Kredsmøde i kreds 5: Det fynske kredsmøde

54 glade og energiske tillidsfolk og jagtforeningsmedlemmer var mødt op til kredsårsmødet på Dalum Landbrugsskole i Odense, tirsdag den 8. juni. Nu var coronatiden ved at være forbi, alle de ældre var vaccinerede og de yngre godt på vej. Så meget havde været aflyst og udskudt gennem det sidste år, så nu skulle der ske noget. Også panelet, bestående af jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, det fynske hovedbestyrelsesmedlem Ejgil V. Jensen, kredsformand Thomas Albertsen og jægerforbundets direktør, Karen Friis, var præget af den samme positive energi.

God stemning

Al brok og bagstræb var blæst bort af den friske sommervind. Den valgte dirigent, Arne Greve, en ældre og mangeårig tillidsmand i jægerforbundet på Fyn, sørgede for mødets energiske fremdrift, og man nåede hele dagsordenen med både tid til spørgsmål og en ordentlig debat. For relativt nylig havde den sidst valgte kredsformand, Hans Kristian Nielsen, trukket sig, og hans afløser, konstitueret kredsformand Thomas Albertsen, tidligere jægerrådsformand på Ærø, præsenterede sig selv. Hans beretning om kredsens virke i det forgangne år var naturligvis præget af corona med de mange aflysninger. Af 83.000 kr. tilskudsmidler, som jagtforeningerne kunne søge, var der dog kun 1.300 kr. tilbage, så der var stadig aktivitet. Fra salen var der spørgsmål om manglende referater på nettet fra kreds 5, og det lovede han at rette op på.

Stærk økonomi

Kredskasserer Tonny S. Mikkelsen gennemgik økonomien med den fælles konklusion, at vi stod stærkt. Kredsens egenkapital er på 251.962 kr.

- Men, hvis vi har så mange penge, hvorfor sætter vi så ikke priserne ned for eksempel på skydevognen. Jægerforbundet er ingen sparekasse, lød det fra salen under spørgsmål.

Organiseringen af buejagten er lige i sin vorden, og ingen vidste rigtigt, hvad buejagttraileren, som blev nævnt under aktiver, indeholdt, eller hvordan det blev organiseret. Kredsens regnskab blev godkendt med applaus.

Ord fra toppen

Hovedbestyrelsesmedlem Ejgil V. Jensen fattede sig i korthed ved sin orientering om hovedbestyrelsens arbejde. Han viste tilbage til repræsentantskabsmødet i 2020 og erindrede om ”Fritsættende rummelighed i de lokale løsninger”, altså at jægerforbundets vedtægter ikke skal blokere for nye initiativer, for eksempel i samarbejdet mellem kreds og jægerråd. Han omtalte mårhundebekæmpelsen både på Fyn og i hele landet. Der skulle have været et gravtræningsanlæg på Vestfyns Flugtskytteklubs arealer, men trods det at de allerede har gravet ud, har de måttet give opgaven videre.

Formand for jægerforbundet, Claus Lind Christensen, talte om strategi, om jagttider og hvordan de fastlægges. De arter, hvor arten har det godt, og hvor jagten har fungeret fint, som for eksempel skovsneppen og rådyrene, diskuterer man ikke, mens der er en lang række andre arter, hvor jægerforbundet ved Niels Søndergaard er med i drøftelserne om jagttider med mere. Der diskuteres svømmeænder i januar, og der diskuteres edderfugl.

Midt i firserne skød vi omkring 180.000 edderfugle, nu ligger udbyttet på 25.000, og det må man forholde sig til. Der er stadig hjørner af Danmark, hvor de har edderfugle som før, men den svenske bestand er kollapset, og tingene skal ses i en sammenhæng. Løsningen går i retning af internationale forvaltningsplaner i AEWA, hvor landene i fællesskab på et fagligt grundlag bliver enige om et passende årligt udtag, som kan blive reguleret over tid. Men så er der andre arter.

DJ skubber på ved jagttiden på krage i februar og på ræv i februar. Vi arbejder med knortegås og med hjejle. Omkring hjortevildtet: Vi kender Vildtforvaltningsrådets indstilling og ministerens holdning med flg. arealkrav: Kronvildt:  Alle jægere må stadig skyde en kronhjort større end spidshjort, bare de råder over én hektar. Men for at skyde nummer to kronhjort større end spidshjort er kravet, at man skal råde over 100-200 hektar. For dåvildtets vedkommende betyder arealkrav, at alle, der råder over én hektar, må skyde én hjort større end spidshjort – og for at må nedlægge nummer to dåhjort større end spidshjort skal man have 50-100 hektar. Jægerforbundet ønsker som bekendt en frivillig samforvaltning mellem jægerne om forvaltningen af det store hjortevildt. Og her er der nogle forsøg i gang.

På våbenområdet arbejdes der med sagsbehandlingstiderne hos Politiets Administrative Center i Holstebro. Omkring udsætning kunne Claus Lind Christensen berette, at udsætningen af gråænder muligvis vil blive forbudt fra og med 2022, da jægerne i den grad har undladt at indberette deres udsætninger. Der arbejdes på en ny praksis omkring registrering af udsatte agerhøns og fasaner, og Claus Lind Christensen opfordrer indtrængende til, at jægerne gør sig umage for at overholde dem. Formanden talte desuden om havplanen, om naturnationalparkerne, om rewilding og om EU's ønske om 10 pct. strengt beskyttede områder. 

Strategi og retning

Jægerforbundets nye direktør, Karen Friis, talte om en samlet strategi for jægerforbundet. Hvor skal vi være om tre år? Og især hvordan får vi flere medlemmer? Vi har kun 40 pct. af de ca. 175.000, som indløser jagttegn. Vi har 850 jagtforeninger på landsplan, og i den sammenhæng er det vigtigt, hvordan disse foreninger tager imod de nye jægere. Karen Friis talte her især om den kommende foreningskonsulents arbejde. Foreningerne skal kikke på sig selv med regelmæssige mellemrum og give sig selv et eftersyn. Ligesom med en bil for at se, at alting fungerer.

Herefter gennemgik Karen Friis jægerforbundets regnskab i store træk. Vort resultat for 2020 var 6.800.000 kr.

Dagsordenen fulgt

Herefter var der orientering fra de forskellige koordinatorer. Torben Pedersen, strand- og havjagtkoordinator, talte om vingeindsamlingen, som stadig pågår, og om den overståede optælling af edderfugle. Den nye kredsformand blev genvalgt, men kun for ét år efter dennes udtrykkelige ønske. Valg af koordinatorer blev, som traditionen er, overladt til kredsbestyrelsen. Under indkomne forslag/eventuelt blev der mundtligt rejst et ønske om en arbejdsgruppe omkring rekruttering af nye medlemmer. Kredsbestyrelsen arbejder videre dermed med henblik på en videregivelse af dette til hovedbestyrelsen.

En hædersbevisning

Som afslutning på en velgennemført aften blev Jørgen Andersen kaldt frem. Vort hovedbestyrelsesmedlem Ejgil V. Jensen gennemgik hans indsats for jægerforbundet gennem mange år og tildelte ham Danmarks Jægerforbunds bronzenål, som æres- og hædersbevisning for den fornemme indsats. Jørgen Andersen fik et meget stort bifald.