Sædgåsen: Flere hoveder er lig større viden
… og større viden kan resultere i mere jagttid. Derfor er det et problem, at jægerne over de sidste tre år kun har indsendt omkring 20 hoveder fra nedlagte sædgæs, når vildtudbyttestatistikken fortæller os, at der faktisk er blevet nedlagt knapt 700 alene i jagtsæsonen 2018-19.
Sagen med sædgæssene er jo den, at der findes to næsten ens underarter. Tundrasædgåsen og tajgasædgåsen, og imens bestanden for førstnævntes vedkommende er sund og god, ja, så kniber det med sidstnævnte. Kun ved at nærstudere hovederne ved man reelt, hvad man har med at gøre.
Selvom der ikke skelnes mellem de to underarter af sædgæs i dansk jagtlovgivning, er det vigtigt, at de danske jægere i højere grad bidrager til indsamling af viden om de to underarter. Begge opholder sig i Danmark om vinteren, og de senere år er vi blevet langt mere opmærksomme på behovet for særskilt forvaltning af tajga- og tundrasædgæs.
Jagttiden i Danmark er begrænset både geografisk og tidsmæssigt for at beskytte tajgasædgæssene, men vi mangler fortsat viden om fordelingen af de to underarter i vildtudbyttet.
- Læs også artiklen: Tajga eller tundra – sådan bidrager du til bedre forvaltning af sædgæs
Uden denne konkrete viden har vi ingen mulighed for at vurdere, om vi lever op til de aftaler, der indgås med de øvrige lande, som tajgasædgåsen er udbredt i. Derfor skal jægerne hjælpe til med registreringen. Derfor skal de indsende hovederne fra de sædgæs, de nedlægger.
Kæden hopper af for danskerne
For tajgasædgåsens vedkommende faldt antallet af fugle fra omkring 100.000 individer i 1990’erne til 63.000 i 2009. For at sikre, at alle udbredelseslande samarbejder om at vende den negative udvikling, har tajgasædgås siden 2015 haft sin egen internationale forvaltningsplan under Vandfugleaftalen (AEWA).
Forvaltningsplanen tillader jagt på tajgagåsen, men i stærkt begrænset form. Således blev der i første omgang vedtaget en kvote på 3 pct. af bestanden, som siden er steget til den nuværende kvote på 9 pct. Den øgede kvote er indført, fordi der er observeret en stigning i bestanden. Og det er her, kæden hopper af for Danmarks vedkommende.
Danske jægere får nemlig ikke glæde af den øgede kvote, idet den ikke har direkte betydning for jagttidsfastsættelsen i Danmark. Og hvorfor så ikke? Fordi der i løbet af de sidste tre jagtsæsoner kun er blevet indleveret omkring 20 hoveder - i alt - og vi derfor ikke ved, hvor mange tajgasædgæs, der bliver nedlagt i Danmark. Derfor ved vi heller ikke, om kvoten allerede overskrides med den gældende jagttid.
Situationen er den samme i Sverige, hvor der også mangler kendskab til fordelingen af tajga- og tundrasædgæs i vildtudbyttet. Her er jagt på sædgås helt indstillet, og fuglen må kun skydes i forbindelse med regulering.
- Læs også artiklen i novembers udgave af Jæger: Nyt om forvaltningsplaner for gæs og havdykænder
Hjælp os med at blive klogere
Du kan bidrage til denne undersøgelse ved at indlevere hoved og hale af dine nedlagte sædgæs til Danmarks Jægerforbund eller indsende dem til Vingeundersøgelsen.
Kontakt DJ’s vildt- og naturkonsulent Lene Midtgaard (88 88 75 65) eller trækvildtkonsulent Iben Hove Sørensen (88 88 75 26) for at aftale indlevering eller afhentning af hoveder og haler. Du kan også indsende billeder af gåsens hoved, hale og vinge, men de to underarter kan ikke adskilles på baggrund af indsendte vinger alene. Husk at angive dato og lokalitet, uanset om du indsender/afleverer hoved og halefjer eller fotos.
HUSK: Der er kun jagttid på sædgås i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner, hvor jagttiden varer fra 1. september til 30. november.
