Offentliggjort den: 13. december 2021

De tre store med bue og pil

Mon ikke det mest attråede bytte for buejægerne oftest er den røde sommerbuk? En buk efterstræbt og nedlagt mens Danmark tager sig ud fra sin kønneste side. Sådan var det i mange år, men efter vi har fået mulighed for at jagte ’de 3 store’, så har det nok ændret prioriteter hos mange. Men husk den særlige indberetning, når du nedlægger hjortevildt med buen.

Tekst: Jørgen Haller og Niels Holt
Foto: Niels Holt

Jeg blev kontaktet af en tidligere deltager på vores populære buejagtkurser i Hjallerup angående noget jagt. Vi skrev en del sammen, og som altid var jeg ret interesseret i hvordan det går nye buejægere. Er de kommet afsted på jagt, har de haft heldet med sig og været tilstrækkeligt dygtige. Og topspørgsmålet er altid ”Har du skudt dyr med buen?” Vi gør lidt en dyd ud af at klæde nye buejægere på, så de får succes med jagten, og ikke ’bare’ består bueprøven.

Niels Holt var på kursus i august 2020 og fik buetegn i september samme år. Han har endnu ikke skudt rådyr med buen – den ’stakkel’. Men, han har på andre måder været velsignet med gaver fra Diana – store gaver. Det er således lykkedes Niels ved ihærdighed og en smule held at nedlægge et trofæbærende individ af vore tre store hjortearter: Krondyr, sika og dådyr. Her får I Niels’ korte version af de tre helt unikke situationer:


I forbindelse med vi skulle arrangere en trykjagt i oktober 2020, fik jeg lov til at forsøge mig med buen, da jeg ikke havde skudt noget med den – endnu.

Da jeg ankom til området, fik jeg at vide at rudlen gik et sted mod nordvest. Der skulle være tre fuldskufler og nogle spidshjorte i rudlen. Da jeg kom ind i midten af området, fik jeg øje på rudlen, men der var kun to fuldskufler der, så jeg var usikker på hvad for én jeg ikke måtte skyde. Der var nemlig en fuldskuffel der var ’fredet’. Den manglende fuldskuffel viste sig og ikke at være det eneste problem. Da jeg forsøgte og komme tættere på, kom jeg imellem dåerne og den store fuldskuffel, som havde været i skoven ved siden af med nogle dåer. Jeg skyndet mig og trække mig tilbage før de andre så mig.

Nu måtte jeg studere dem fra ca. 200 meter i et pænt stykke tid i håb om at en åbenbaring slog ned i mig. Fik den idé at gå tilbage til bilen og tage ensilagedragten på (ghillie). Da jeg kom hen hvor jeg så dem sidst, var de forduftet, og jeg blev nødt til at gå ind i skoven på grund af vinden.

Da jeg iført ensilagedragt nåede cirka 500 meter ind i skoven, så jeg at rudlen gik ved modsatte læbælte. Hurtigt gik jeg mod den remise der var nærmest rudlen. Fandt et godt sted at stå, blev enig med mig selv om, at nu måtte de må komme til mig. Ellers måtte jeg udtænke en ny plan. Efter cirka en halv time hørte jeg noget til venstre for mig - rudlen var stadig ved læbæltet. Men, nu kunne jeg høre de kom nærmere. Uden varsel kom en af fuldskuflerne på en veksel, på vej mod mig kun cirka 30 meter væk. Jeg trak buen og stod helt stille, den kom tættere på, og da og den var lige ud for mig med siden til, stoppede den op på 15 meters afstand.

Den tog sig god tid til at kikke på den madpakke, som jeg lignede i mit ghillesuit. Pilen forlod buen på vej mod bladet, dåhjorten tog to store spring, landede på fire stive ben og faldt om. En perfekt pil med gennemskud i begge lunger og hjerte. Hold da op for en god oplevelse.

I oktober 2020 var jeg inviteret på trykjagt og skulle vælge mellem hochstand eller stå på jorden.

Vælger at stå på jorden, da der skal være plads til at trække buen, og det var der ikke i hochstanden. Det kunne jo være der kom noget forbi. Drevet går i gang, og efter tre timer begynder der pludselig at ske noget. Lydløst, som skovens skygge jo er, er der kommet en sikahjort frem bare 18 meter væk. Den står bag nogle træer og vurderer omgivelserne. Jeg får trukket buen og venter på at den måske kommer fri til skud. Det sker, da den tager et par skridt frem og blotter bladet. Jeg slipper pilen, vurderer det er et godt træf. Sikahjorten løber cirka 100 meter ud til et læbælte og forender.

Da skytten på stedet kommer, går vi frem til hjorten og kan konstatere, at den er truffet gennem begge lunger. Indgangshullet sidder 5-10 cm længere tilbage end jeg sigtede. Pilens virkemåde sikrer, at hjorten lynhurtigt forender. Det var en god dag.

 

I oktober 2021 spurgte en kammerat om jeg havde lyst at prøve jagt på kronhjort – med bue naturligvis. Og hvilken jagt det blev.

Da jeg ankom, fik jeg at vide, at der gik en spidshjort der havde tabt stort til en anden hjort. Vi tjekkede den, og den så ud til at have det fint. Så var der dømt fri jagt. Besluttede at prøve området hvor vi så spidshjorten - en stor brakmark. Der går en rudel hinder i skovkanten og mellem dem en kronhjort med krone. Nu overvejer jeg hurtigt, om jeg skal gå i skoven eller følge kanten. Behøver ikke overveje så meget, for hinderne går langsomt op mod mig indtil den nærmeste er blot 15 meter væk. Så er det dæleme dejligt at stå i god vind og være tæt på usynlig. Pludselig kan jeg mærke at nogen kigger, og det er stanghjorten, der står og holder øje med mig lidt væk. NU drejer det sig om at stå helt stille, som i HELT STILLE.

Mens vi stirrer på hinanden, kommer den store hjort ud på marken 5-8 meter fra spidshjorten. Den kigger på spidshjorten og bagefter over på mig og tilbage på spidshjorten. Så trækker jeg buen, finder bladet og sender pilen afsted. Pilen træffer på bladet og det står ud med bobler fra indgangshullet. Hjorten sætter i spring mod spidshjorten, som løber ind i skoven. Den trufne hjort løber væk og direkte ind i en hegnspæl 45 meter ude, brækker pælen og falder om. Nu sætter jeg mig ned mens det hele ryster. Kontakter min kammerat og spørger om hjælp. Fremme ved hjorten kan vi se at der er gennemskud, begge lunger og hjerte er truffet.


Når Niels ikke har skudt rådyr med buen endnu, så skyldes det, at han bruger mere tid på trykjagt eller jagt med hund.

- De gange jeg har set råvildt har jeg ikke haft chance til et godt skud med bue, da råvildt er mere i bevægelse når de bliver drevet med, siger Niels, og det kan man jo kun have kæmpe respekt for.

Det er nok kun de færreste der bliver forundt en jagtlykke som Niels. Men, helt sikkert er det, at vi skal stå sammen og kæmpe for det. Både for jagt i almindelighed, men i særdeleshed for buejagt på de store hjorte. Så, kender du én der måske har glemt en indberetning, så husk at nævne det. Jeg er 100 procent sikker på at Niels nok skal få skudt en råbuk med bue og pil, og jeg glæder mig allerede til at høre historien.