Offentliggjort den: 07. oktober 2021

Internationalt samarbejde om forvaltning af grågås

I denne uge markeres den internationale trækfugledag over hele verden. Fascinationen af trækfuglenes færden vækker i høj grad vores nysgerrighed, og samtidig minder de regelmæssige trækmønstre os om vigtigheden af internationalt samarbejde – ikke mindst for at sikre en bæredygtig forvaltning af fuglene og deres levesteder. Grågåsen er en af de arter, som er i fokus i disse år.

Tekst: Iben Hove Sørensen
Foto: Jan Skriver

Efter en lang årrække med kraftig fremgang ser det nu ud til, at den nordvesteuropæiske grågåsebestand har stabiliseret sig igen. Samlet set er bestanden cirka firdoblet siden 1990’erne, og det øgede antal grågæs afspejles bl.a. i vildtudbyttestatistikken, hvor grågåsen optræder som den hyppigst nedlagte gåseart. Op mod 60.000 grågæs nedlægges årligt i Danmark – altså flere, end der nedlægges af de øvrige jagtbare gåsearter tilsammen.

Også som ynglefugl er grågåsen den mest talrige gåseart herhjemme. Den danske ynglebestand er vokset i takt med flywaybestanden, og bortset fra dele af Vest- og Nordjylland findes ynglende grågæs nu i hele landet. Det seneste estimat lyder på omkring 15.000 ynglepar i Danmark.

En international forvaltningsplan

For at imødekomme nogle af de udfordringer, som den voksende gåsebestand har medført, blev en international forvaltningsplan vedtaget under Vandfugleaftalen (AEWA) i 2018. Planen gælder indtil videre frem til 2028 og går kort fortalt ud på, at gæssene og deres levesteder skal sikres, men at der samtidig skal være mulighed for at tage koordineret hånd om konflikter i forhold til f.eks. landbrug og flysikkerhed. Adaptiv forvaltning, bl.a. med fokus på at sikre en bæredygtig jagt, skal være med til at sikre, at bestanden på længere sigt holdes på det niveau, som udbredelseslandene i fællesskab er blevet enige om.

Som et led i arbejdet med forvaltningsplanen indsamles der i disse år ny viden om grågæssenes trækruter. Takket være genmeldinger af ringmærkede fugle er det velkendt, at trækfugle fra Skandinavien (delbestand I) i vinterhalvåret blander sig med standfugle i Holland, Belgien og Tyskland (delbestand II), og at nogle af gæssene fortsætter videre til Frankrig og Spanien. Andelen af fugle, der trækker helt til Spanien, er dog faldende, og der er nu behov for et opdateret og mere detaljeret kendskab til fuglenes bevægelser og fordelingen af fuglene i løbet af vinteren - blandt andet for at kunne vurdere, om jagten på hver af de to delbestande fortsat er bæredygtig.

Koordination og samarbejde på tværs af udbredelseslandene vægtes højt, og erfaringer udveksles jævnligt i forskellige arbejdsgrupper knyttet til AEWA’s gåseforvaltningsplatform . Vildtudbyttet er der generelt godt styr på i de skandinaviske lande, ikke mindst i Danmark, hvor også vingeundersøgelsen bidrager med vigtige brikker til det samlede puslespil.

Mærkning af grågæs

I de skandinaviske lande indgår optællinger, ringmærkning og GPS-mærkning som hovedingredienserne i de aktiviteter, der er størst fokus på lige nu. I Norge, Sverige og Finland er et større antal gæs blevet farveringmærket og/eller forsynet med GPS-sendere i de senere år, og i 2021 har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet mærket otte danske gæs med GPS-sendere. I alt blev 30 gæs på Djursland ringmærket med metalringe og farvede hals- eller benringe, som kan aflæses på afstand.

Statistikken fra Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum viser, at de danske og udenlandske jægere har stor betydning for antallet af genmeldinger af ringmærkede grågæs. Over halvdelen af ringaflæsningerne sker på døde gæs, og langt de fleste af disse indberettes af jægere.

Jagtsæsonen startede i år den 1. august, og Ringmærkningsadministrationen oplyser, at en grågås fra udlandet allerede på premieredagen blev nedlagt og indberettet af en jæger fra Nordjylland. Gåsen var ringmærket nord for Stavanger, Norge, i sommeren 2020. I september blev endnu en norsk grågås nedlagt i Nordjylland og indberettet til Ringmærkningsadministrationen. Fuglen blev ringmærket noget længere mod nord, i Nord-Trøndelag, ligeledes i sommeren 2020.

Ingen af gæssene har været aflæst i mellemtiden, men nu udgør de altså begge et link mellem den norske ynglebestand og de rastepladser, som om efteråret anvendes i Danmark – og dermed endnu et skridt på vejen mod en optimal forvaltning af grågåsebestanden.

Har du fundet en ringmærket fugl?

Det er naturligvis af stor betydning for de forskere, som står bag de forskellige mærkningsprojekter, at de får tilbagemeldinger på deres mærkede fugle – uanset om der er tale om halsringe, specialudstyr som GPS-/ lysloggere eller almindelige metalringe om fuglens ben.

Hvis du har nedlagt/fundet en ringmærket fugl, eller hvis du har aflæst en farvering på en levende fugl, så bedes du indsende oplysninger om fundet og mærkningsteksten til Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum. Det kan for eksempel gøres via hjemmesiden www.fuglering.dk.