Ny jagttidsbekendtgørelse
er sendt i høring
Efter en lang proces og forhandlinger i Vildtforvaltningsrådet, er det endelige udkast til en ny jagttidsbekendtgørelse nu sendt i høring. Bekendtgørelsen dikterer fredning af taffeland, fløjlsand, havlit og tyrkerdue. Danmarks Jægerforbund forventer dog, at jagttiden på disse arter genindføres, så snart arternes status og bestandsudvikling igen tillader det.
Miljø- og Fødevareministeriet har sendt udkast til ændringer af bekendtgørelse nr. 1074 af 27. august 2018 om jagttid på visse pattedyr og fugle m.v. i offentlig høring. Jagttiderne vurderes løbende for at sikre, at jagten er bæredygtig. I dette tilfælde er der tale om en ekstraordinær evaluering af jagttiderne, der medfører ændringer af jagttidsbekendtgørelsen. I den forbindelse har Danmarks Jægerforbund afgivet høringssvar, som kan læses her:
Der gennemføres tilpasninger af jagttiderne, hvoraf de væsentligste er:
Indskrænkninger:
- Taffeland friholdes fra jagt
- Fløjlsand friholdes fra jagt
- Havlit friholdes fra jagt
- Tyrkerdue friholdes fra jagt
- Blishøne indskrænkes én måned (september)
- Vildkanin indskrænkes to måneder (september og oktober)
Parallelforskydning:
- Hare parallelforskydes til mellem den 1. november og den 31. januar
Med bekendtgørelsesudkastet ændres også enkelte lokale jagttider på dåvildt. Endelig er bekendtgørelsens kortbilag opdateret og konsekvensrettet. Indstillingen om de nye jagttider kommer fra et enigt Vildtforvaltningsråd, og forventes at træde i kraft den 1. juli 2020.
Taffeland, fløjlsand, havlit og tyrkerdue
DJ anerkender en midlertidig fredning af Taffeland, Havlit, og Fløjlsand som fredes i henhold til Aftale om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle (AEWA), samt at Tyrkerdue fredes som følge af tilbagegang i den danske ynglebestand.
Det er imidlertid vigtigt at pointere, at DJ forventer, at jagttiden på disse arter genindføres, når arternes status og bestandsudvikling igen tillader det. For de tre andefugle vil det være relevant at genoverveje fredningen, hvis arternes kategorisering ændres i AEWA-aftaletekstens tabel 1, eller når bestandene ikke længere betragtes som globalt truede. For tyrkerdue vil det være relevant at genoverveje fredningen, når den aktuelle bestandsudvikling vendes til fremgang enten nationalt eller regionalt.
I den seneste DCE-rapport (2019) vurderes jagten som værende ”sandsynligvis bæredygtig” for de tre ænder, men jagtens betydning angives som ”usikker/negativ” for tyrkerdue.
Blishøne
DJ bakker op om den forkortede jagttid på blishøne, som beror på den opdatering af key concepts i Danmark og de øvrige EU-medlemslande, som for Danmarks vedkommende blev afsluttet i 2019. Blishønens yngletid er her forlænget, idet arten har unger, som endnu ikke er selvstændige i september. Dermed forekommer det hensigtsmæssigt at frede arten frem til 1. oktober.
Vildkanin
DJ tilslutter sig ændret jagttid på to måneder på vildkanin af etiske hensyn til ynglen. Det er fortsat muligt at regulere vildkanin uden forudgående tilladelse i de områder, hvor den udgør et problem, jf. vildtskadebekendtgørelsens §6 . I denne sammenhæng, kan det nævnes at der kan søges om tilladelse til regulering af vildkanin med bue.
Hare
DJ er enige i at jagttiden af etiske hensyn til ynglen parallelforskydes en måned frem i tid, således at den generelle jagttid på hare starter den 1. november og slutter den 31. januar. Jagttiden er dermed fastholdt. Tilsvarende forskydning i tid gennemføres for de regionale jagttider.
En PhD-afhandling fra DCE har forsøgt at belyse årsager til nedgang i harebestandene. Her peges bl.a. på klimaforandringer og dermed varmere efterår vil forlænge yngletiden, men at det formodede peak i yngletiden - som varer fra midvinter-oktober - ligger fra april-august med ca. 73 pct. af alle killinger født i denne periode. Miljøstyrelsens forvaltningsplan for hare angiver at det sidste kuld sættes i september og at dieperioden er en måned. I forvaltningsplanen angives fødemangel som en stor årsag til killingedødelighed i løbet af sommeren og i PhD afhandlingens undersøgelse sættes der lighedstegn mellem sættrens kondition og antallet af killinger, flaskehalsen for hare ligger derfor ikke om vinteren under de forhold vi oplever i normale år.
Dåvildt
De regionale hjortevildtgrupper indstillede allerede før folketingsvalget i sommeren 2019 deres ønsker til nye regionale jagttider for dåvildtet. Disse indstillinger er resultatet af processer der har været kørt i de regionalt hjortevildtgruppe siden 2018. At de først nu medtages, skyldes at processen blev yderligere forsinket af folketingsvalget. De fleste indstillinger er fulgt i høringsudkastet. Indstillingerne fra Djursland og Bornholm er ikke fulgt, givetvis grundet overskridelse af interne tidsfrister.
Dette finder Jægerforbundet ikke tilfredsstillende.
Hvad angår Djursland så fastholdes en generelle jagttid på dåvildtet, hvilket stadig muliggøre en målrettet forvaltning. Hvad angår Bornholm er sagen desværre en anden. Øen har længe alene haft 14 dages jagttid på kalve, for at sikre en opbygning af bæredygtig bestand. Nu ønsker gruppen at udvide jagttiden og omfatte alle klasser af dåvildt, hvilket er helt i tråd med forvaltningsplanen for øens dåvildtet. Med ministerens udkast fastholdes de 14 dags jagttid på kalve som minimum frem til 2022, hvilket ifølge Jægerforbundets opfattelse stikker en kæp i hjulet på bæredygtigt forvaltning af dåvildt på øen og er demotiverende for det fortsatte arbejde i den regionale hjortevildtgruppe.
Ændret jagttid hjælper ikke
I den faglige arbejdsgruppe har DJ flere gange fremhævet, at med den nuværende fredning af f.eks. havlithunnerne, vurderes der ikke behov for en revidering af jagttiden, men anerkender der skal tages højde for internationale forpligtigelser. EU og Danmark har p.t. taget forbehold for, at Havlit ikke må jages i henhold til AIWA-aftalens handlingsplan. Tilsvarende gør sig gældende for fløjlsand. Hvad angår taffeland har DJ bedt om at få belyst mulighederne for at få udarbejdet en handlingsplan for arten, så der igen kan fastsættes jagttid.
Jagttid fastholder nødvendig fokus
DJ har generelt fremført vigtigheden af fastholdelse og udvidelse af jagttid, hvor levestederne for de pågældende arter er under pres. F.eks. vil fastholdelse af jagttid på hare bevare jægernes fokus og interesse i at hjælpe med, at forbedre og skabe levesteder for den.
