OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 22. januar 2020

UK-høring om import og eksport af jagttrofæer

Den britiske regering indsamler i øjeblikket viden om et kontroversielt forslag om forbud mod import og eksport af trofæer ind og ud af Storbritannien. Et forbud kan ramme danske trofæjægere hårdt.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Niels Søndergaard

I november lancerede den britiske regering en 12 uger lang høring om mulighederne for at begrænse import og eksport af jagttrofæer til Storbritannien - herunder et potentielt forbud. Høringen skal, sammen med en indsamling af relevant pro og contra viden, give politikerne et indblik i offentlighedens synspunkter på begge sider af debatten.

Høringen afsluttes den 25. januar. De fire optioner, der drøftes, er:

  • Et forbud mod import og eksport af jagttrofæer af visse arter
  • Skærpede krav til dokumentation for bevarelse af dyrearter og lokalsamfund, før jagttrofæer af bestemte arter kan få tilladelse til at blive indført til eller kan forlade Storbritannien
  • Et forbud mod alle jagttrofæer, der indføres til eller forlader Storbritannien
  • En fortsat anvendelse af den nuværende kontrol, baseret på internationalt aftalte regler

Læs mere baggrund på gov.uk her.

Kan få store konsekvenser for danske jægere

Set fra et dansk synspunkt, er det naturligvis et delelement i den næstsidste option, der er interessant. Altså, hvorvidt briterne vælger at forbyde al eksport af trofæer ud af Storbritannien. Dette vil unægteligt føre til alvorlige konsekvenser for de danske jægere, som i dag drager til f.eks. Skotland på jagt efter kronvildt, som alligevel skal bortskydes for at vedligeholde bestanden.

I den britiske debat fylder dette element selvsagt ikke noget. Her går bølgerne først og fremmest højt, når snakken falder på britiske jægeres ret til at hjemtage trofæer fra jagt i f.eks. Afrika.

Ved lanceringen af høringen i november satte den britiske minister for internationalt miljø, Zac Goldsmith, ord på mange briters følelser omkring emnet:

- Storbritannien er en nation af dyreelskere, og der er stærke følelser omkring spørgsmålet om trofæjagt. Det glæder mig, at vi er i stand til at starte denne høring i dag for at tackle import og eksport af jagttrofæer.

Modstand fra Downing Street 10

Ifølge den britiske avis The Telegraph siges det, at modstanden mod trofæjagten vinder genklang i Downing Street 10, idet premierminister Boris Johnsons samlever, Carrie Symonds, igennem længere tid har ført kampagne imod trofæjagten. I sin første tale som førstedame sidste år sagde Symonds ifølge The Telegraph blandt andet:

- Et trofæ er ment som en pris. Noget, du får tildelt, hvis du har opnået noget af fortjeneste, der kræver stor dygtighed og talent. Trofæjagt er ikke det. Det er det modsatte af det. Det er grusomt, det er sygt, det er fejt, og jeg vil aldrig nogensinde forstå motivationen til at gøre det.

Usagligt at forbyde import/eksport af trofæer

Det er langt fra nyt, at et emne som trofæjagt deler vandene, og at følelser og mangel på konkret viden ofte tager overhånd i debatten.

Niels Søndergaard, jagtfaglig chef i Danmarks Jægerforbund, mener, at det vil være usagligt af briterne at forbyde import og eksport af trofæer, og at et eventuelt forbud vil få alvorlige konsekvenser for sårbare naturområder og truede dyr. Desuden bidrager trofæjagt i f.eks. Afrika til bekæmpelse af fattigdom og krybskytteri, advarer han.

Trofæjagt - hvad enten den finder sted i Afrika eller i Europa - er på flere måder en win-win-situation for både jægerne og for lokalbefolkningen.

- For selvfølgelig jages der ikke dyr, der står på kanten af udryddelse. Det siger sig selv. Jægernes efterstræbelse af en vildtart med tilhørende trofæ åbner mulighed for at skabe et marked for ikke bare jagt, men også trofæjagt, hvor det betaler sig for de lokale befolkninger at bevare og pleje bestandene. Jægeren betaler en afgift for at nedlægge vildtet – en trofæafgift. Afgiften går typisk til både stat og lokalbefolkning, hvis der jages på privat grund. Samtidig giver det lokal beskæftigelse, fordi jægeren bl.a. skal have forplejning, logi og transport. Alt sammen incitamenter til at lokalbefolkningen fastholder og udbygger markedet for jagt. Jagtturismen giver arbejdspladser lokalt og udnytter en fornybar naturressource, siger Niels Søndergaard.

Britiske BASC anmoder om hjælp

Efter den 25. januar, når den 12 uger lange høringsperiode udløber, vil man ”informere om, hvorvidt yderligere handlinger er nødvendige for at tackle eventuelle negative konsekvenser af dårligt forvaltet trofæjagt,” som det formuleres af det britiske Miljø- og Fødevareministerium.

I januar viderebragte sammenslutning af jagtorganisationer i EU, FACE, en anmodning om hjælp fra det britiske jægerforbund, BASC. Helt konkret anmoder BASC de øvrige europæiske jagtorganisationer om at bidrage til den britiske høring ved - før tidsfristens udløb - at sende eksempler og casestudies på, hvordan trofæjagt kan være et effektivt bevaringsværktøj i de enkelte lande og i udlandet.

Danmarks Jægerforbund er i øjeblikket i færd med at udarbejde et høringssvar til den britiske regering.