Offentliggjort den: 15. juli 2020

Mand dømt for ulovlig jagt

Dom: bøde på 7.500 kroner samt konfiskation af natkikkert og ulige 14-ender. Forbrydelse: nedlæggelse af kronhjort 2 ½ time efter solnedgang. Jægerformand udtaler, at der er brug for at se på strafudmålingerne generelt set.

Tekst: Torsten Lind Søndergaard
Foto: Torsten Lind Søndergaard

Med fuldt overlæg skyder en mand den 16. september 2019 en kronhjort på sin jagt kl. 22.05, selvom solen gik ned kl. 19.39.
Efter at have skudt hjorten skriver manden en sms til sin jagtkammerat, hvor han spørger, om han ikke kommer ud til deres fælles jagt med en trailer, så den ulovligt nedlagte kronhjort kan køres væk i ly af mørket.

Kammeraten kommer aldrig, men det gør politiet. Det anholder manden, som i sin bil er på vej væk fra jagten, som ligger i nærheden af Ikast. Først nægter manden at have skudt noget som helst. Men da politiet ser blod på mandens ene hånd, frisk blod på en kniv samt et tomt riffeletui i bilen, kommer manden langsomt ud med sandheden.

Først fortæller han, at han har ordnet et dyr på Holstebroegnen, så erkender han, at der er blevet nedlagt et dyr på ejendommen, men at det ikke er ham, der skød, og til sidst indrømmer han sin ugerning – måske hjulpet på vej af det faktum, at politiet på stedet tilkalder en hundepatrulje til at afsøge området for nedlagt vildt og den manglende riffel.

Den anholdte anviser derefter, hvor den nedlagte kronhjort ligger, og hvor han har stillet sin riffel.

Anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi Ulrik Panduro førte sagen mod tiltalte ved Retten i Herning den 6. juli 2020. Med sig havde anklageren tre anklager om brud på loven.

  1. Overtrædelse af jagtlovens § 54, stk. 1, nr. 1, jf. §4 stk.1 ved at have skudt en kronhjort efter solnedgang
  2. Overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1. jf. § 2, stk. 1 § 1, stk. 1 nr. 10 ved at den anvendte riffel havde påmonteret optisk elektronisk sigtemiddel med elektronisk lysforstærkning på trods af, at den sigtede ikke havde politiets tilladelse til udstyret
  3. Overtrædelse af våbenbekendtgørelsen § 59, stk. 1, jf. § 25 ved at have efterladt jagtriffel med bundstykke og fire patroner i magasinet i et skur på ejendommen uden opsyn.

Manden erkendte de to første lovovertrædelser, men ikke den tredje, da han var af den mening, at riflen ikke var sådan at finde, og at der derudover ikke kommer mange mennesker så langt ude på landet.

I dag den 15. juli er der så faldet dom:

Manden dømmes for alle tre forhold. Han idømmes en bøde på 7.500 kroner samt konfiskation af natkikkert og ulige 14-ender.

Siden anholdelsen den 16. september er mandens jagttegn administrativt blevet tilbageholdt af politiet i forbindelse med vandelsgodkendelsen. Der kan derfor gå op til fem år, inden den dømte kan få sit jagttegn tilbage.

Straffe for faunaforbrydelser ikke høje nok
Formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen ønsker ikke at gå ind i strafudmålingen i den aktuelle sag. Men overordnet set er han bekymret over de domme, som falder i sager om beviste og grove overtrædelser af Jagtloven.

- Det er desværre alt for sjældent, at grove faunaforbrydelser opdages og føres til dom. Og når de endelig gør, så er straffene i mine øjne alt for milde, og det er specielt i relation til, om en grov overtrædelse medfører frakendelse af jagttegnet. Vi kan som jægere og lovlydige borgere i det her land ikke leve med, at nogle mennesker fuldt bevist bryder landets love, og alligevel kan bevare jagttegnet, siger Claus Lind Christensen.

Han vil derfor efter sommerferien kontakte miljøminister Lea Wermelin.

- Jeg vil bede ministeren om, at vi får kigget på strafniveauet i Danmark for grove overlagte faunaforbrydelser. Det er ganske enkelt blevet tid til et serviceeftersyn af retspraksis på området, understreger Claus Lind Christensen.

Læs tidligere nyhed om sagen