Offentliggjort den: 28. august 2020

Jagttider handler først og fremmest om faglighed

På tirsdag mødes den faglige arbejdsgruppe for jagttidsrevision for første gang. Den skal sikre det faglige fokus på jagttiderne - som ikke bør fastsættes af politiske grunde.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Niels Søndergaard

Fastsættelse af jagttider bør altid foretages som en integreret del af en dynamisk, biologisk forsvarlig og objektiv vildtforvaltning. Politisk motiverede dagsordener bør ikke have indflydelse på de jagttidsindstillinger, som Vildtforvaltningsrådet (VFR) præsenterer for ministeren hvert fjerde år.

Derfor har VFR nedsat den faglige arbejdsgruppe for jagttidsrevision, der skal afklare de faglige vurderinger og udarbejde fælles anbefaling til rådet. Arbejdsgruppen består af repræsentanter med faglige kompetencer udpeget af de interesseorganisationer, der indgår i VFR. Der udpeges et medlem for hver af disse organisationer, og fra Danmarks Jægerforbund deltager jagtfaglig chef Niels Søndergaard.

Miljøstyrelsen deltager i arbejdsgruppens møder og bistår med afklaring af faglige eller juridiske problemstillinger og yder bistand til udarbejdelse af arbejdspapirer og indstillinger til VFR. Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus universitet (DCE) deltager i det omfang det skønnes nødvendigt. Det er arbejdsgruppens opgave at arbejde med revidere jagttiderne, som er gældende fra 2022, og skal i den forbindelse indstille til VFR, hvilke arter der anbefales omfattet af revisionen.

Fastsættelsen af jagttider har tre elementer, som altid bør indgå i overvejelserne:

1. Juridiske forudsætninger
2. Biologiske forudsætninger
3. Etiske overvejelser

I den forbindelse skal følgende spørgsmål altid belyses for en given art:

Juridiske forudsætninger

  • Kan der i overensstemmelse med Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet fastsættes jagttid på arten?
  • Er det i overensstemmelse med øvrige internationale forpligtelser at fastsætte en jagttid på arten?
  • Kan der i henhold til den til enhver tid gældende lov om jagt og vildtforvaltning fastsættes jagttid på arten?

Biologiske forudsætninger

  • Har bestanden af arten en gunstig bevaringsstatus, eller er arten i en positiv udvikling, set i forhold til målsætningen? Eller er en tilbagegang i overensstemmelse med målsætningen?
  • Hvis arten er i tilbagegang, er jagtens indflydelse da kompensatorisk (i modsætning til additiv)?
  • Kan jagttiden fastsættes som led i udmøntning af en evt. målsætning omkring en nærmere beskrevet hensigtsmæssig bestandssammensætning?

Etiske overvejelser

  • Er det i overensstemmelse med de jagtetiske regler at fastsætte en jagttid på arten, herunder:
    • Kan det nedlagte vildt anvendes til noget fornuftigt, som f.eks. konsum, pelsværk eller trofæ? Og/eller har jagten et konkret forvaltningsmæssigt sigte?
    • Kan der fastsættes en jagttid på arten, uden væsentlig risiko for forveksling med andre lignende arter, som ikke kan tåle en jagt (f.eks. ved at tillade eller begrænse jagttid i specifikke naturtyper)?
    • Kan en jagttid på arten fastsættes uden væsentlige utilsigtede adfærdsmæssige ændringer, herunder i forhold til mulighederne for at opleve trækkende og rastende flokke af arten?
  • Kan der fastsættes en jagttid på arten, uden negativ påvirkning af artens afkom?
  • Kan der fastsættes en jagttid på arten, uden derved at skabe en risiko for uforsvarlig jagt (herunder anskydninger)?


Ovenstående principper har direkte sammenhæng til jagtlovens formål, og understøttes også af Danmarks Jægerforbunds vedtægter.