Offentliggjort den: 18. marts 2021

Hjortevildtet på Vildtforvaltningsrådsmødet

Der var lagt op til behandling af en række tunge emner under punktet hjortevildt, da Vildtforvaltningsrådet holdt møde i mandags. Arealkrav, jagttider og samforvaltning var iblandt de emner, som skal indstilles til miljøministeren.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Max Steinar

På vildtforvaltningsrådsmødet mandag den 15. marts 2021 var hjortevildtet en af de større emner. Der skulle formes en endelig indstilling til miljøministeren fra vildtforvaltningsrådet (VFR) vedr. hjortevildtet, og efter en grundig gennemgang af formanden for den nationale hjortevildtgruppe Svend Bichel, blev følgende emner drøftet:

  • Arealkrav
  • Jagttider
  • Samforvaltning
  • Skumrings- og dæmringsjagt
  • Målsætninger for det store hjortevildt

Der er tale om emner, der alle har væsentlig betydning for den fremadrettede forvaltning af det store hjortevildt.

Arealkravet er som bekendt indstillet af de øvrige organisationer i VFR, udenom Danmarks Jægerforbund, som ikke støtter op. Udtrykket arealkrav dækker over følgende: alle jægere må stadig skyde en kronhjort større end spidshjort, bare de råder over én hektar. Men for at skyde stor kronhjort nummer to er kravet, at man skal råde over 100-200 hektar, stor kronhjort nummer tre 200-300 hektar, osv.

For dåvildtets vedkommende betyder arealkrav, at alle, der råder over én hektar, må skyde én hjort større end spidshjort – og for at må nedlægge stor dåhjort nr. 2 skal man have 50-100 hektar, stor dåhjort nummer tre 100-150 hektar, osv. For både kronvildt og dåvildt gælder, at lodsejere i besiddelse af minimum én hektar stadig må nedlægge alle de spidshjorte man har lyst til. Plus alle de hinder/dåer og kalve, man har lyst til.

På baggrund af drøftelsen om hjortevildtet i VFR udtaler formand for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen:

- Efter mødet er jeg både trist og glad, trist fordi vi fortsætter ned ad en vej med indførsel af arealkrav, men også glad, fordi vi igen i vildtforvaltningsrådet formår at se fremad i relation til en sund forvaltningen af hjortevildtet, som spreder sig over hele landet, til glæde for alle. For når vi taler om det store hjortevildt, er der intet alternativ til samarbejde.

I sammenhæng med nyheden om arealkrav, blev indstillingen om jagttider i relation til arealkravet også drøftet på mødet. Her var der indstillingen om at udvide rammen for jagttiden på hjort større end spidshort til at gå fra 1. september til 31. januar, samt at indskrænke jagttiden på kronkalv, således at denne ikke kan være jagtbar i september og februar. Specielt indstillingen omkring kalv kunne Danmarks Jægerforbund ikke støtte, da den tager et forvaltningsværktøj fra de regionale grupper. Det vil også betyde, at der forventelig vil blive søgt og udstedt flere reguleringstilladelser på kalve. For jagttiderne er det fortsat således, at der regionalt kan fastsættes kortere jagttider, og det skal tilstræbes, at jagttiderne i højre grad ensrettes.

Samforvaltning var også til behandling, hvor et enigt vildtforvaltningsråd indstillede til ministeren, at der kan arbejdes med pilotprojekter for at afprøve samforvaltning mellem lodsejere, med afsæt i Miljøministeriets forslag. Her bemærker formand for Danmarks Jægerforbunds hjorteudvalg, Torben Schulz Jensen, at han ser frem til at få afprøvet samforvaltning under danske forhold, som forventelig kan afdække mulighederne for at forvalte det store hjortevildt i fællesskab og stor skala, ganske som beskrevet i politikken for fremtidens hjortevildtforvaltning.

Skumrings- og dæmringsjagt har været praktiseret på forsøgsbasis over de seneste to år, hvilket blev drøftet på mødet. Baggrunden var en rapport fra DCE om erfaringerne med dette så vidt. Rapporten viser, at der i forbindelse med skumrings- og dæmringsjagt sker en række overtrædelser af lovgivningen. Her udtrykte VFR utilfredshed med de ulovligheder, som blev præsenteret, og indskærpede, at informationsindsatsen skal forstærkes i det tilbageværende år af forsøgsperioden. Holdningerne til dæmrings- og skumringsjagt er delte i VFR, og dette emne vil være til genstand for yderligere drøftelser i den nationale hjortevildtgruppe og i VFR, når forsøgsperioden udløber.

Sluttelig blev målsætningerne for det store hjortevildt, henholdsvis kronvildt og dåvildt, drøftet. Fra den nationale gruppe var der en enig indstilling, som blev bakket op af VFR, og efter en mindre sproglig tilretning vil den blive indstillet til ministeren. Med dette er målsætningen blevet præciseret entydigt, og er mindre til genstand for fortolkning.