Offentliggjort den: 30. marts 2020

Udgangsforbud
– på den fede måde

Den verdensomspændende corona-pandemi har konsekvenser for alle, og for en ung dansker har den betydet tre ugers isolation i bushen – hvilket han dog ikke er helt utilfreds med.

Tekst: Thomas Lindy Nissen
Foto: Jensen Safaris

I en tid hvor verden lukker ned, grundet den alvorlige Corona-pandemi, oplever vi begrænsninger i bevægelsesfriheden både herhjemme og i det store udland. For de fleste er isolationen fra mennesker og sociale begivenheder en stor udfordring, ja, for nogen nærmest traumatisk. For ganske få er den dog en kærkommen lejlighed til at gøre det, man elsker mest, således også for 21-årige Emil Kørup Andersen, der pt. arbejder som assistent hos Jensen Safaris i Sydafrika. I den folkerige afrikanske stat indførte man natten mellem 26. og 27. marts et tre ugers udgangsforbud, der har betydet, at den unge dansker er krøbet i ”flyverskjul” i bushen ved Limpopoflodens bred.

Danske gæster retur

Holger Krogsgaard Jensen, der ejer og driver safarifirmaet, har gennem de sidste 40 år haft unge danske assistenter på halvårlige ”kontrakter” i firmaet. Assistenterne deltager i alt forefaldende arbejde, inkl. at køre bil, læsse og håndtere nedlagt vildt og naturligvis opvarte, servere og grille i campen og være nærværende værter for safarifirmaets gæster. Alle opgaver der nu for Emils vedkommende er sat på pause.

- Vi sendte alle vore gæster, som var i Sydafrika, retur allerede d. 13. marts og har foreløbig lukket ned for både jagt og fotosafari indtil 30. april. Vi udelukker ikke, at det kan blive nødvendigt at forlænge perioden, for det gælder i første række kundernes sikkerhed, ligesom den internationale luftfart skal genoptages, inden vi kan fortsætte, fortæller Holger Jensen.

Han kan fortælle, at der i skrivende stund ikke har været dødsfald forsaget af corona i Sydafrika, men da store dele af befolkningen har nedsat immunforsvar pga. HIV og tuberkulose, kan man forvente, at det godt kan udvikle sig alvorligt, hvilket også er grunden til at landet lukker helt ned.

Store eventyr aflyst

- Vi skulle have været på jagt hver eneste uge, først en bøffeljagt med far og to sønner i Kalahari, derefter et par far/søn ture efter antiloper med kunder, som har været her flere gange tidligere. Rent praktisk skulle Emil have hjulpet til ved disse jagteventyr ved at sætte kunderne og jeg af i god vind hver morgen og eftermiddag, for derefter at blive hidkaldt hvis vi var heldige at nedlægge noget vildt, fortæller Holger og understreger dermed at det var nogle spændingsmættede uger, der blev aflyst for den unge assistent.

- Jeg sendte derfor Emil op til farmen i Limpopo, da alternativet var, at vi skulle sidde og kigge på hinanden i tre uger på ejendommen i Pretoria, hvilket ville være en test for os begge. Men den væsentligste årsag, til at jeg sendte ham afsted, var nu nok vores bayerske bjergsporhund Harald, som ville have drevet os ud over kanten, hvis den skulle have gået tre uger i haven, forklarer safarioperatøren, der ikke er uden en vis humoristisk sans.

Ikke brug for mor

Emil drog som udgangspunkt til Sydafrika for at kombinere sin største passion, jagt, med et sabbatår. Det afgørende for hans valg, var drømmen om et afrikansk eventyr, ligesom han ønskede at opleve, hvor markant forskellene er på jagt i Europa og Afrika. Han havde dog ikke regnet med pludselig at blive sendt til en farm i bushen oppe ved Limpopo i tre uger med Holgers karakterfulde sporhund.

- Men så længe jeg har jagtvåben til rådighed og et jagtområde, jeg må færdes på, går der længe, inden jeg begynder at kede mig, eller før jeg får brug for min mor. Derudover har jeg jo også stor glæde af Super-Haralds gode selskab, så kedeligt vil det aldrig blive at være her i bushen. Jeg har faktisk lige nydt synet af en gruppe impalaer ved vandhullet, som helt uforstyrrede og uvidende om min tilstedeværelse, slukkede deres tørst, svarer den unge dansker, på spørgsmålet om, hvorvidt det vil blive kedeligt at være ”fanget” på samme sted i minimum tre uger.

Mange andre unge jægere ville nok også gerne gribe muligheden for at kunne leve isoleret i bushen – med de muligheder der følger – fremfor i en lejlighed i København, Aarhus eller en helt tredje storby. Men hvad skal han helt præcist få tiden til at gå med?

- Først og fremmest skal jeg hjælpe ejeren af farmen med at regulere i bestanden af sjakaler, hvor mit mål er at skyde minimum 20, inden udgangsforbuddet bliver ophævet. Mens jeg regulerer sjakaler, leder jeg også efter et stærkt vortesvin, ligesom farmejeren, Rudy har lovet at guide mig til en god oryx, fortæller den unge assistent, der ville være isoleret i landsbyen Breth i Østjylland, havde han ikke været i Afrika.

Hjælp til nødstedte danskere

På farmen, hvor Emil opholder sig, har man brahmankvæg, som Emil skal være med til at flyttet rundt med, så dyrene ikke kommer til at mangler vand eller græs. Der er altså også andet og lave ud over at gå på jagt, men at være så afsides så længe, kunne måske godt give lidt ensomhed?

- Jeg har faktisk menneskelig kontakt hver dag med farmejerens familie, og som sagt: giver man mig et jagtvåben i hånden, skal jeg nok få tiden til at gå. Jeg nyder at være i bushen og være lidt praktisk, for det er lige præcis det, der ligger til grund for min lyst om at tage til Afrika. Så jeg frygter faktisk kun, at de tre uger er forbi, inden jeg når at kigge mig om, slutter den isolerede unge dansker, der afløses af en ny assistent d. 26. maj.

Mens assistenten er omfattet af udgangsforbuddets begrænsninger, har myndighedernes restriktioner ikke samme konsekvenser for hans chef. Holger skal nemlig gennem de tre uger med nedlukning håndtere strandede danskere for den Danske Ambassade i Pretoria og vil derfor ikke i samme omfang være omfattet af restriktionerne. Men når alt kommer til alt, er Emil nok mere end tilfreds med sit spændingsmættede flyverskjul ved Limpopoflodens grumsede vand – hvem ville egentlig ikke være det i disse tider?