Landmænd elsker faunastriber!

Landmænd etablerer faunastriber eller vildt- og bivenlige tiltag af mange forskellige grunde. Nogle har interesse for natur og jagt, andre vil gerne pleje deres image, og give lidt igen til naturen i landbrugslandet. Men hvordan laver man den ”perfekte” faunastribe, der både kan pleje image og skabe levesteder i landbrugslandet? Inden du etablerer din faunastribe eller dit vildt- og bivenlige tiltag, bør du tænke dig godt om. Der er flere parametre du bør tænke over.

Hvad er formålet med min faunastribe?

Hvis faunastriben skal mere end blot se flot ud for de forbipasserende på landevejen, er det en god ide, at overveje hvilke arter faunastriben eller faunapletten skal være med til at hjælpe i landbrugslandet. Er det føde eller dækning der mangler? Føde til hvem? Haren, bestøvende insekter, eller agerhønens kyllinger? Agerhønens kyllinger kræver insekter- masser af insekter de første 3-4 uger af deres liv. Det vil sige at der skal være larver og løbebiller til gængelige fra Sankt Hans til midten af juli, i bunden af faunastriben hvor kyllingerne kan æde dem. Det er vigtigt at faunastriben ikke sås for tæt, da et tæt plantedække er svært fremkommeligt for en lille nyklækket agerhønekylling.

Desuden vil en tæt faunastribe være våd og kold i bunden, fordi solen ikke kan nå ned og varme jorden. Er formålet at skabe føde til agerhønens kyllinger, skal du så tyndt, så solen kan komme ned og varme kyllingerne og insekterne.

Hvor skal jeg placere min faunastribe? 

Hvis du udelukkende laver faunastriber for at gøre et godt indtryk på naboer og forbipasserende, så er en placering langs landevejen jo nærmest perfekt, det ser jo rigtigt flot ud. Men den positive effekt på natur og biodiversitet vil være begrænset med denne placering.

Der skal tænkes i komplette levesteder når faunastriberne placeres i dine marker.

Hvis du ønsker at hjælpe bestøvende insekter, vil en placering langs et levende hegn med pil og hvidblomstrende arter som tjørn, mirabel og slåen være helt perfekt da disse arter blomstrer tidligt inden faunastriben kommer i gang med sin blomstring, som gerne skal strække sig gennem resten af sæsonen.

Dermed har du sørget for en fødekilde fra det tidlige forår, henover sommer og ind i efteråret. Men du har også sikret uforstyrrede overvintringsmuligheder i hegnet, hvor kvasbunker, fodpose og urørt jord beskytter mod plovens hærgen.
Er markvildtet din prioritet, skal du også se på om der er noget i omgivelserne der udgør en trussel mod markvildtet. Hvis du placerer faunastriben langs høje træer, vil harekillinger og agerhønsekyllinger være mere udsat for prædation fra f.eks. krage, fordi kragen her kan sidde højt på en gren, og holde øje med hvad der bevæger sig under den. Undersøgelser har vist at agerhønsene fravælger områder med høje vedplanter. For markvildtet vil en placering ved et bredt skel, et lavt buskhegn eller at areal med urørt flerårig vegetation være perfekt.
Har du arealer med høj naturværdi som f.eks. et næringsfattigt overdrev på din ejendom, kan dine faunastriber eller vildt og bivenlige tiltag placeres som en buffer rundt om disse arealer. Faunastriben vil dermed kunne beskytte arealet mod ødelæggende påvirkning af gødning og pesticider fra dyrkningsfladen.

Hvor stor skal min faunastribe være? 

Længden på faunastriben siger ikke noget om værdien af faunastriben. Det gælder altså ikke bare om at anlægge flest kilometer faunastriber. En smal faunastribe på 3 meters bredde, er langt mere sårbar som levested end en 10 meter bred faunastribe. Dels fordi den smalle stribe påvirkes mere af afdrift fra pesticider, men også fordi den smalle stribe er meget let at gennemsøge for rovpattedyr, som ræv, mårhund, kat og grævling som ikke går af vejen for en omgang frisk æggekage.

Du må anlægge faunastriber på op til 10 meter i bredden, uden fradrag i din grundbetaling. En anden mulighed er at du anlægger en faunaplet, altså tager et ukurant areal ud af din mark. Det har den fordel at levestedet bliver langt mere robust både i forhold til afdrift, men i særdeleshed også overfor prædation, hvilket tyske undersøgelser har påvist. En sådan faunaplet kan opnå grundbetaling som blomster eller bestøverbrak alt efter hvilke arter blandingen består af.

Hvordan omlægger jeg min Faunastribe? 

Du behøver ikke omlægge din faunastribe hvert år, det er faktisk perfekt hvis du lader den ligge i flere år. Dog skal blomster og bestøverbrak ifølge reglerne om grundbetaling omlægges hvert andet år, så hvis du laver en faunaplet, er det en fordel at omlægge halvdelen hvert år, så er du med til at skabe et levested hvor plantedækket har variation i alder og tæthed. Der vil altså både være redeskjul, frøføde, vinterdækning og insekter til kyllingerne i samme faunaplet, og du risikerer ikke at destruerer alle insekter som har overvintret i din faunaplet.

Dine faunastriber holder ikke evigt, så hvis du vil omlægge dem, er det vigtigt at du ikke laver en totalomlægning af dine faunastriber på en gang. Så f.eks. en ny stribe ved siden af den gamle, eller se om ikke du kan nøjes med at omlægge en tredjedel af hver faunastribe årligt

Den perfekte faunastribe har et gennemtænkt formål, og er placeret i kombination med eksisterende landskabselementer. Den perfekte faunastribe er flerårig og omlægges etapevis. Den perfekte faunastribe er med til at skabe komplette levesteder, hvor dine fokusarter kan få opfyldt deres behov gennem hele året. Den perfekte faunastribe kan du som landmand være stolt af.

God arbejdslyst med dine faunastriber.