Offentliggjort den: 15. juli 2021

Afskydning af spidshjorte

I henhold til det officielle vildtudbytte for kronvildt udgør spidshjorte knap 15 pct. af den samlede afskydning. Er det godt eller skidt i forhold til forvaltningsmålsætningerne?

Tekst og Foto: Mads Flinterup

Hvad er en spidshjort? Jagttidsbekendtgørelsen differentierer mellem spidshjorte og hjorte større end spidshjorte. Denne differentiering på baggrund af gevirstørrelse giver måske umiddelbart mening, men den kriminaliserer helt entydigt jægere, som handler i god tro og nedlægger en hjort med en lille sprosse.

Værre er det, at definitionen forvaltningsmæssigt ikke er meningsfuld!

En spidshjort er biologisk defineret via sin alder. En kronspidshjort er således et krondyr af hankøn i sit andet leveår. Et krondyr i sit andet leveår lader sig entydigt definere via sit tandskifte; tredje forreste kindtand er tredelt, OG dyret har fem kindtænder, mens en kalv har fire kindtænder, og dyr, som er i tredje leveår eller ældre, har seks kindtænder. Biologisk set bliver hjortekalven altså spidshjort på sin etårs fødselsdag. Forvaltningsmæssigt set bliver alle kalve til smaldyr (smalhind/spidshjort), når jagtsæsonen stopper. I jagtlig sammenhæng bliver kalven til smaldyr den 1. maj.

Stærke hjortekalve vil ultimo april have tydeligt geviranlæg i form af begyndende rosenstokke. Ved svagere spidshjorte fremtræder disse geviranlæg først senere på sommeren. Dannelsen af alle sekundære kønskendetegn er betinget af produktionen af kønshormon. Produktionen af kønshormon er styret af dagslængde og kondition. Kalve, der er sat tidligt, er produktet af en tidlig brunst og vil derfor alt andet lige i første og andet leveår have en højere produktion af kønshormon. Tidligere brunst er bl.a. betinget af tidlig ægløsning. Stærke spidshjorte er derfor som oftest sønner af stærke hinder.

Ovenstående er et uddrag af en artikel, bragt i sommerudgaven af Jæger. Læs resten af artiklen i vores gratis uddrag af magasinet.