Offentliggjort den: 23. marts 2021

Borgmestrenes ønsker til naturnationalparkerne: Lokal forankring og mulighed for jagt

Biodiversiteten står højt på dagsordenen i de kommende naturnationalparker. Men er der en modsætning mellem jagt og lystfiskeri og ønsket om en høj biodiversitet? Vi har talt med fire borgmestre og en enkelt viceborgmester fra områder, der kandiderer til naturnationalparker.

Tekst og Foto: Johannes Bojesen

På Fussingø ved Randers og i nordsjællandske Gribskov er der fuld gang i planlægningen af to naturnationalparker med tårnhøjt fokus på natur og biodiversitet. I fremtiden forventer regeringen og dens støttepartier, at der skal være 15 naturnationalparker i Danmark. Et af midlerne til en lysåben natur og stor artsrigdom er såkaldt rewilding, hvor områderne indhegnes, og der etableres helårsgræsning med kreaturer, hjortevildt, bison eller heste. Kritikere har her påpeget det problematiske i, at høje hegn forhindrer det naturlige hjortevildt i at bevæge sig ind og ud af områderne. Et principielt forbud mod jagt og fiskeri er også på tegnebrættet, men er der en modsætning mellem jagt og lystfiskeri og ønsket om en høj biodiversitet? Vi har talt med fire borgmestre og en enkelt viceborgmester fra områder, der kandiderer til naturnationalparker.

Han Herred

Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune, Venstre:

Synes du, det er en god idé med en naturnationalpark i Han Herred?

- Ja, det synes jeg, men der skal være et lokalt aftryk, og vi har bl.a. inviteret jægerne i vores område med i en arbejdsgruppe. Vi har meget natur i Jammerbugt Kommune, og det her er et forsøg på at gøre den endnu mere attraktiv.

Der er måske lagt op til, at det bliver lidt mere topstyret end de ”rigtige” nationalparker har været…

- Det kunne man godt frygte. Projektet er rigtig spændende, men kan det ikke foregå på vores præmisser, er vi også lykkelige uden. Der skal være et lokalt ejerskab, for at de her naturnationalparker bliver en succes, og det tror jeg også regeringen er indstillet på.

Der er tale om, at mange af naturnationalparkerne skal indhegnes og afgræsses. Hvis der skal være hjortevildt og elge, kan det betyde høje hegn.

- Det er spændende med mere natur og flere dyr, men det skal være indhegninger, vi kan leve med. Jeg tænker noget med tre tråde, hvor de naturlige dyr fortsat kan færdes lige så frit som før. Vi er ikke interesserede i, at Tranum Klitplantage bliver indhegnet som et statsfængsel.

Der har været en del debat om, at dyrene ikke skal fodres. Det kan betyde, at de nogen gange kan gå på sultegrænsen. Hvordan forholder du dig til det?

- Det lyder direkte dumt. Dem, der går allermest ind for naturnationalparker, snakker meget om dyrevelfærd. Jeg tænker, det vel også betyder, at dyrene ude i naturen skal have lov til at trives?

Der er tale om et forbud mod jagt og fiskeri i naturnationalparkerne …

- Det kan godt være, der skal være nogen restriktioner, men ikke forbud. Der er brug for, at vi regulerer dyrene, og det bidrager jægerne jo til. Det kan ikke hjælpe, at der er for meget topstyring og ideologi i det her. Man kommer længst med sund fornuft og praktik.

Jægerforbundet mener ikke, at biodiversitetsområder per princip skal være jagtfrie ...

- Jeg synes det er et fornuftigt synspunkt man har fra jægerforbundets side, som jeg i høj grad tænker vi har med, hvis vi skal formulere et projekt. Hvis der skal være et lokalt ejerskab, er man nød til at bøje nogen ting.

Skal man kunne fjerne bær, svampe, fisk og vildtkød?

- Det kommer lidt ud i det ekstreme her. Igen synes jeg det er vigtigt, at vi inddrager vores lokalbefolkning, og så tænker jeg, det i sidste ende kommer an på en dialog.

Læsø

Karsten Nielsen, borgmester i Læsø Kommune, Dansk Folkeparti:

Synes du, det er en god idé med en naturnationalpark i din kommune?

- Ja, men vi sluger det ikke råt. Det skal være på læsøboernes præmisser, og vi har en vis skepsis overfor myndighederne i frednings- og naturspørgsmål. To tredjedele af arealerne herovre er påvirket af restriktioner eller fredning. Vi har et godt samarbejde med Naturstyrelsen, men sådan har det ikke altid været. Læsøboerne har en god hukommelse, og gamle uretfærdigheder glemmes ikke så let. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen har hånd i hanke med projektet.

Ser du naturnationalparker som en vigtig ting for friluftliv og turisme?

- Absolut. Vi er ikke afvisende overfor naturnationalparkbegrebet. Nu har vi jo lige mistet vores minkfarme, så vi er nød til at have nogen penge i kassen, og ét af vores trækplastre er den enestående natur.

Hvordan forholder du dig til høje hegn rundt om naturnationalparken?

- Vi har masser af hegn på Læsø. Men det er almindelige, lave hegn, hvor læsøboerne kan gå ind, hvis de tør. Jeg kan godt se, at det kan være nødvendigt med hegning, men her på Læsø vandrer råvildt og dåvildt fra den ene ende af øen til den anden. Det er jo det, de gør i den frie natur: når der ikke er mere mad, så går de et andet sted hen.

De indhegnede dyr må ikke fodres i naturnationalparkerne. Det kan måske føre til situationer, hvor dyrene går på sultegrænsen. Hvordan forholder du dig til det?

- Det dur selvfølgelig ikke. Der skal ikke være nogen, der dør af sult. Jeg kan ikke forstille mig så høje hegn, at dyrene ikke kan springe over.

Mener du, det som udgangspunkt skal være forbudt at fiske og jage i naturnationalparkerne?

- Nej, og det er én af vores bekymringer. Jagten på Læsø har en lang historie lige fra 1600-tallet, hvor man opgav at forsvare Læsø mod svenskerne, men gav læsøboerne lov til at have våben. Jagt har været en del af Læsøs kultur lige siden, og Læsø er det sted i Danmark med den højeste procentdel af jagttegnsløsere. Kommunen stiller jagtarealer til rådighed for den fastboende befolkning, og jagt er en væsentlig grund til, at folk vælger at blive på øen eller vender tilbage. Jagten modvirker affolkning af øen.

Mener du, det skal være forbudt at fjerne noget fra naturnationalparkerne, f.eks. bær, svampe eller vildtkød?

- Nej. Vi har f.eks. mange kantareller og karljohansvampe herovre, som mange har glæde af. Folk kommer helt fra Tyskland for at samle kantareller. Det skal stadigvæk være muligt. Det samme gælder bier. Der står bistader mange steder på øen, og det er et tegn på, at samspillet mellem naturen og menneskene fungerer rigtig godt.

Stråsø Plantage og Vind Hede

Anne Mette Bang Rasmussen, viceborgmester i Herning Kommune, Venstre:

Synes du, det er en god idé med en naturnationalpark i Stråsø Plantage og på Vind Hede?

- Ja, det synes jeg bestemt kan være en god idé.

Ser du en naturnationalpark som en vigtig del af friluftliv og turisme?

- I den tid vi er i (med corona red.), er der rigtig mange mennesker, der ikke tidligere har brugt naturen, som de gør nu. De har opdaget, hvor skøn naturen er at være i, og jeg tror ikke de falder tilbage i de gamle vaner igen.

Hvordan forholder du dig til planer om høje hegn, der skal holde græssende dyr inde?

- Udformningen bør afhænge af hvilke dyr, der skal være. Man skal ikke lukke naturen inde, og vilde dyr som kronvildtet skal kunne passere hegnene. Jeg synes, man er nød til at se individuelt på de forskellige områder i forhold behovet for hegning.

De græssende dyr i hegnene skal ikke fodres men samtidig udgøre en så tæt bestand at de sikrer lysåbne områder. Det kan måske medføre, at de i perioder går på sultegrænsen …

- Vi har jo en ret restriktiv husdyrlovgivning, og man skal passe på med at lave to regelsæt. Det er dobbeltmoralsk, hvis der gælder én lovgivning inden for hegnet og en anden uden for. På et eller andet plan skal der være et opsyn med, at der er føde nok til dyrene.

Mener du, at det som udgangspunkt skal være forbudt at fiske og jage i naturnationalparker?

- Grundtanken med naturnationalparkerne er jo, at naturen skal tilbage til det oprindelige. Og der er jo blevet drevet jagt, siden urmennesket var her. Derfor er jeg bærer af, at jagt i naturnationalparkerne stadigvæk skal forekomme. Selvfølgelig etisk og bæredygtigt, sådan som jeg også oplever Danmarks Jægerforbunds holdning til jagt er. Jeg ser ikke, at man skal udelukke al form for jagt.

Skal der være forbud mod at fjerne noget fra naturnationalparken? Vildtkød, bær, svampe osv.?

- Igen er det jo noget, der er foregået siden urtiden. Vi har levet af at samle bær i skoven, hvorfor skulle man ikke kunne gøre det i en naturnationalpark? Selvfølgelig må man plukke tyttebær og sortebær, hvis det er det, man vil, og hvis der bliver drevet bæredygtig jagt, skal man også kunne tage vildtet med hjem.

Hvor meget lokal inddragelse synes du, der skal være i de her projekter?

- Jeg synes der skal være høj grad af lokal inddragelse, for de naturtyper vi gerne vil have i naturnationalparkerne er forskellige. F.eks. er området omkring engene ved Skjern Å en stor del af året oversvømmet af vand. De regler, der skal være der, kan du ikke bare overføre til en løvskov eller nåleskov. Der skal være nogen overordnede retningslinjer med udgangspunkt i den natur og virkelighed, der er i de forskellige områder.

Skjern Enge og Borris Hede

Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing Skjern Kommune, Venstre:

Synes du, det er en god idé med en naturnationalpark i jeres kommune?

- Det synes jeg, det er. Vi har i mange år arbejdet for en nationalpark i vores kommune, men med naturnationalparkerne er det en lidt anden vej, man vil i Folketinget nu. Derfor byder vi ind på ideen som alternativ til en nationalpark. Vi synes jo, at vi har nogle helt unikke områder. Skjern Å-deltaet er det eneste floddelta, vi har i Danmark, og Borris Hede er Danmarks største sammenhængende hedeareal.

Ser I naturnationalparker som vigtige for friluftliv og turisme?

- Det gør vi bestemt. Jeg var selv i Canada for et par år siden, og noget af det første, man som turist undersøger, er hvor nationalparkerne ligger. Vi håber, at en naturnationalpark kan være med til at highlighte området og gøre opmærksom på den helt unikke natur, vi har.

Der er snakket meget om, at naturnationalparkerne skal indhegnes og afgræsses.

- Noget, vi lægger meget vægt på, er, at naturnationalparker ikke må begrænse folks adgang. Vi vil netop gøre opmærksom på, at her er et rigtig spændende område. Jeg tænker, det bliver noget med, at hele Skjern å-deltaet bliver indhegnet i en ydre indhegning. Men Skjern Enge er et lavbundsareal, hvor der ikke kan gå dyr hele året rundt. Derfor håber vi på en ordning, hvor det er landbrugsdyr, der kommer ud at gå, og at de bliver taget ind om efteråret, når det bliver så vådt, at de ikke kan være derude.

Mener du, det som udgangspunkt skal være forbudt at fiske og jage i naturnationalparkerne?

- Jagt strider på ingen måder mod formålet om mere biodiversitet. Vores pointe er, at man ikke kan lave ét reglement, som kan mases ned over 15 forskellige naturnationalparker. Både på Borris Hede og i Skjern å-deltaet er der i forvejen en meget velreguleret jagt. Vi forestiller os ikke mere end det, men vi vil fortsat kunne gå på jagt, som vi gør nu. I Borris Hede er der meget kronvildt – som i rigtig meget – og det skal jo reguleres. Det skriver man også i forslaget, og vi håber, det kan blive på samme måde, som det sker nu.

Synes du det skal være forbudt at fjerne bær, svampe eller vildtkød fra naturnationalparken?

- Det vil være så ærgerligt, hvis hr. og fru Jensen ikke kan gå en tur og plukke lidt svampe. Igen vil jeg bruge ordet velreguleret. Der er ingen, der ønsker at drive rovdrift på de her områder, og derfor er det mit håb, at mange ting kan fortsætte på nogenlunde samme måde som i dag.

Hvor meget synes du lokalområdet skal have at sige?

- Det er rigtig vigtigt, at vi kan få en god lokal forankring. Selvfølgelig skal der være nogen overordnede retningslinjer, men vi vil byde op til dans og håber, man også har forståelse for det lokale engagement.

Bidstrupskovene

Carsten Rasmussen, borgmester i Lejre Kommune, Socialdemokraterne:

Synes du, det er en god idé med en naturnationalpark i Bidstrupskovene?

- Vi er jo rigtig glade og stolte over, at vi er nationalpark (Skjoldungernes Land red.)… med hensyn til en naturnationalpark kommer det an på, hvordan den i givet fald folder sig ud. Jeg er positiv overfor naturnationalparker, men det er en afvejning af biodiversitet kontra offentlighedens brug af området.

Der har været tale om høje hegn, hvor man bl.a. kan have store dyr som elge eller bison. Det kan betyde, at det hjortevildt, der findes i forvejen, skal hegnes ind, og forvaltes lige som i en dyrehave …

- Når der ikke foreligger noget konkret, har jeg svært ved at tage stilling. Det kommer an på udførelsen, og man skal sikre sig, at det ikke sker på bekostning af noget andre brugere opfatter som værende en del af naturoplevelsen.

Der snakkes om et principielt forbud mod jagt og fiskeri. Danmarks Jægerforbund er nervøse for, om man på den måde sætter lighedstegn mellem biodiversitet og jagtforbud.

- Uden at have det store faglige grundlag for at sige det er jagt og biodiversitet i min verden ikke modsætninger. Jagt er jo reguleret på forskellige måder, og biodiversitet kan også være, at man regulerer nogen ting en gang imellem.

De andre borgmestre, jeg har talt med, lægger vægt på, at naturnationalparkerne skal baseres på lokalområdets præmisser. Hvordan ser du på det?

- Hvis ikke biodiversitesprojektet har opbakning i befolkningen, gør det jo mere skade end gavn. Det nytter jo ikke, at man synes det er fantastisk at lave om på Bidstrupskovens hvis kun dem, der har tegnet projektet, kan se det geniale. Så får man modvilje, og svært ved at indgå andre aftaler.