Jagtens poesi - Hedens vagabond
Jagtens Poesi er en række samtaler om store eventyreres og forfatteres fascination af jagten og deres forhold til naturen. Der er rabat til medlemmer af jægerforbundet.
Karen Blixen Museum på Rungstedlund nord for København har en ambition om at gøre det berømte landsted ved Øresund til et mødested, hvor natur og kultur smelter sammen. For i krydsfeltet mellem litteratur, natur og fortælling kan vi blive klogere på både fortiden, nutiden og fremtiden.
Med sine berøringsflader til samfundshistorie, natursyn og litteratur, passer jagt godt ind i museets ånd, lige som jagten som bekendt spiller en vigtig rolle hos både Karen Blixen og faren Wilhelm Dinesen, eller Boganis, som de nordamerikanske indianere døbte ham. I efteråret 2021 er DR-journalist Knud Brix sammen med Blixen Museum vært for fem samtaler – eller saloner – på Rungstedlund. Her diskuteres Jagtens Poesi med udgangspunkt i forskellige eventyrere og forfatteres fascination af emnet. I podcastserien En Hæslig Jæger har Brix – der selv er jæger – med historiske og intellektuelle vinkler tidligere formidlet sin passion for jagt, og selv om temaerne til dels afviger fra podcastserien, kan efterårets fem samtaler på Rungstedlund ses som en slags forlængelse.
Under titlen Hedens Vagabond blev rækken af saloner skudt i gang den 28. september. Brix’ gæster var ”jagtens førstedame” Jette Baagøe – bestyrelsesmedlem i Nationalpark Kongernes Nordsjælland og tidligere direktør for Jagt- og Skovbrugsmuseet, og Jesper Stagegaard, der er direktør for safariparken Ree Park på Djurslands og har medvirket til parkens naturbevarelsesarbejde i Kenya. Aftenens overskrifter var Steen Steensen Blicher, naturbeskyttelse og jagtens kulturhistorie.
Jagt, som nødvendighed for livets opretholdelse, var allerede på Blichers tid en saga blot, og selv om det er 200 år siden den kendte jæger, historiefortæller og præst slog sine folder, var han bevidst om, at befolkningstilvæksten med tiden ville gøre en ende på de vidtstrakte heder, urfuglene og de vilde dyr. Jagten ville blive reduceret til ren luxusjagt, forudsagde Blicher, selv om han personligt ønskede, at hederne ville få lov at blive til evig tid. Også på dyrevelfærdsfronten var Blicher fremsynet og foragtede slagtere, der skar halsen over på dyrene og lod dem forbløde langsomt. De vilde dyr, der blev nedlagt på jagt led en mere skånsom død, mente han, og drabet skulle foregå hurtigt og effektivt – uden at jægeren følte nydelse ved det.
Med litterære citater, refleksioner og spændende anekdoter udviklede aftenen sig til en interessant og underholdende samtale, der kom vidt omkring i jagtens historie, samfundsudviklingen og skiftene tiders natursyn. Der blev snakket om jagt som overklasseprivilegie og statusmarkør, kvinder på jagt og om moderne naturbevarelse, der kræver, at der bliver afsat tilstrækkelige midler. Uanset om man ville redde naturen i Danmark eller overbevise masaierne i Kenya om at der skal være plads til løver, skal der penge på bordet for at få lokal opbakning mente de to gæster.
Næste samtale foregår den 12. oktober, hvor Knud Brix har besøg af museumsinspektør, arkæolog og forfatter Jeanette Varberg til en snak om polarforskeren Knud Rasmussens forhold til jagt, fangst og drab. Læs mere og bestil din billet her.
Medlemmer af Danmarks Jægerforbund kan få samme pris som museets årskortholdere og skal blot vise deres medlemskort til Jægerforbundet, når de kommer. Der er en særpris på 10 kr. til eventet den 12. oktober og medlemspris på 80 kr. til de tre følgende. Find en oversigt over alle arrangementer her.
