Offentliggjort den: 15. juni 2021

Kredsmøde i kreds 1: Fortæl de gode historier

Formanden for kreds 1 opfordrede jægerne til at gøre en større indsats for at opnå et bedre omdømme i befolkningen. Fortæl om jægernes gode gerninger og gør samtidig op med dårlig jægermoral, lød det fra Grethe Jakobsen. 88 jægere deltog i årsmødet i kreds 1.

Tekst og Foto: Jan Skriver

På den første dag uden krav om mundbind efter en evighed med corona-nedlukning kunne 88 nordjyske jægere mandag 14. juni samles til årsmøde i kreds 1 i DGI-huset i Aabybro. Her kunne formanden Grethe Jakobsen i sin beretning se tilbage på et år uden sidestykke med et utal af aflyste fællesjagter, møder, messer, kurser og sammenkomster. Alligevel har kreds 1 i Danmarks Jægerforbund formået at holde skansen og kun mistet seks medlemmer fra 2019 til 2020, selv om aktiviteterne har været sat på ufrivilligt vågeblus. I dag er der 11.596 medlemmer af den nordjyske kreds 1.

Uheldig jægeradfærd

Formanden skød i sin beretning med skarpt mod de mange eksempler på uheldig jægeradfærd, som kan gøre jægerstanden upopulær i den brede befolkning.

- Jeg er bekymret for vores omdømme, hvis ikke vi får skubbet vore samlede jægeradfærd op på et højere niveau. Der er alt for mange dårlige sager med ulovlig jagt, krybskytteri, uheldige ulveudtalelser, forgiftede fugle og kritik af udsætninger til jagt. Vi har ikke pressen med os her. De uheldige historier kan skade os så meget, at vi på langt sigt kan blive nødt til at se os om efter en anden hobby. Ja, hobby er et forkert ord, for jagt er en livsstil. Og jeg vil ikke bryde mig om en situation, hvor jeg skal samle modelskibe i stedet for at gå på jagt, fordi jægerstanden får så dårligt et ry, at samfundet gør det svært for os at være jægere, sagde Grethe Jakobsen, der opfordrede alle medlemmer til at kigge ind ad og sammen vende de dilemmaer, der kan skade jagtens sag.

Jægernes engagement i naturen

Hvor pressen i reglen er flittig til at omtale de uheldige sager, hvori jagten spiller en rolle, så kniber det mere med de gode historier med afsæt i jagt og jægernes engagement i naturen. Men også her bør jægerne rette blikket indad og spørge sig selv, om jægerstanden er god nok til at få de positive budskaber ud til offentligheden.

- Vi er faktisk foran mange af de grønne organisationer i forhold til at gøre en indsats for vores fælles natur og for fugle og dyr. At samle affald er en hel naturlig ting i en jægers dannelse. Det er ikke kun noget Danmarks Naturfredningsforening har fundet på. Vi indberetter og tæller også frivilligt, ligesom ornitologerne gør, og vi er langt foran Bonderøven med hensyn til at praktisere fra jord til bord-princippet. Og vi er med til at skabe mere vild natur for flere arter. Vi jægere matcher det hele på den grønne front, og vi har masser af gode historier at fortælle, men vi er for dårlige til at komme ud med dem. Vi skal ud til bredere dele af samfundet og ikke kun til os selv. Vi skal arbejde på at forvandle en situation, hvor lortesager giver os dårligt omdømme, så vi risikerer at miste jagtmuligheder på længere sigt, til en situation, hvor vi har udbredt goodwill i befolkningen, lød opfordringen fra Grethe Jakobsen, der efter beretningen fik opbakning fra formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen.

- Vi er nødt til at tale om de uheldige sager og tage dem alvorligt, ellers tager samfundet affære og gør det sværere at være jæger i Danmark. I stedet for at være krænkede på jægerstandens vegne, når der bliver talt om ’kryptisk dødelighed’ i den danske bestand af ulve, bør vi sige, at vi ikke vil finde os i, at der forsvinder ulve. Når vi tager afstand fra den slags, kan samfundet forstå os. Så kan vi ranke ryggen og være stolte. Vi er nødt til at se på det omgivende samfund og finde vores plads i debatten, sagde Claus Lind Christensen.

Køb af jord kan sikre fremtidens jagt

Der var fuld opbakning fra årsmødet i kreds 1 til et forslag om at udarbejde en strategi, hvor jagtforeninger kan købe mindre naturområder, så jægere kan blive herrer i eget hus. Nordjyske jægere synes nemlig, det er en rigtig god ide, hvis Danmarks Jægerforbund vil arbejde for, at forbundet og lokale jagtforeninger kan opkøbe jordlodder og små stykker natur, der kan sikre jagtinteresser i bred forstand i fremtiden.

Så nu skal det nordjyske forslag fremlægges for repræsentantskabet i Danmarks Jægerforbund, der så vil tage videre stilling til et forløb, der kan gøre jægere til jordejere.

- Som det er i dag, opererer vi jægere næsten kun på lejet jord, og tit koster det store summer til advokater, hvis vi skal føre retssager, hvor vi kæmper for at bevare vores rettigheder. Ved at eje jord kan vi blive ligeværdige samarbejdspartnere og høringsberettigede, når større planer skal lægges for områder rundt omkring i Danmark. Vi skal have sat flere grønne kiler ind i det agerland, der er blevet fattigt på småvildt. Ved at eje jord kan vi være med til at langtidssikre rettighederne for jægerne og give vildtet bedre levevilkår i agerlandet, sagde Grethe Jakobsen, da hun præsenterede forslaget på kredsmødet.

Når forslaget har været drøftet på repræsentantskabsmødet, håber de nordjyske jægere, at Danmarks Jægerforbund vil udarbejde en model, som kan gøre det muligt at erhverve mindre naturlodder, hvor jægerne sætter dagsordenen. Og dagsordenen kan bestå af mange punkter. Områderne skal både kunne bruges til naturpleje, jagt og formidling. Det er vigtigt, at opkøbene er lokalt forankrede, dog med støtte fra centralt hold i Jægerforbundet, hedder det i oplægget fra kreds 1.

Ifølge det nordjyske forslag om at købe jord i en tid, hvor ejerskab af jord er i forandring, bør finansieringen bag modellen afsøges bredt i Danmarks Jægerforbund. Det er også vigtigt, at der fra centralt hold ses på strategiske indkøb af mindre jordlodder, så man sikrer, at man sætter ind de helt rigtige steder, hvor man får mest natur og jagt ud af pengene.