Udsætning af gråænder skal under lup i Vildtforvaltningsrådet

Ved sidste udsætningsforlig, indgået af et flertal af organisationerne i Vildtforvaltningsrådet i 2017, blev der ikke gennemført en begrænsning i udsætning af gråænder. Til gengæld blev det besluttet, at alle udsætninger fremover skulle indberettes til Miljøstyrelsen. Den del af forliget, som omhandler gråænder, løber over 5 år. Desuden blev det bestemt, at gråænderne skulle genbesøges i en midtvejsevaluering efter 2 år. I forligsteksten hedder det helt præcis, at:

”Efter 2 år med indberetninger af udsatte gråænder, jf. anmeldepligten i punkt 16, skabes et vidensgrundlag, der skal danne baggrund for udarbejdelse af den fremtidige model for udsætning af ænder. Modellen skal respektere jagtkulturen med de mindre udsætninger og tage stilling til i hvilket omfang der skal gennemføres reduktioner i forhold til store udsætninger. Omfanget af en sådan model vil tage udgangspunkt i de indsamlede data.”

Bliver alle udsætninger indberettet?

Det er nu blevet tid til omtalte midtvejsevaluering, som finder sted i Vildtforvaltningsrådet den 17. marts. Før da skal rådets udsætningsudvalg lægge sig fast på en indstilling, som helst skal formuleres af et enigt udvalg. Men det er en vanskelig øvelse, erkender formand for udvalget, Flemming Torp. Der er flere uenigheder, men set fra et jægersynspunkt er det nok værd at bemærke, at udvalget især hæfter sig ved visse uregelmæssigheder i forbindelse med indberettelsespligten.

- Når vi kigger på et danmarkskort over udsætninger, så kan man se, at der er nogle store områder, hvor der tilsyneladende ikke udsættes ænder. Og det undrer os, siger Flemming Torp men understreger samtidig, at det ikke er fordi man mistænker folk for decideret snyd:

- Generelt er vi rigtig glade for at vi begynder at få nogle tal, men der er også noget, vi er nødt til at undersøge. Det kan godt være at det er rigtigt nok, at der slet ikke udsættes gråænder i store områder, og det er jo så det, vi vil se nærmere på. Det, vi bl.a. kigger på nu, er f.eks. hvor mange ællinger der bliver produceret i forhold til hvor mange der bliver udsat. Hvordan stemmer de tal overens?

Indberetning er vigtig for fremtidig udsætning

De data, som kommer ind i forbindelse med indberetningerne, er enormt vigtige, fordi de skal danne vidensgrundlag for beslutninger, som ret beset kan få betydning for mængden af udsatte gråænder. En anden del af midtvejsevalueringen består som nævnt i drøftelser om små og store udsætninger. Mens forligsteksten siger, at modellen skal respektere jagtkulturen med de mindre udsætninger, er det ingen hemmelighed, at slaget den 17. marts ikke kommer til at handle om den almindelige jægers udsætning.

Ifølge Flemming Torp var formuleringen om, at jagtkulturen omkring de små udsætninger skal respekteres, et af kompromiserne i forliget fra 2017:

- Nogle mente at udsætning af gråænder helt skulle forbydes, mens andre mente at der slet ikke skulle ske noget. Derfor fik vi lavet denne her formulering, som siger, at når og hvis der skal reduceres i udsætninger efter 2 år, så skal det ske med udgangspunkt i de store udsætninger. Ikke i de små. Det er det, vi drøfter ud fra i øjeblikket. Og uden at sige for meget, så er udvalget ikke helt enigt – der er forskellige holdninger til hvad det her betyder. Men for mig, som formand, er det vigtigt at tage udgangspunkt i det, der står i forliget. For mig at se handler det om at fastholde forligsteksten. Så hvis der skal reduceres, bliver det ikke et spørgsmål om hvor, der skal reduceres, for det fremgår allerede af teksten. Det er hos de store udsætninger. Det bliver et spørgsmål om, hvor meget der skal reduceres hos de store udsætninger, fastslår Flemming Torp.

De endelige resultater af midtvejsevalueringen ventes offentliggjort efter Vildtforvaltningsrådets møde den 17. marts.