Bæredygtig jagt på agerhøns?
Den danske bestand af agerhøns fortsætter desværre sin tilbagegang. Med støtte fra Jægernes Naturfond har vi fulgt over 100 radiomærkede agerhøns, som har givet os detaljeret viden om de aktuelle udfordringer for arten, herunder hvorvidt og i hvilken form jagt fortsat kan forsvares.
Status for agerhønen er, at den stadig er en udbredt art, som især har fundet plads i randzonerne i det dyrkede landskab. Den foretrækker åbne, svagt gødede og lavtydende landbrugsafgrøder med stor rigdom af etårige urter (ukrudtsflora) og tilknyttet insektliv. Udviklingen i jagtudbyttet fra 1944 til i dag viser imidlertid, at levevilkårene for arten har forandret sig dramatisk (fig. 1). Den kulinarisk set yderst delikate agerhøne var med et årligt udbytte på 300.000-400.000 tidligere en af de mest almindelige arter på den danske jægers spisebord.
Nu er jagten på arten reduceret til et niveau, hvor der i størstedelen af landet nedlægges mindre end én fugl pr. 100 hektar, senest det hidtil laveste niveau på 16.382 for hele landet og en årlig nedgang over de seneste fem år på 10,6 pct. Med en vurderet udsætning på 20.000-70.000 pr. år er det imidlertid sandsynligt, at udsatte fugle udgør en markant del af jagtudbyttet.
Med den faldende bestand holder mange jægere sig tilbage for at nedlægge agerhøns, og det er tvivlsomt, om vildtudbyttet stadig afspejler den reelle bestand. Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger, der er uafhængige af ændringer i ressourceudnyttelsen, viser en årlig tilbagegang på 12 pct for vintertællinger og ca. det halve for ynglefugletællinger over de sidste 10 år. På den nationale rødliste vurderes agerhønen som sårbar, mens DCE vurderer ynglebestanden som stabil.
Dette er et uddrag af en artikel, bragt i oktober-udgaven af Jæger. Læs artiklen i hele sin længde i vores gratis uddrag.
