Webinar om kronvildtforvaltningens bestandsmål
Der var gang i chatten, da Danmarks Jægerforbund afviklede sit webinar om hjortevildtforvaltning, efter at forbundets målsætning om andelen af ældre kronhjorte i forårsbestanden er blevet klarlagt.
Hvor skal vi hen med forvaltningen af kronvildtet – og hvorfor? Det var de centrale punkter for det webinar, som jægerforbundet afviklede mandag aften. På podiet foran hvert sit web kamera stod henholdsvis formanden for jægerforbundets Hjortevildtudvalg, Torben Schultz Jensen, og hjortevildtkonsulent Mads Flinterup. Vært for webinaret var Karen Brix Torø, konsulent i Danmarks Jægerforbund.
Torben Schultz indledte med at sige, at DJ’s hovedbestyrelse har tydeliggjort målsætningen om, at andelen af hjorte over otte år skal være mindst fem procent af forårsbestanden, altså efter jagtsæsonen og før kalvesætning. At det bestemt er muligt, er for længst bevist i Oksbøl området.
Hjortevildtudvalgsformanden kom også ind på det omdiskuterede spørgsmål om arealkrav, som de andre grønne organisationer er fælles om, men som DJ er imod (arealkravet går kort fortalt ud på, at den enkelte lodsejer/jæger kan nedlægge én kronhjort større end/ældre end spidshjort, men ønsker man at nedlægge en ældre hjort mere, skal man have mindst 100 hektar). Torben Schultz mener, at målet stadig kan nås uden arealkrav. Ved at jægerne danner forpligtende aftaler på tværs af skel og på store, sammenhængende arealer, 12.000-15.000 hektarer. Men også arealer mindre end dette kan komme på tale som forsøgsområder, mente han. Og ikke kun kronvildt, men også dåvildt bør være indbefattet ifølge Torben Schultz.
I disse store områder begunstiges jægerne af udvidede jagtmuligheder, med længere jagttider. Omvendt, hvis man ikke ønsker at tilslutte sig fællesskabet, så skal jagtmulighederne begrænses, altså kortere jagttider, fastslog Torben Schultz.
Gammel ambition
Danmarks Jægerforbunds nye målsætning med andelen af ældre hjort er faktisk ikke en helt ”ny” opfindelse. Mads Flinterup redegjorde for, at emnet allerede havde været en del af debatten forud for et todages møde på Djursland i 2008, med deltagelse af alle de regionale hjortevildtgrupperne. Dette møde resulterede i en formulering fra grupperne om, at en større hjort havde en trofævægt på over seks kg, og en ældre hjort var over otte år.
Og på baggrund af drøftelser i Den Nationale Hjortevildtgruppe (et underudvalg til Vildtforvaltningsrådet) i 2016 bad Vildtforvaltningsrådet forskerne på DCE undersøge forskellige jagttidsmodellers indvirkning på ønsket om en højere andel af hjorte over otte år.
Mads Flinterup redegjorde for, at der dengang var en del forvirring omkring begreberne, som fx at udtrykket fem procent af HJORTENE og ikke af bestanden, blev brugt nogle gange. Også udtrykket ”Flere ældre hjorte” blev ofte nævnt dengang, og som Mads Flinterup udtrykte det, så var det jo ikke en håndfast model – for hvornår er flere nok? Sidenhen har det udkrystalliseret sig i den sætning, som både Vildtforvaltningsrådet og nu altså også Danmarks Jægerforbund har som målsætning: Andelen af hjorte over otte år skal være mindst fem procent af forårsbestanden, altså efter jagtsæsonen og før kalvesætning. Dermed er der ikke mulighed for fortolkning eller misforståelser, og alle kan forstå målet, understregede Mads Flinterup.
Hvad er problemet?!
Undervejs i webinaret kunne de 132 deltagere byde ind med spørgsmål, og den mulighed blev flittigt udnyttet. Deltagerne var blevet bedt om at skrive i al fald deres fornavn, når de deltog på chatten. Henrik ville vide, hvad problemet egentligt er, for også de unge hjorte kan jo sagtens beslå hinderne og dermed opretholde en god produktion. Mads Flinterup svarede, at det er en vild og sund bestand, vi skal forvalte, ikke en kødfarm.
Erik Grundwald mente, at når en jæger måske kun fik én chance i livet for en hjort, så skulle den også udnyttes. Mads Flinterup henviste til afskydningstallene fra Ulfborg området, som svinger lige omkring 1.000 dyr. Heraf afskydes der i dag cirka 50 hjorte over fire år. Hvis eller når målet om de fem procent bliver nået, vil der være mulighed for en afskydning af op imod 150 hjorte, men ældre end ni år, i dette område. Altså vil den enkelte jægers chance for at nedlægge ”sit livs hjort” vokse drastisk.
Hvordan i al fald nogle af disse hjorte skal udtages og af hvem, er store spørgsmål. Skal det handle om held og tilfældigheder, blandet med en portion dygtighed, eller skal det ske via kvoter? Her svarede Torben Schultz, at DJ ikke vil gå ind i dette fordelingsspørgsmål lige nu, men at DJ ikke vil have kvoter lige som man har i f.eks. Sverige.
Kl. 20.01 afsluttede webinarets vært seancen. Du kan se eller gense hele webinaret i vores webinar-bibliotek her på hjemmesiden. Siden befinder sig på medlemsnettet og kræver derfor login. Alle medlemmer af jægerforbundet har mulighed for at logge ind på medlemsnettet.
