Jægerne tæller edderfugle
Projekt om edderfugle skal klarlægge om de går tilbage eller frem. For skal jagttiden på edderfugl sikres for eftertiden, handler det ikke mindst om pålidelige data om bestanden. Derfor har jægerne kastet sig ind i arbejdet med liv og sjæl. Det handler om indflydelse og medejerskab.
De flotte edderfugle kan ses langs kysten året rundt. Om sommeren ser man ofte små flokke af hunner med ællinger, men det er især hannens hvidbrogede fjerdragt, der lyser op på vandet. Edderfuglen er vores største dykand og dens livret er blåmuslinger, som den kan dykke helt ned til 10 meter for at finde.
Allerede her sidst på året finder yngleparrene sammen og vinteren over kan man på stille dage høre hannens karakteristiske ”ouuuh”, som giver en skøn men også lidt melankolsk stemning. I det tidlige forår samler parrene sig omkring yngleøerne inde i fjorde og vige for at bygge reder og lægge deres æg fra sidst i marts. Op til rugningen passer hannen godt på hunnen og søger for at hun er i god form til æglægningen, men herefter opløses forholdet mellem parrene.
En del af flyway-bestanden
Fra 1. oktober til 31. januar er der jagttid på hannen, men ikke på hunnen, som man ønsker at beskytte. Det er jo hunnen, der skal lægge æggene til kommende generationer af edderfugle. De danske edderfugle er en del af den samlede såkaldte flyway-bestand, der ud over de danske også omfatter ynglefugle fra Finland, Sverige, Sydnorge og Holland.
Samlet set er denne bestand gået stærkt tilbage i de seneste år, og andelen af hunner er siden midten af 90’erne faldet fra de normale 40 procent til kun cirka 20 procent af alle edderfuglene. Lige nu indsamles data om de ynglende edderfugle i Danmark under Projekt ynglende edderfugle i Danmark 2020-2022, iværksat af DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. En af optællingsmetoderne er registrering af edderfuglehanner ved yngleøerne, en anden er optælling af reder. Projektet skal vise, om den danske ynglebestand er gået frem eller tilbage, eller har holdt sig stabil over de seneste 10 år.
Indflydelse og medejerskab
Projektet får stor opbakning og deltagelse af danske jægere, fortæller John Friborg, der er formand for Danmarks Jægerforbunds Strand- og havjagtudvalg. John Friborg har selv været med ved tidligere tællinger, og det føles godt at kunne gøre noget, siger han.
-Skal jagttiden på edderfugl sikres for eftertiden, så handler det ikke mindst om at få pålidelige data om bestanden. Så jægerne har kastet sig ind i arbejdet med liv og sjæl, for de ved, at det er nødvendigt. Det handler om indflydelse og medejerskab. Vi foreslår faktisk, at der foretages endnu flere fugletællinger på havet, så beslutninger om udvidet eller indskrænket jagttid er baseret på faglige undersøgelser, forklarer John Friborg.
Det er seniorforskerne Thomas Kjær Christensen og Thomas Bregnballe fra DCE, der står for den praktiske gennemførelse af projektet, som finansieret af Miljøstyrelsen. Thomas Kjær Christensen fortæller, at man sidst optalte edderfuglene i 2010.
300 meter fra yngleøerne
-Vi optæller hannerne mens de befinder sig op til 300 meter fra yngleøerne. Det kan jægerne være med til, og de har i sommeren 2020 deltaget i tællinger i Limfjorden, Nordfyn, Odense Fjord, Roskilde Fjord og Isefjord. Så udvælger vi nogle øer, hvor vi også tæller antallet af reder.
-På den måde kan vi lave en omregningsfaktor, hvor vi ser på, hvor mange hanner der er i forhold til reder. For 10 år siden viste tallene, at der var 0,68 rede pr. optalt han ved de 20 øer, hvor vi optalte både hanner og reder. Hvordan det ser ud i dag ved vi først når projektet er afsluttet efter 2022.
-I forhold til for 10 år siden vil det nye projekt forsøge at øge omfanget af optællinger af fugle udenfor yngleøerne, så man undgår den mere forstyrrende optælling af reder. Tællingerne af hanfuglene inddrager både jægere og ornitologer, og har sigte på lokal forankring og interesse, fortæller Thomas Kjær Christensen.
Ællinger i ”børnehave” på havet
Edderfuglen yngler første gang når den er 2-4 år gammel, og denne sene kønsmodenhed og de forholdsvis små kuld på 4-6 æg betyder, at den såkaldte bestandsomsætning er langsom. Reden bygges ofte i en fordybning i jorden, i lav bevoksning eller i opskyllet tang. Så snart æggene er klækket, søger fuglene ud på havet, hvor ungerne bliver passet i ”børnehaver” med op mod 100 ællinger, der bliver passet kollektivt af hunnerne.
Tidligere har indsamling af dun fra edderfugle været af stor økonomisk betydning for lokalsamfundene langs kysterne, især i Nordnorge og på Island. Edderfugledun er berømte for deres fine kvalitet til puder og dyner og forhandles til skyhøje priser.
I Europa yngler edderfuglene fra Ishavets kyster i nord til Østersølandene og videre i de danske farvande til de hollandske kyster i syd. Den danske edderfuglebestand er på 20.000-25.000 par, men i vintermånederne opholder flere hundrede tusinde sig ved de danske kyster.
