Offentliggjort den: 17. november 2021

Bueænder

Da to unge fynboer blev inviteret på andetræk, valgte de at skrue en tand op for sværhedsgraden – de besluttede at bruge bue og pil.

Tekst og Foto: Thomas Lindy Nissen

Da Martin Bayer Jensen midt i oktober var på råvildtjagt med bue hos Rasmus Andersen, der lejer dagjagter ud til buejægere på sin sydfynske ejendom, bemærkede han, at der var et fantastisk træk af ænder ved fladvandet nær kysten. Da han nævnte det for jagtværten, blev han inviteret med på andetræk.

- Jeg luftede derefter ideen om, at det skulle være et andetræk med bue og flu flu pile, hvilket Rasmus syntes lød spændende. Det kunne jeg godt få lov at prøve sammen med en kammerat, fortalte Martin.

Han kontaktede sin jagtkammerat Niels Vorstrup, der straks var med på ideen, men en trækjagt på flyvende ænder krævede dog en opgradering af de to venners grej.

Den rigtige skudretning

- Vi skulle have købt et par håndfulde pile med flu flu faner (brede faner, der forhindrer pilen i at flyve langt, red.), vi skulle også have købt nogle forskellige pilespidser med større skærende diameter end, hvad vi normalt bruger, og så skulle vi have trænet lidt mere i skydning til bevægelige mål, fortæller Niels, men konstaterer samtidig, at de gennem årene har trænet en del i disciplinen at skyde til bevægelige mål, men altså aldrig haft mulighed for at prøve det i praksis.

Lidt før solopgang var de to buejægere på plads i rørskoven ved det store fladvand. Der var allerede en del ænder i luften og der gik ikke længe før den susende lyd af flu flu faner i bevægelse skar sig gennem luften. Allerede fra første skud gik det op for de to venner, at det her ville blive svært. Ænderne var både hurtige og uforudsigelige, og det var kun muligt at skyde i en retning henover fladvandet.

- Man skal virkelig tænke over skudretningen, da pilen med den knivskarpe jagtoder kommer ned igen. Vi afgav derfor heller ingen skud i lodret position, forklarede Niels efter trækket.

Lokkere og bedre skjul

I løbet af morgenen havde de to jægere både krikænder, pibeænder og gråænder på skudhold, men krikænderne nåede de dog aldrig at skyde til. Ænderne registrerede, at der var lidt forstyrrelse ved fladvandet, men trækket blev bare ved og ved. Måske fordi det eneste, der indikerede, at der var fare på færde, var suset fra fanerne. En lyd, der kan minde lidt om suset, fra en vandrefalk der styrtdykker, om end knapt så voldsomt.

- Næste gang skal vi have lokkeænder med, så vi kan styre, hvor ænderne kommer, og hvor langt de er ude, når vi skyder, og så skal vi have lavet bedre skjul, konstaterede Martin efter morgentrækket.

Op til dagen havde de to primært brugt buejagt på anstands- og pyrschjagt efter stillestående vildt, som råvildt, harer og fasaner, ja såmænd også til andejagt, men blot hvor fuglene lå på vandet.

Niels har tilladelse til at jage med både compoundbue og recurvebue. Han havde denne dag valgt recurvebuen, der giver lidt mere fleksibilitet i forhold til hurtig skudafgivelse, mens Martin skød med compoundbue. For at optimerer sine chancer havde han dog valgt at pille sigtet af buen og skyde instinktivt.

Opfløj

Jagten foregik i et utroligt smukt terræn med både kystlinje, vandhuller, enge, marker og skov. Efter morgentrækket besluttede de to venner sig derfor til at prøve et opfløj ved en lille sø i skovkanten. Niels stillede sig klar 20 meter fra hullet, mens Martin pyrschede ind på de gråænder, der tydeligt hørtes bag rørskoven.

Martin, der generelt er velskydende med buen, ramte desværre en kvist, da han skød til en and på vandet. Pilen gik forbi andrikken og borede sig ned i mudderet, så kun fanerne var oven vande. Forstyrrelsen fik tre-fire gråænder på vingerne, men Niels nåede ikke at få trukket buen, da den bredde jagtod på pilen, viklede sig ind i rørstænglerne.

Da næste lille buket af ænder piskede hen over toppen af pilebusken bag Niels, var han klar og fik sluppet en pil, som var ganske få cm fra at træffe anden. Tættere på succes kom de dog ikke den dag.

Vil gerne prøve igen

- Det var virkelig interessant og sjovt, men også møgsvært. Der var faktisk god tid til at få trukket buen, mens ænderne var på vej ind, men der skal virkelig tænkes over foranholdet og pilebanen, hvis man skal have succes med den her jagtform, forklarede Martin, efter at have bjærget sin pil fra vandhullets mudder.

- Jeg vil mene, at mulighederne er bedst med compoundbue, hvis man lærer sig at skyde instinktivt uden et sigte. På den måde har man lidt mere hastighed at arbejde med, for ænderne kommer hurtigt, konstaterede Niels, da dagen var omme.

Det var en spændende og ikke mindst lærerig morgen for de to, der var enige om, at skulle Rasmus igen invitere dem, ville de meget gerne igen sende en håndfuld susende flu flu pile ud over fladvandet – men næste gang vil de være endnu bedre forberedte.