OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 26. juni 2020

Medlemmer – en status

I Danmarks Jægerforbund er vi til enhver tid fokuseret på at fastholde tilfredse medlemmer og rekruttere nye, men specielt i år følger vi medlemssituationen endnu tættere, for Covid-19-situationen betyder, at alt ikke er, som det plejer. Allerede på forårets kredsmøder var medlemmerne i fokus i min tale, men da kun tre kredsmøder er gennemført og flere stadig venter, følger her en opsamling, der blot er blevet endnu mere relevant.

Tekst: Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund

Den korte fortælling er, at det går godt i Danmarks Jægerforbund. Der er ikke medlemsflugt, men det er sandt, at vi har en stor fælles opgave i hele organisationen med at tiltrække nye medlemmer.

Ser vi på udviklingen over de sidste 4 år, hvor vi har haft et medlemssystem, hvor vi har kunne trække de reelle data, så afsløres det, at antallet af medlemskaber har svinget fra 91.178 i 2016, over 90.218 i 2017 og 89.902 i 2018 til 89.876 i 2019.

Fordelt i medlemskategorier ser tallene således ud:

Hvis vi ønsker at bruge tallene som udgangspunkt for proaktive rekrutteringstiltag, er det nødvendigt at betragte de enkelte kategorier særskilt, for der er stor forskel på, hvad der er årsager til nedgangen blandt seniormedlemmer og fremgangen i de direkte medlemmer.

Fokus på kursister

Et vigtigt indsatsområde er kursistmedlemmerne. På trods af en fremgang fra 1.968 til 2.182 kursistmedlemmer i løbet af et år, er der i år speciel grund til at være ekstra opmærksom på rekruttering af disse potentielle medlemmer, for der er stadig et stort potentiale.

Kursistmedlemskabet er en vigtig kilde til nye medlemmer, og et nye kursistmedlem kan se frem til et års gratis medlemskab samt adgang til et stærkt netværk af andre jagtinteresserede, træningsmuligheder i skydning, hundetræning mv. tæt på, hvor de bor, samt masser af relevant viden om jagt, vildt og natur.

Mange kursister vælger efterfølgende at betale for et ordinært medlemskab, hvorfor der er god grund til at have fokus på denne målgruppe. I år er det dog ekstra svært at få de kommende jægere med i fællesskabet, da både jagttegnsundervisning, de frivillige jagtprøver og skydeprøverne, blev udskudt på grund af Covid-19.

Men vi er på vej ind i en tid, hvor det bliver mere normalt igen, og derfor skal der lyde en kraftig opfordring til, at du som medlem og tillidsmand i jægerforbundet, tager godt imod de kommende jægere, når du møder dem i din jagtforening eller på skydebanen. Aldrig har din indsats været vigtigere, for både den kommende jæger og for jægerforbundet. Byd dem velkommen, giv plads – og gerne gode råd, og vær generelt med til at fastholde deres interesse for jagten og alle de glæder, vi deler som jægere.

Analyser sætter retning

Når vi vil planlægge indsatser for, hvordan vi fastholder og rekrutterer medlemmer i de enkelte medlemskategorier, er der vigtig viden at hente i de mange analyser, der hvert år gennemføres blandt jægerforbundets medlemmer – og blandt andre jægere. Fælles for analyserne er, at de bidrager med viden om, hvad både eksisterende og potentielle medlemmer ønsker og dermed sætter retning på, hvad vi som organisation skal leve op ti, for at fastholde eksisterende medlemmer og få nye.

Alene i det seneste år har vi fået ny viden fra:
Medlemsundersøgelsen, der blev gennemført i efterårets 2019. Se medlemsundersøgelserne fra 2016 og frem. Miljøstyrelsens - Evaluering af formidling og efteruddannelse inden for jagt og vildtforvaltning kan læses her.

Dertil kommer, at der indsamles og registreres årsager til hovedparten af de udmeldelser, der sker i løbet af året, og begrundelsen registreres i jægerforbundets medlemssystem. Her kan vi se, at en stor del af udmeldelserne skyldes, at det tidligere medlem har mistet interessen og ikke længere går på jagt. Prisen på medlemskabet er også et argument, der nævnes, og det kan på sigt være relevant at se på, om kontingentsatserne er ved at nå en smertegrænse.

Udmeldelsesstatistikken kan også bruges i en anden retning, for en betragtning, vi ofte hører, når debatten går højt blandt jægerne, er ”Jeg melder mig ud, hvis jægerforbundet ikke …!”. Men her viser statistikken klart, at det kun er ganske få udmeldelser, der er begrundet i politisk uenighed.

Eksterne påvirkninger har også betydning

Også udviklingen i samfundet generelt har betydning for udviklingen i jægerforbundets medlemstal. Den nye gennemsnitlige jæger er markant anderledes end jægerforbundets kernemedlem. Det kan virke som en grov generalisering, men igen viser analyserne, at de nye jægere er typisk storbymennesker, der kun har sporadisk erfaring med jagt, vildt og natur, men som drømmer om den frihed og det eventyr, der ligger i jagten, naturoplevelsen, friheden og det sunde vildtkød.

De nye jægere er typisk ikke orienterede mod foreningslivet, og som organisation skal vi arbejde hårdere for at gøre opmærksom på de mange fordele, det giver for en ny jæger at melde sig ind i en lokal jagtforening. Når det så sker, vil jægeren have store forventninger til modtagelsen i foreningen, og her hører vi til tider, at disse forventninger ikke altid indfries, hvilket kan have negativ indflydelse på lysten til at møde op til aktiviteter i jagtforeningen.

Hvis vi som organisation ikke lykkedes med at favne både nye og eksisterende jægere, mister vi vores eksistensberettigelse, for jægerne er et vidensøgende folkefærd, der gerne vil dygtiggøre sig – og også her har jagtforeningerne en central rolle.

Miljøstyrelsens analyse underbygger det klare billede af jægernes ønsker til uddannelse, og den synliggør, hvad vi også skal arbejde med i hele organisationen.

Hvordan?

Spørgsmålet der typisk rejser sig, når talen falder på nødvendigheden af at få nye medlemmer med på holdet, er: Hvordan? – og her er der allerede gang i en lang række initiativer fra central hold, som understøtter medlemshvervningen i de lokale jagtforeninger.

De igangsatte tiltag er blandt andet:

  • Dialogmøder med jagttegneunderviserne med fokus på, hvordan de kan understøttes bedst muligt
  • Nye hjemmesider til jagtforeningerne på en brugervenlig platform, så jagtforeningerne har en god kommunikationskanal til medlemmer, hvor de kan synliggøre foreningernes tilbud
  • Videreudvikling af appen Jæger med nyttige værktøjer til medlemmer
  • Flere uddannelsesmuligheder bl.a. via e-learning og webinarkurser
  • Fokus på og dialog med jagtefterskoler, der sikrer uddannelse af kommende jægere i både jagtens verden og foreningskulturen
  • Mere direkte og målrettet kommunikation til medlemmerne f.eks. i nyhedsbreve
  • Flere nyjægeraktiviteter og mere struktureret nyjægerforløb
  • Mere understøtning af de nye jægere, når de skal op til skydeprøverne
  • Fortsat analysere på årsag og virkning.


Danmarks Jægerforbund i 2020

Samlet set går det godt i Danmarks Jægerforbund, og tilbageblikket på medlemstallene viser
nogenlunde status quo, men 2020 er jo ikke et ’normalt’ år, så hvad kan vi forvente af resultat i år?

De største usikkerheder i budgettet findes som altid i de forventede indtægter, hvor særligt
indtægter i form af kontingenter, eksterne tilskud til projekter, samt finansielle poster er ramte af Covid-19-udfordringerne.

Selv om, at antallet af medlemskaber er stabile, og det ser ud til, at vi når vores økonomiske budget ift. indtægter fra medlemmer, så falder antallet af ’hoveder’, og det forstærkes af medlemsskarens alderssammensætning. Samlet betyder det, at der fortsat vil være et fald i antallet af medlemmer, hvis ikke vi formår at tiltrække nye medlemmer, hvor de er.

Men hvor er de? Også her er svaret at hente i analyser og tal. For når vi ser på tallene for udvikling af antal jagttegnsløsere, viser det sig, at det ikke bare er på landsplan, der sker en udvikling men også i fordelingen på tværs af landet.

Sammenligner vi antallet af jagttegnsløsere over de sidste fire år, ser tallene således ud:

Dykker vi yderligere ned i tallene, står det helt klart, at det faktisk kun er de større byer som Aalborg, Aarhus, København og de omliggende kommuner, der oplever et stigende antal jagttegnsløsere. I de resterende kommuner ser vi et større eller mindre fald i antal. Derfor er en af de indsatser, vi kommer til at arbejde videre med, hvordan vi arbejder med medlemsrekruttering i de større byer.

Mod lyse tider

Selv om antallet af medlemskaber er nogenlunde stabilt, og vi d.d. ligger godt i forhold til det økonomiske budget i relation til medlemsindtægter, så har vi en væsentlig fælles opgave i at arbejde med at øge antallet af medlemmer. Det er vigtigt for os alle.

Jeg ser frem til at fortsætte dialogen om DJ’s medlemssituation og meget mere på de kommende kredsmøder og i andre sammenhænge, og har du input til, hvordan vi kan styrke vores medlemsfokus, hører jeg gerne fra dig.