når man har undervist i nogle år. Men der er altid nyt at lære. Man bliver aldrig for god til at lære nyt, tilføjer han.