Offentliggjort den: 18. maj 2021

Harens kamp mod den flyvende fjende

Det går hedt for sig, når forældre tvinges til at forsvare deres afkom med livet som indsats. Omvendt, så er angriberen tilsvarende ihærdig i sin kamp for føden. Se filmen om haren versus rørhøgen.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Allan Rasmussen

Forleden fik vi tilsendt en interessante film, optaget af en sydsjællandsk jæger på sin mark. Filmen opsummerer ganske godt selve essensen af livet i det åbne land, som ofte handler om overlevelse. Her er det en hare, der er i en meget lang og intensiv infight med en rørhøg. Den præcise årsag kender vi ikke, men fotografen, Allan Rasmussen, har et bud:

- Som aktiv jæger holder jeg meget af at observere dyrene i naturen, men jeg har aldrig tidligere set en kamp mellem en hare og en rørhøg. Haren har gemt sine killinger på marken og rørhøgen prøver at slippe afsted med at stjæle dem. Kampen om overlevelse er hård: haren vil beskytte sin killinger og rørhøgen vil gerne fodre sine unger.

Kampen stod ifølge Allan Rasmussen på i flere timer, hvorefter rovfuglen til sidst fortrak - tilsyneladende uden harekilling. Ikke nok med at filmen er optaget i en glimrende kvalitet. Det er også lykkedes at indfange et sælsomt spil imellem disse to meget ulige væsener.

Haren lever primært i det åbne land, specielt på dyrket jord. Parringssæsonen begynder sent i januar og fortsætter til oktober. Den europæiske hare kan nå at føde flere kuld killinger i løbet af en sæson. Hunnen føder killingerne direkte på jorden, og kort efter forlader hun dem, for kun at vende tilbage én gang i døgnet for at give die. Killingerne spreder sig i fødeområdet og gemmer sig på jorden, gerne i en lille fordybning i græsset, hvor de sidder helt stille, også når der er fare på færde. De vender tilbage til fødestedet, når det er tid til at få mad, som er ca. en time efter solnedgang. Når killingerne er ca. en måned gamle, holder moderen op med at give die, og de er i stand til at klare sig selv.

Rørhøgen er en almindelig jæger over det åbne land, hvor den ofte ses svævende over marker og enge, og stryge lavt hen over rørsumpe i sin søgen efter bytte. I april vender den tilbage til Danmark fra dens vinterhi under sydlige himmelstrøg, og kan observeres udføre sine luftakrobatiske manøvrer over rørsumpen, mens den markerer sit territorium med høje, miavende skrig. Føden består ofte af mindre vandfugle og ællinger, smågnavere, padder og fisk, som den opdager fra luften.

Vi ved, at harekilliger er en almindelig spise blandt de større rovfugle, såsom musvågen, men er de også på menuen hos rørhøgen? Tja, hvis chancen byder sig, så er det vel. Filmen viser det jo - og den bakkes f.eks. op af en anden historie, som fandt sted tilbage i 2011. Her var langelænderen Carsten Friager ude for noget nær præcis samme oplevelse. Bortset fra at rørhøgen dengang faktisk lykkedes med sit forehavende. Læs Carstens Friagers spændende beretning om rørhøgen på harekillingejagt på hans hjemmeside her.

De usete killinger, som forleden trykkede sig på Allan Rasmussens mark, har altså været ganske små. Og på trods af, at harer normalt ikke udviser nogen særlig yngelpleje, så beskytter haren på filmen tydeligvis sit afkom, hvilket i sig selv er interessant at se. Danmarks Jægerforbunds trækvildtkonsulent og rovfugleekspert, Iben Hove Sørensen, er imponeret over optrinet:

- En nyfødt harekilling ville have været et relativt let bytte for en rørhøg. Hvis ikke den voksne hare havde været i nærheden, havde kampen formodentlig været hurtigt overstået. Selvom en langvarig kamp som denne mellem rovdyr og byttedyr kan være nervepirrende at følge, så er den slags naturoplevelser altid utroligt fascinerende, siger hun.

Under alle omstændigheder er der her tale om en flot film, spændende billeder og en god historie. Se filmen herunder og døm selv.