Jagttidsrevision kræver
solide data

Om ganske kort tid skal vildtforvaltningsrådet revidere jagttiderne og lige nu har Miljø- og Fødevareministeriet sendt udkast til ændringer af bekendtgørelse nr. 1074 af 27. august 2018 om jagttid på visse pattedyr og fugle m.v. i offentlig høring.

Viden er en forudsætning for en kvalificeret vildtforvaltning og danske jægere har igennem mange årtier indberettet deres vildtudbytte. Jægerne har derudover bidraget til dataindsamling ifm. vingeundersøgelse, hareundersøgelse, kæbeundersøgelse, markvildtsindsatsen, undersøgelse af hvilke sædgæs der nedlægges osv. Det har generet værdifulde data for vildtforvaltningen og har medvirket til at sikre, at jægerne opfattes generelt som seriøse og ansvarsfulde aktører i naturforvaltningen. I flere tilfælde har vildtudbyttestatistikken givet forskere sikkert grundlag for at vurdere om givne vildtarter tåler et jagtudtag og om jagten er bæredygtig. Og dermed hvordan jagten påvirker bestandsudviklingerne. Vildtudbyttestatistikken er i høj grad et udtryk for jægernes adfærd – udtryk for det vildt som jægeren vælger at nedlægge. Det vil derfor ikke altid kunne give et retvisende billede af bestandenes udvikling. Mange steder vælger jægerne ikke at nedlægge agerhøns, fordi de lokalt har vurderet at den lokale bestand skal højere op inden der nedlægges agerhøns. Derfor skal vi i videst muligt omfang og der hvor der er behov for det supplere med indsamling af data om de levende bestandes udvikling. Udover dataindsamlingen fra vildtudbytte baseres vurderinger af om jagttid på en given art er bæredygtig ud fra bestandstællinger.

Der er uhyre vigtigt, at vi som jægere bidrager til dataindsamling, da det danner grundlag for vurderinger af det biologiske grundlag for fastsættelse af jagtiderne. Så hjælp os selv med at sikre en seriøs og solid faglig vurdering af jagtens bæredygtighed ved at indsamle data!

Kritik af usikkerhed om bestandsopgørelse af havdykænder

På de sociale medier har der været rejst kritik af at DJ ikke har gjort opmærksom på ændringer i hvor bl.a. havdykkere opholder sig om vinteren, og at DJ´s tilsyneladende ignorering af dette skulle være årsag til mulig fredning af havdykænder. Det er ganske enkelt ikke rigtigt, at der ikke er fokus på ændernes ændrede trækmønstre, men det er jo alt andet lige lettere at postulere, at fuglene har ændret vaner (fordi man måske ser fugle nye steder eller i større antal), end at bevise, hvor stor en del af bestanden, der nu findes længere mod nord. Selvom fuglene opholder sig længere mod nord, så er det ikke nødvendigvis det samme som at bestanden ikke er gået tilbage. Hverken DJ eller danske forskere/politikere kan i øvrigt tvinge vores nabolande til at foretage tællinger.

Rødlistningen af ænderne, som jo egentlig ligger til grund for fredningen, baserer sig ikke kun på vintertællinger. Der er også bekymring for ynglebestandene og ikke mindst ungeproduktionen. Skal vi have et bedre fagligt grundlag, så skal vi danske jægere sørge for at sende vinger ind, så ville vi have et godt udgangspunkt for at vurdere udviklingen i arternes ynglesucces, men f.eks. for taffeland blev der sidste sæson indsendt 16 vinger – og året før kun 4.

I den faglige arbejdsgruppe som indstiller jagttider til vildtforvaltningsrådet, er der en anerkendelse af at jagten isoleret set ikke er et problem for havlit, fløjlsand og taffeland.
Formanden for DJs trækvildtudvalg Stig Egede Hansen understreger:

• Fredningen af ænderne skal tilsiges AEWA. Når et enigt Vildtforvaltningsråd på trods af faglighed anbefaler en fredning, så er svaret at finde i den internationale Vandfugleaftale, AEWA (Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), som Danmark har forpligtet sig til at overholde. AEWA har - ud fra et internationalt synspunkt - kategoriseret de tre arter som A1b, hvilket betyder, at arten ikke må jages i forhold til AEWA-aftalens handlingsplan. Med det er ikke AEWAs skyld, at ænderne ikke bliver talt i de norske fjorde.
  
  
• Miljøminister Lea Wermelin burde have sørget for en bestilling hos DCE af opdaterede og modellerede data fra danske farvande baseret på de seneste tællinger. Et solidt datagrundlag er vejen frem og her skal jægerne hjælpe sig selv og hinanden med bl.a. at indsende vinger til DCE. Rødlisterne bliver aldrig bedre end de data, de er baseret på, men selv perfekte data vil jo ikke nødvendigvis give os et svar, som giver os jagttiden tilbage.
  
  
• Endelig vurderer DCE ved sidste jagttidsrevision, at jagten på havlit og fløjlsand som bæredygtig og på taffeland som uden betydning for bestanden.

Eventuel jagt på grævling kræver dataindsamling

I de senere år har der på møder for medlemmerne og input til revision af jagttiderne været fremført ønske om jagttid på grævling. I DCEs rapport om det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2018 ”Vildtbestande og jagttider i Danmark”, er vurderingen af en eventuel jagttid følgende: På grund af manglende kendskab til bestandenes udvikling og status er det ikke muligt, at vurdere, om grævling vil kunne bære en afskydning. Her er endnu et godt eksempel på at vi som jægere skal bidrage med data. Det vil nemlig kræve, at der indsamles data om forekomsten af grævling før jagttidsvurderingen kan ske. Jægerne og andre med vildtkameraer vil kunne bidrage til denne dataindsamling. Ligesom registrering af trafikdræbte og observerede grævlinger mv. vil kunne danne grundlag for bedre viden om forekomsten.

I denne sammenhæng bør det nævnes, at jagttid på grævling, vil det forventeligt forudsætte at den skudte grævling anvendes til trofæ, pelsprodukter og kødet til konsum.