Hjælp til kirkeuglen
Kirkeuglen - Danmarks mindste ugle, som deler navn med den græske gudinde Athene (Athene noctua), er i fare for at forsvinde som dansk ynglefugl. Tidligere var den lille ugle den mest almindelige ugle i Jylland, men bestanden består på nuværende tidspunkt af under 15 kendte ynglepar som primært er koncentreret i Himmerland.
Intensivering og specialiseringen af landbrugsdriften - og dermed et tab af variation i landbrugslandet og en mangel på egnede ynglelokaliteter i blandt andet hule poppel- og piletræer - har skabt mangel på egnede levesteder og et begrænset fødegrundlag. Kirkeugler er meget stedfaste og deres jagtområder er ikke ret store. Derfor har de behov for at landskabet omkring reden tilbyder et solidt og varieret fødeudbud hele året rundt.
Med Aalborg Zoo i spidsen udføres der i øjeblikket livredende førstehjælp til de trængte ugler. Arbejdet består af tilskudsfodring med daggamle kyllinger, for at sikre et tilstrækkeligt fødegrundlag som kan hjælpe med at øge overlevelsen af ungerne, samt opsætning af redekasser, som afhjælper manglen på naturlige steder at placere en rede. Det er projektkoordinator Frank Skårup som har kontakten til de såkaldte kirkeugleværter, og rådgiver om fodring og opsætning af redekasser.
En million til habitatforbedringer
Kirkeuglen og dens tilbagegang har også fået opmærksomhed fra andre kanter, og i 2020 etableredes en national arbejdsgruppe under Vildtforvaltningsrådet, bestående af Landbrug & Fødevarer, DOF, DN, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Jægerforbund, med det formål at sikre et endnu større fokus på at redde kirkeuglen. I juni 2021 gav miljøminister Lea Wermelin tilsagn om at arbejdet tilføres 1 million kroner.
Pengene skal primært gå til at udføre habitatforbedringer for at sikre de nuværende levesteder for kirkeugle i Himmerland, og for at indsamle erfaringer om hvordan man kan sikre bedre levesteder andre steder, når bestanden en dag – forhåbentlig – når et niveau, hvor den begynder at genindvandre på andre lokaliteter.
Kirkeuglen mangler markmus
Hvad det er kirkeuglen kræver af sit levested, er senest dokumenteret i DCE rapporten "Det biologiske levegrundlag for kirkeugler i Danmark", som blandt andet indeholder data fra undersøgelser af gylp og kameraovervågning af udvalgte reder, som dokumenterer, at størstedelen af uglens føde udgøres af regnorme og dernæst hvirveldyr, hvoraf pattedyr udgør størstedelen. Det mest almindeligt forekommende pattedyr i uglegylpen var markmus, husmus og skovmus. Som sammenligning har lignende undersøgelser været foretaget i Slesvig-Holsten, hvor det var hvirveldyrene – primært markmus – som udgjorde størstedelen af føden for de lokale kirkeugler. Det kan pege i retning af at de danske kirkeugler mangler markmus, og at de habitatforbedringer som udføres, skal ske med øje for netop at tiltrække og understøtte bestande af markmus.
Det vurderes, at for at få en levedygtig og stabil bestand af kirkeugler, skal bestanden være på over 100 individer. For at det mål kan lykkes, har kirkeuglerne brug for al den hjælp de kan få, da genopretningsplanen for arten endnu ikke er fuldt finansieret. Ved at støtte Jægernes Naturfond med 200 kr., kan du bidrage til at arbejdet med at redde kirkeuglen kan fortsætte.
Læs mere om hvordan du støtter kirkeuglen i tekstboksen i højremarginen, øverst i denne artikel.
