OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 11. maj 2021

Græsslæt og nyfødte rådyrlam – en giftig cocktail!

Ingen ønsker at lemlæste eller slå nyfødte rådyrlam ihjel, men det sker hyppigt fra sidst i maj til sidst i juni hvert år, når der tages græsslæt. Hvad kan man gøre for at afværge de meningsløse drab?

Tekst og Foto: Carsten Riis Olesen

En række undersøgelser peger mod, at simple droner der udlægger duft-afværgemidler, er den nemmeste løsning, set fra landmandens side. Desværre har ingen maskinstationer, som står for størstedelen af græsslettet, valgt at udbyde denne service endnu. Indtil jægere og landmænd i samarbejde forlanger denne service af maskinstationerne kan en række lavteknologiske metoder dog anvendes med rimelig succes. Det overordnede princip for at sikre størst mulig afværgesucces er, at anvende flest mulige stimuli, dvs. kombination af lyd, lugt og bevægelse. Allervigtigst er dog, at indsatsen sættes ind dagen før planlagt høst, så råen kan nå at flytte lammene om natten.

Best practice for nuværende:

1) Bongotrommer

Opsæt to meter høje stokke af afskårne pilegrene eller mere permanente af metal/landmålerstokke hvortil der øverst er bundet en snor til en flamingokasser eller tøjflag/papirposer. Tøjflaget kan blafre og flamingokassen give lyd ved selv svag vind når den banker mod stokken (bongotromme) og derved gør råen bange for at gemme lam i afgrøden. Eventuelt kan man udbygge effekten ved at dubbe tøjflaget eller flamingokasse med hjortetaksolie - eller fruens depot af ubrugte parfumer!

Der opsættes ca. en pæl per hektar græsmark, men jo flere jo bedre. Hvis marken støder op mod skov, placeres pælene ca. 30 meter fra skovbrynet. Er marken meget stor koncentreres pælene i yderkant frem for midt på marken. Pælene skal opsættes senest dagen før høst, så råen kalder lammene ud om aftenen/natten før høst. Pælene bør ikke sættes op tidligere end to dage før høst for at modvirke tilvænning.

2) Bukkekald

I praksis stimulerer lyde fra det som markedsføres under begrebet bukkekald (en lille fløjte eller lydgivende gummibold (Buttolo)) endnu mere råer med nysatte lam, end bukke. Effekten fremkommer sandsynligvis på baggrund af, at lyden minder om skrig fra et lam der tages af et rovdyr eller er kommet til skade på anden måde.

Bukkekaldet kan udnyttes i forbindelse med opsætning af ”Bongotrommerne” (1). Sætter man sig i kanten af marken og ”kalder” (klagende) vil man opleve, at råer med lam kommer helt tæt på for at skræmme ”rovdyret” væk. På den måde får man et godt indtryk af, om der skjules lam på arealet og sikrer, at råen opdager de opsatte afværgemidler. Hvor langt væk lyden af bukkekaldet kan opfattes af råer der har sat lam, afhænger naturligvis af vind og vejr, så gentag gerne seancen tidlig morgen og aften.