Offentliggjort den: 05. oktober 2021

Bramgåsen – succeshistorie og konfliktart

I anledning af World Migratory Bird Day, som i år har temaet ”Sing, fly, soar like a bird”, vil Danmarks Jægerforbund i uge 40 bringe forskellige artikler og opslag på vores sociale medier, som handler om trækvildt. I denne artikel skal det handle om bramgæs, som snart besøger Danmark i store tal.

Tekst: Lene Midtgaard
Foto: Flemming Højer

Der kan fortælles mange interessante ting om bramgæs. Blandt andet fortæller gamle overleveringer, at der i Skotland på særlige træer voksede nogle ejendommelige frugter, som, når de var modne, faldt i vandet og antog skikkelse af rurer, indtil de i efteråret blev til bramgæs. Denne legende skulle efter sigende være næret af, at bramgæs blev betragtet som fisk og dermed var legale for katolikker at spise om fredagen.

Der kan også fortælles historier om både succes og konflikter. Bramgåsen er nemlig gået fra at være ny og fåtallig ynglefugl i Europa til flere tusinde ynglepar - heraf flere hundrede ynglepar på Saltholm, og en bestand, som på verdensplan gennem de seneste år har været i noget, som minder om eksponentiel vækst. Det er derfor hvert år muligt at opleve imponerende flokke af bramgæs på flere tusinde individer, raste i Danmark – primært i Vadehavet, men også i store tal på andre lokaliteter i Danmark. Bramgæssene trives i modsætning til mange andre arter i et landbrugslandskab fattigt på småbiotoper, med store og vintergrønne marker, som både sikrer føde og gode oversigtforhold.

De store flokke af bramgæs giver dog også anledning til konflikter. Især bliver landmændene udfordret, når de store flokke fouragerer på markerne igennem vinterhalvåret og ud på det tidlige forår, indtil bramgæssene trækker mod ynglepladserne i det nordlige Rusland. Markskader på grund af overgræsning eller nedtrampning af afgrøder, får hvert år mange landmænd til at søge en reguleringstilladelse, for at flytte gæssene fra de arealer hvor de gør skade. Det er ikke muligt at få jagttid på bramgås på grund af dens status i EF Fuglebeskyttelsesdirektivet.

I Guldborgsund Kommune har DCE gennemført projektet Integreret adaptiv forvaltning af bramgæs sammen med lokale landmænd og jægere, med det formål at finde frem til en forvaltningsmodel, som kan afhjælpe markskader fra bramgæs. Projektet tager udgangspunkt i en model, hvor der udlægges såkaldte aflastningsarealer, hvor bramgæssene gerne må være. Disse arealer består af marker med roespild, som får lov at ligge til gæssene. Samtidig foregår en meget struktureret bortskræmning eller regulering på arealer, hvor gæssenes tilstedeværelse har været uønsket. For at øge andelen af arealer med velegnet gåseføde, som kan aflaste marker med vintersæd og frøgræs, har Guldborgsund Kommune ansøgt og fået midler fra 15. Junifonden og Miljøstyrelsen til indledende undersøgelser og opstart af pleje på engarealer, fordelt i hele projektområdet.

For at kunne følge bramgæssenes bevægelsesmønster, er der i projektperioden også blevet GPS-mærket et antal bramgæs, som blandet har vist at gæssene om foråret sagtens kan finde på at tage en smuttur fra Falster til Vadehavet og retur. Ved udgangen af februar 2022 forventer DCE at kunne fremlægge de endelige resultater, herunder forslag til en fremtidig forvaltningsmodel.