OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 26. maj 2021

28 år gammel havørn har unger – igen

Den gamle ørn har skiftet både mage og rede flere gange i alle de år, og har bragt et større antal unger på vingerne på Sydfyn.

Tekst: Max Steinar
Foto: Erik Thomsen

Ved Brændegård Sø på Fyn er en gammel hunørn igen ved at bringe et kuld unger på vingerne. Ørnen er med næsten sikkerhed 28 år gammel, og har fået unger siden 1998, fortæller naturfotograf Erik Thomsen, som meget præcist kan sige, hvornår ørnen første gang lod sig se.

- Ja, jeg så hende, da hun kom første gang den 22. november 1997, og landede på øen ude i søen. Man kan i ørnenes yngre år ud fra deres fjerdragt ret nøjagtigt fastslå deres alder, og hun var fire år på det tidspunkt, altså knap ynglemoden endnu, beretter Erik Thomsen.

Tæt på hunørnen sad et allerede etableret par havørne, nemlig parret, som ynglede på Arreskov cirka fem km derfra, men den hun ørn orkede – med Erik Thomsens egne ord – ikke det mas med at bygge rede, og ville flyve fra stedet, hvilket fik hendes mage til at forfølge hende, og det endte med et korporligt skænderi i luften, hvor ørnene fysisk havde fat i hinanden. Hunørnen insisterede, og fik lov at flyve væk, hvorpå den gamle han fløj tilbage til hovedrolleindehaveren i denne historie, den unge hun – og straks var der sympati mellem de to.

De næste par år fik parret unger på vingerne ved Arreskov, men i 2000 forsvandt hannen af uvisse årsager midt i yngletiden. Det lykkedes alligevel den enlige hunørn at bringe sine unger frem til flyvefærdig stand.

Kæmpe ”katastrofe” for skarverne

To nye hanner bejlede til hende, og da hun havde truffet sit valg, forsatte parret med at yngle ved Arreskov, og fik unger på vingerne hvert år frem til 2008. I 2009 flyttede parret til Brændegårdsøen. Det var en veritabel katastrofe for den enorme koloni af skarver, der havde haft fred og ro til at etablere sig. Da der var flest (i 1992), var der ikke færre end 7.500 skarvreder i kolonien.

Ørnene jagede intensivt på skarverne, og det fik en stor betydning over årene. En del skarver etablerede en ny koloni ved Nørresø, der er større end kolonien ved Brændegård Sø, beretter Erik Thomsen:

- Skarverne var og er naturligvis meget stressede over de store rovfugles tilstedeværelse og deres jagt. Den 4. april 2019 var der otte unge havørne der angreb og fortærede alle unger i rederne på øen, både sølvmågeunger og skarvunger, hvorefter skarverne forlod Brændegård Sø. Året efter etablerede Skarven sig sent på øen med rede. Jeg har lige (den 18. maj, red.) talt rederne op. I år er der kun 1.102 reder i alt på øen og ved Nørresø.

Storm og regn

Som alle andre fugle er havørnene følsomme overfor dårligt vejr i yngletiden. Under stormen den 5. marts 2019 styrtede hele reden ned. Hunnen havde ikke deltaget i redebygningen, hannen samlede alt redemateriale, desværre kun korte grene. Det bevirkede at reden ikke var fæstnet godt nok til træet og derfor styrtede ned i stormen. Tidligere er reden også blevet angrebet af andre ørne, der forsøgte at overtage territoriet.

Det eneste år – 2011  hvor ornitologerne fra ”Projekt Ørn” har mærket unger fra dette par, bød på en speciel historie med reden i det 27 meter høje bøgetræ. Ørne starter med at ruge lige så snart det første æg er lagt, og derfor er den eller de første unger allerede klækket og i færd med at gro, når den tredje unge er udklækket. Derfor dør denne unge ofte. Men det år var alle tre unger godt i vej – bortset fra, at den yngste i modsætning til sine to lidt ældre søskende endnu ikke havde udviklet fjer, men kun var beskyttet af dun. Det satte ind med at regne, og det blev ved en hel dag.

Da ”abemanden” – specialist i at klatre – nåede op til reden, var der kun de store fangere (kløer) tilbage fra den yngste unge, idet de to andre havde ædt deres døde søskende, som var død af kulde.

Kalkunskoven

I alt har den gamle hunørn og hendes skiftende mager måtte reetablere eller bygge ny rede syv gange. Nu har hun rede og unger i den såkaldte Kalkunskov, hvilket Erik Thomsen følger intensivt med i:

- Fra offentligt vej er der cirka 450 meter til redetræet, og det kan mit kameraudstyr lige akkurat ”gabe” over.

Den 78-årige naturfotograf har haft et utal af fantastiske oplevelser med ørnene gennem de mange år. Som for eksempel da en ung havørn en forårsdag landede tæt på hanørnen, som var i gang med at fortære en skarv. Hannen ”vrissede” af den nytilkomne, hvorpå den gamle hunørn kom flyvende til og landede ved siden af. Hun gik på klos hold af det unge individ. Her blev det tydeligt for Erik Thomsen, at hun genkendte fuglen som en af sine egne unger. De gamle ørne hilste nu højlydt på deres fælles afkom.

I alt er der nu over 130 par ynglende havørne i år. Det første par havørne i Danmark i nyere tid ynglede ved Maribosøerne i 1995.