OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 09. april 2020

Naturen trækker

En gruppe jagttegnsaspiranter fra Herning brugte endnu en lørdag på at træne haglskydning og afstandsbedømmelse og snakke om, hvorfor de egentlig vil gå på jagt. Men så kom coronaen og spændte ben for planerne.

Tekst og Foto: Troels Romby Larsen

Rundt om i landet stilles jagttegnsspiranterne ofte det samme spørgsmål: Hvorfor vil du til at gå på jagt? Svarene kan være meget forskellige, men ofte går de i retning af en længsel efter at komme ud i naturen, at være tæt på dyr og fugle, det afstressende i udelivet og så fællesskabet med det gode, aktive sammenhold, de gode historier m.m.

Aspiranterne på Carl ”Calle” Johan Mikkelsens jagthold under Herning Jagtforening er i det store og hele enige i ovenstående. Trods store aldersforskelle (man kan sagtens være nyjæger som både 60- og 70-årig), har de klare visioner og forventninger til deres kommende liv som jæger. Flere af dem understreget vigtigheden af naturpleje og behovet for reguleringsindsatser. Andre peger på grundreglen, at man skal yde, før man kan nyde, og nogle taler meget om nødvendigheden af at etik ikke bare er noget, man taler om – men noget, man udøver.

Levende fortællinger

Alt sammen er det sød musik i Calles ører. Han har igennem mange år afholdt jagttegnskurser, og han er klar i spyttet, når det kommer til at ”opdrage” de nye jægere. Flere af aspiranterne på træningsdagen på Skjern Flugtskydningsbane i begyndelsen af marts er særdeles glade for hans pædagogik, som er en blanding af en altid opdateret teori omkring jagtlovgivning og vildtkendskab og en erfaren mands levende fortællinger (nogle vil med et smil om munden sige ”røverhistorier”) fra et langt liv som jæger. 

At Calle samtidig er jæger både med hagl, riffel og bue gør bare, at aspiranterne synes, han stort set er ekspert i alt. På træningsdagen er det de praktiske færdigheder, der øves. Calle har i sikker afstand fra flugtskydningsanlægget opstillet en række vildtskiver, som aspiranterne skal træne afstandsbedømmelse på – en opgave der desværre af erfaring er en del, der dumper i. På dagen er der helt styr på, hvornår der må skydes. Alle klarer sig fejlfrit igennem.

På skydebanen synes der at være lidt større udfordringer. Tobias, Mark, John, Frederik og Tonni i alderen fra 20 til 62 år må gang på gang se de orange duer lande uskadte imellem fyrrebuskene. Et er en bøsse at affyre – et andet en due at ramme. Viljen til at få det lært er imidlertid klart til stede. Calle instruerer, og pludselig splintres eller pulveriseres duen med det lånte gevær, og sejrshylet kan høres over hele standpladsen.

MEN så kom coronaen ... 

Når det 17 uger lange kursus er overstået, er Danmark helt sikkert blevet beriget med endnu flere veluddannede jægere. MEN så kom coronaen ... Resten af jagttegnsundervisningen blev aflyst, træningsskydningerne blev aflyst og alle var skuffede over ikke at kunne komme til jagttegnsprøven og haglskydeprøven. 

Ifølge Calle har alle dog forståelse for situationen og tager det i ”stiv arm” som den afholdte jagttegnslærer udtrykker det. Han har i øvrigt holdt aspiranterne til ilden ved at cykle rundt med prøvesæt til dem, sms´e med dem og så har han bedt dem huske at træne afstandsbedømmelse i haven eller i skoven, så de er klar når Danmark vender tilbage til normale tilstande.


Denne artikel blev skrevet og billederne blev taget før coronavirus for alvor ramte Danmark, og længe før skydebanerne lukkede.