Prisværdigt samarbejde om mårhunderegulering

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke lægger mårhunden for had, for den gør bare det, den er bedst til, konstaterer Mårhundegruppen Hedensteds mest aktive reguleringsjæger, John Ravn.

Han har til dato nedlagt mere end 60 mårhunde i kommunen og har således været med til at ”rydde op” i, hvad der på nogle lokaliteter var blevet en ren katastrofe for den øvrige fauna.

- Når det er sagt, vil jeg gerne opfordrer til, at der i alle jyske kommuner gøres så stort et arbejde som muligt for at få lukket de ”sorte huller”, hvor mårhundene uforstyrret kan reproducere sig. Gør vi det, skal vi nok kunne kontrollere denne invasive art og holde bestanden på et tåleligt niveau, fortsætter han.

Fuldt udstyret trailer

Allerede i 2010 deltog Ravn i et mårhundereguleringskursus sammen med formand for Rårup Jagtforening Peder Munkholm Jensen.

- I 2011 fandt vi en trafikdræbt mårhund i kommunen, og derfra steg antallet af registreringer langsomt indtil 2016, hvorfra det for alvor tog fart, fortæller jagtforeningsformanden.

- Vi erfarede hurtigt, at udfordringen med mårhundens hurtigt stigende antal krævede samarbejde, så vi kan få lukket for evt. ”udklækningscentraler”. Det gælder om, at bekæmpe mårhunden hårdt alle steder, og for at få sat det i system, lagde vi indsatsen ind under Jægerrådet i Hedensted kommune, forklarer han.

Han kan fortælle, at man i 2016 registrerede 39 trafikdræbte, afskudte, fangne og udgravede mårhunde i kommunen. Tallet steget i 2017 til 98 og 139 i 2018, og man fornemmede i den grad tragedien i 2019, hvor tallet ramte 237.

- I år har vi allerede ført 40 mårhunde i tabellen, inden de har sat hvalpe, hvorfor vi spår, at vi igen i år vil sætte rekord.

De senere år har Mårhundegruppen Hedensted været med til at inspirere andre Jægerråd, og der samarbejdes nu med nystartede mårhundegrupper i alle nabokommunerne, ligesom lokale virksomheder har sponsoreret en trailer til brug for bekæmpelsesindsatsen. Trailerne er udstyret med, alt hvad man kan ønske sig i forbindelse med mårhundebekæmpelse.

De fleste af de mårhunde, der nedlægges af Mårhundegruppen Hedensted nedlægges på foderpladser med brug af IR eller termisk udstyr. I denne lille ”varmesøgende” film er vi på jagt med et af medlemmerne på en foderplads.

Adgang til Statens arealer

- Tværkommunalt samarbejde og grej er dog ikke nok, hvis vi skal stoppe mårhundebestandens ekspansion. Skal det lykkes, må vi kunne arbejde på kryds og tværs af jagtrevirer og samarbejde med så mange interesseorganisationer som muligt, konstaterer jagtforeningsformanden og forklarer, at Mårhundegruppen Hedensted har samarbejde med både den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Naturstyrelsen (NST), der begge har stillet terræner til rådighed for akkrediterede medlemmer af mårhundegruppen.

Pt. er det skovløber Peter Bülow, der – ved siden af sin primære opgave med GPS-mærkede judasdyr på Fyn – koordinerer NST’s indsats i forbindelse med mårhundebekæmpelse i Trekantområdet. Det er en opgave, han tager meget alvorlig, og som han også bruger en del fritid på. Om samarbejdet med Hedensted Mårhundegruppe og hvorfor det kom i stand, siger skovløberen:

- Judasdyrene har nu udspillet deres rolle i Jylland, men dengang de var aktive, blev de jo ikke kun på Statens områder. Jeg fik i den forbindelse kontakt med Peder og John gennem arbejdet med indfangning af judasdyr i Hedenstedområdet, og hver gang jeg havde brug for hjælp, var de klar med mandskab, ligesom alt var planlagt til mindste detalje, når jeg ankom.

- Da vi startede op med afskydning af mårhunde på NST’s arealer, var det således nærliggende at spørge bl.a. dem om, hvorvidt de ville hjælpe med det, siger Bülow, der har arbejdet fuld tid med GPS-mærkede judasdyr og mårhunderegulering siden 2015. Bülow udvælger bl.a. reguleringsjægere, der må beskyde mårhund på NST’s arealer, ud fra det kriterie at han kan stole 100 procent på dem, at de har den rette tilgang til det jagtlige håndværk, og at de formår at løse de opgaver, han sættes dem på.

Ravn, Jensen og Bülow afholder i øvrigt en hel del foredrag i lokale jagtforeninger, hvor de fortæller om mårhunderegulering og samarbejdet omkring dette.

25.000 kroner til vildtkameraer

Mårhundegruppen Hedensted har ud over samarbejde med NST og lokale jagtlejere og lodsejere også et prisværdigt samarbejde med DN’s lokalafdeling i kommunen. I lokalbestyrelsen sidder Anna Sørensen, der er lystfisker og den lykkelige ejer af en landejendom med fire hektar i Solkær. Hun og familien har siden 1983, hvor de købte ejendommen, nydt fugle- og dyrelivet under deres mange fisketure i den tilhørende tørvemose.

- Vi oplevede pludselig, at mængden af fugle og dyr blev mindre i mosen, og da jeg på mit vildtkamera fangede en mårhund, forstod jeg hvorfor. Jeg tror ikke på, at mårhunden finder en naturlig balance i den danske natur, så jeg kontaktede straks den lokale mårhundegruppe. De stod klar med fem mand allerede samme aften, fortæller hun.

På ejendommen blev etableret en foderplads, som hun selv vedligeholdte og som bl.a. John Ravn – der havde fået meget tid til rådighed, efter han var gået på pension – skød mårhunde på. I løbet af ganske kort tid havde man nedlagt 22 mårhunde i mosen.

- Undervejs i reguleringsindsatsen søgte vi penge i en pulje på to millioner kroner, som Veluxfonden har doneret til DN. Herfra fik vi en bevilling til at købe otte vildtkameraer, som mårhundegruppen nu har opsat på nogle af deres mange foderpladser, forklarer hun og understreger, at hun mener, at kunne se at fuglelivet er ved at komme tilbage i mosen, og at harerne også er blevet flere i området.

Den store lokale indsats og det prisværdige samarbejde man oplever i Hedensted Kommune, synes altså at bære frugt. Frugt, som – om alt går vel – vil kunne høstes i form af en knækket bestandskurve for mårhunden i en ikke så nær fremtid.