Offentliggjort den: 21. december 2020

Jagten er, som sædvanlig, ”the usual suspect”

Debatten om biodiversitet, brugen af naturnationalparker og urørt skov ræser lige nu af sted i medierne. EU kommissionens forslag om at forbyde jagt og fiskeri på 10 pct. af unionens landmasse støttes af både Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening, som tilsyneladende blander forskellige begreber sammen. Sandheden synes at være debattens første offer.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Ingen krudt og kugler i strengt beskyttet natur. Sådan lød det forsimplede budskab fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Altinget i fredags, hvor DOF-formand Egon Østergaard gik i rette med jægerforbundet og Danmarks Sportsfiskerforbunds protester mod EU-Kommissionens ønske om at beskytte 10 pct. af unionens landmasse mod jagt, fiskeri og skovbrug – i øvrigt ved ganske ublu at sammenligne jagt og lystfiskeri med minedrift.

Jagt er ikke den primære forstyrrelseskilde

Ifølge DOF-indlægget i Altinget mener Egon Østergaard, at der i høj grad brug for, at der ti procent natur med streng beskyttelse, hvor flora og fauna får den absolut højeste beskyttelse, og ”… det må naturligvis også betyde, at man ikke slår dyrene ihjel. Vi er derfor helt enige med EU-Kommissionen i, at især jagt ikke bør tillades i disse områder,” hedder det i indlægget.

- Men det lader til, at DOF blander forskellige begreber såsom biodiversitet og fuglekikkeri sammen og ikke har sat sig ind i hvordan jagten foregår i disse områder. Det forstyrrelsestryk, der er fra jagten, overstiges jo langt af både almindelig færdsel, fuglekikkeri og andre rekreative aktiviteter i naturområderne. Så lidt jagt er der reelt tale om, siger Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.

Jagten er, som sædvanlig, ”the usual suspect,” og tillægges ganske ubegrundet en hel masse dårligdomme. Emnet blev også behandlet af DR P4 Midt & Vest i går, søndag den 20. december. Her interviewede man blandt andre Claus Lind Christensen, præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund samt den socialdemokratiske EU-parlamentariker Niels Fuglsang. Debatten viste sig hurtigt at sætte DN i defensiven, og både jægerforbundet og sportsfiskerne argumenterede for, at der selvfølgelig kan være jagt og fisker i sådanne områder. Pointen er, at det selvfølgelig skal være bæredygtigt, hvilket både jagt og fiskeri da også er i Danmark. Argumentet nød opbakning hos Niels Fuglsang.

Ved de overhovedet hvad jagt er?

Også urørt skov er et hot emne for tiden, hvor nogle mener, at ordet skal tages fuldstændig bogstaveligt – at der ikke kan tages noget som helst ud af disse områder. Ergo ingen jagt.

- Alligevel synes tanken ikke helt gennemtænkt, idet meningsdannernes blikke begynder at flakke ved spørgsmålet om, hvorvidt det betyder, at man heller ikke kan fange sig en fisk eller plukke svampe i et sådant område. Her bliver det er tydeligt, at det først og fremmest er jagten, de er ude efter at begrænse, konkluderer Claus Lind Christensen.

Han fortsætter:

- Det virker som om de, der vil mene en masse om jagten, slet ikke ved hvad jagt er. Ser vi på statens arealer, så er jagten meget kontrolleret og drives meget restriktiv i forhold til vildtbestandene og den rekreative brug, og i dag foregår der allerede en zonering af områderne, hvor jagten nogle steder lejes ud under kontrollerede rammer. Der er områder, hvor Naturstyrelsen selv afholder jagter – som f.eks. nyjægerjagter og dagjagter, hvor jægere mod betaling få mulighed for at komme på jagt i statsskovene. Og så er der områder, der er lukket for jagt. Jagten er med andre ord reguleret i henhold til formålet med de enkelte områder, hvilket er helt i tråd med jægerforbundets syn på hvordan jagten på statens arealer skal forvaltes.

Også EU-kommissionens tilgang til at forbyde jagt i særlig beskyttede områder bærer ifølge Claus Lind Christensen præg af uvidenhed om det, der faktisk foregår ude i virkeligheden. Her bør det være nærhedsprincippet, der skal gælde, hvor de enkelte lande finder løsninger på egne udfordringer.

- Her er Danmark et foregangsland, hvor vi i f.eks. i Natura 2000-områderne for omkring 20 år siden skabte et velfungerende reservatnetværk, der består af små 100 reservater og dækker ca. 330.000 hektar. Her er der tale om løsninger, hvor der er skabt en national ramme, hvor der via lokale brugergrupper er fundet konkrete løsninger på hvordan det enkelte reservat skal udformes.

Fælles fokus og rigtige løsninger

Claus Lind Christensen slår fast, at jagten faktisk drives bæredygtigt i Danmark, men at der findes nogle organisationer, der tager alle mulige vinkler og midler i brug for at indskrænke jagten. Det forringer mulighederne for at nå det fælles mål, nemlig en styrket biodiversitet.

- Lad os nu i stedet holde fælles fokus på at vi har udfordringer med biodiversiteten, og denne udfordring løser vi bedst ved at lave sikre og langsigtede løsninger, hvor ingen brugergrupper skrives ud af ligningen. Målet er at biodiversiteten skal styrkes, og det skal ske via flere naturlige processer i naturen, hvor bl.a. naturlig hydrologi er vigtig. Men der skal også lokale løsninger til, da det slet og ret er forket at sige ”one size fits all”. Lad os derfor i fællesskab finde frem til de løsninger, der kan tilgodese biodiversiteten, frem for bare at fjerne jagten. Den er ikke en negativ faktor i kampen for mere biodiversitet, siger Claus Lind Christensen.