Minister vedtager arealkrav
De omdiskuterede arealkrav bliver en del af den kommende forvaltning af kronvildt. Det har miljøminister Lea Wermelin i dag meldt ud i en pressemeddelelse. Jægerforbundet har fra begyndelsen været modstander af arealkravet, da man ikke mener, det løser de udfordringer der er med bestande i ubalance. Derfor opfordrer jægerformand Claus Lind Christensen til, at der i Vildtforvaltningsrådet arbejdes videre med frivillige forpligtende samarbejder på regionalt niveau.
Arealbegrænsning på afskydning af kronhjorte. Det er et af hjørnestenene i de nye forvaltningstiltag for kronvildt, som miljøminister Lea Wermelin i dag har offentliggjort. Læs ministerens pressemeddelelse her.
Dermed følger ministeren den indstilling, der er kommet fra Vildtforvaltningsrådet. Indstillingen støttes af et enigt Vildtforvaltningsråd – også Danmarks Jægerforbund. På nær et punkt – arealkravet.
Danmarks Jægerforbund mener ikke, at arealkravet er reel forvaltning og heller ikke en metode, der vil løse problemet med hjortebestande i alders- og kønsmæssig ubalance. Reel forvaltning skal skabes ved at afprøve frivillige forsøgsordninger, hvor man lokalt indgår i nogle forpligtende samarbejder med forpligtende forvaltningsmål. På den baggrund kan der gennemføres reel forvaltning, der virker på det lange sigte.
Derfor opfordrer formanden for Danmarks Jægerforbund til, at ministeren beder Vildtforvaltningsrådet arbejde videre med de frivillige regionale forsøg – uagtet, at ministeren ønsker at indføre arealkravet.
- Vi har i jægerforbundet kæmpet imod arealkravet i flere år, og jeg er da ærgerlig over, at det ikke er lykkedes os at overbevise vores samarbejdspartnere i Vildtforvaltningsrådet om, at arealkravet ikke er en mirakelkur. Arealkravet forsøger at forvalte kronvildtet på ejendomsniveau, hvor det ifølge vores opfattelse bør forvaltes på bestandsniveau.
- Jeg opfordrer derfor på det kraftigste til, at der arbejdes videre med forsøgsordninger, som skal vise vejen for reel forvaltning under danske forhold, siger Claus Lind Christensen.
Hvordan myndighederne reelt vil indføre og administrere arealkravet, er stadig uklart.
- Det er et meget bureaukratisk, vidtgående og indgribende forvaltningsværktøj, som rejser en del spørgsmål angående det juridiske, indberetning af udbytte og den generelle administration af arealkravet. Jeg har meget svært ved at se, hvordan det her skal kunne fungere i praksis, hvis der ikke blandt andet bliver en obligatorisk indberetning af nedlagte hjorte på ejendomsniveau. Altså, at jordejerne skal stå for at indberette, hvad der nedlægges på deres jord, siger Claus Lind Christensen.
Hvornår de nye arealkrav træder i kraft vides endnu ikke. Danmarks Jægerforbund fortsætter planmæssigt arbejdet med at fremkomme med reelle forvaltningsmodeller af kronvildtet baseret på regionale forsøgsordninger.
- Vi arbejder ufortrødent videre, da vi ønsker sunde løsninger for hjortevildtet, understreger jægernes formand.
