Offentliggjort den: 06. januar 2020

Miljøstyrelsen overvejer jagttid på spættet sæl

Stadig flere sæler og frustrerede fiskere kan betyde en revidering af forvaltningsplanen for spættet sæl i dansk farvand. Men jagt på sæl er en vanskelig disciplin, som kræver særlig uddannelse, advarer jægerforbundet.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

En voksende bestand af sæler i dansk farvand har længe været en torn i øjet på fiskerne, som ofte får deres fangstredskaber ødelagt af de fredede rovdyr. Nu overvejer Miljøstyrelsen derfor at undersøge mulighederne for at indføre jagttid på den mest udbredte af de to danske sælarter, nemlig den spættede sæl. Både gråsæl og spættet sæl har været fredede i Danmark siden hhv. 1967 og 1977. Men måske er den tid ved at være forbi.

- Forvaltningsplanen skulle være revideret for længe siden. Der er kommet flere sæler, og konfliktniveauet med fiskerne er steget, siger forstfuldmægtig i Miljøstyrelsen Ejgil Andersen til Jydske Vestkysten.

Forvaltningsplanen blev sendt i høring omkring jul, og nu ligger den endelige beslutning hos miljøminister Lea Wermelin. I en mail til avisen oplyser ministeren, at hun endnu ikke har taget stilling til, om der skal indføres jagttid på spættet sæl.

Den mindste af de danske sæler

Spættet sæl er med en vægt på 100-130 kg og en længde på 1,2-1,6 meter den mindste af de to danske sælarter. Den forekommer i alle danske farvande på nær i Østersøen omkring Bornholm. Den lever ved lavvandede, uforstyrrede kyststrækninger, ofte på øer, med adgang til fødemuligheder. De vigtigste yngle- og hvilepladser findes i Vadehavet, vestlige Limfjord, Læsø, Anholt, Hesselø, farvandet omkring Samsø, Avnø Fjord og Rødsand ved Gedser.

I Vadehavet er sælen særligt beskyttet af en aftale mellem Danmark, Holland og Tyskland, hvorfor der ikke gives dispensation til jagt og regulering. Men andre steder har fiskere og jægere løbende fået tilladelse til at regulere sæler, om end i lille skala.

Særligt uddannede jægere

Men sælen er ikke noget let bytte. At skyde en sæl, som stikker hovedet op af vandet, fra gyngende grund om bord på en båd, er ikke en disciplin, som har været alment praktiseret i mange år. Det er vanskeligt, og det giver risiko for anskydninger.

Derfor anbefaler Danmarks Jægerforbund da også, at evt. sæljagt kun varetages af særligt uddannede jægere, og at beskydningen sker fra fast grund, for på den måde at sikre en etisk korrekt jagt. Jægerforbundet understreger samtidig vigtigheden af, at både sælkød og skind skal anvendes, og at sæljagten skal være fagligt funderet og have bred politisk opbakning. Hovedbestyrelsesmedlem Stig Egede Hansen gør det klart, at jægerne gerne vil drive jagt på sæler. Men der skal være både politisk og folkelig opbakning til det:

- Der er en Disney-effekt, hvor sæler betragtes som nuttede dyr, der oftest vises som liggende ubekymret på stranden eller nysgerrigt stikkende hovedet op af vandet, og sjældent som det rovdyr, det i realiteten er. Vi har et renommé, som skal forvaltes, siger han.


Læs mere om sælerne og jægerforbundets holdning til jagt på dem i vores artsleksikon her: