Offentliggjort den: 14. oktober 2020

Hvad er strafferammen for krybskytteri i Danmark?

Af og til hænder det desværre, at medierne kan fortælle historier om krybskytter, der har været på spil i Danmark. Men præcis hvordan defineres krybskytteri, og hvad er strafferammen? Penta Advokater har nærstuderet paragrafferne.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Niels Søndergaard

Måske husker du det triste eksempel på krybskytteri fra slutningen af september? Dengang, hvor et par mænd i en varevogn blev stoppet - midt om natten - af politiet i Kærgård Klitplantage med et afskåret hoved fra en kronhjort i bagsmækken? Mændene var iklædt jagttøj og medbragte jagtvåben. De to mænd havde efterladt resten af dyrets krop i skoven, hvor de havde skudt det, og de blev på stedet anholdt og sigtet for overtrædelse af jagtloven. Dommen er endnu ikke afsagt.

Selvom det heldigvis kun er et forsvindende fåtal, der kan finde på den slags, er det altid et slag i ansigtet på jægerstanden og dens omdømme, hver gang det sker. Og lider omdømmet for stor skade, risikerer det at gå ud over os alle sammen. Når alt kommer til alt er det jo de berømte 97 procent af befolkningen, der bestemmer om de resterende 3 procent kan gå på jagt.

Reglerne om krybskytteri i Danmark

Advokatfuldmægtig Kristian Krath fra Penta Advokater, som har indgået samarbejdsaftale med Danmarks Jægerforbund, vil i det nedenstående redegøre for lovens bogstav, samt for straffen for krybskytteri.

- Ordet krybskytte benyttes om en person, der udøver jagt på en andens jagtareal. Krybskytteri er reguleret af Lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019 om jagt og vildtforvaltning, bedre kendt som Jagtloven, fortæller Kristian Krath.

Han fortsætter:

- Overordnet må der i Danmark kun drives jagt på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten, jf. Jagtlovens § 3. Dernæst må jagt som udgangspunkt kun finde sted i tiden fra solopgang til solnedgang, jf. § 4. Jagtlovens § 13 fastslår, at det er forbudt at jage, hvor den pågældende ikke har jagtret, medmindre der er indhentet et samtykke fra den jagtberettigede.

Jagtretten på privat ejendom tilhører som hovedregel ejeren. Jagtretten indebærer således en ret til at jage på det pågældende terræn, en ejendomsret til det vildt, der falder på terrænet samt en ret til at påtale uberettiget jagtudøvelse.

Straffen for krybskytteri

De seneste 10 år har der ifølge Penta Advokater næsten årligt verseret sager om krybskytteri for domstolene. Bevisbyrden er dog ofte svær, idet krybskytten helst bør fanges på selve gerningstidspunktet. Kristian Krath forklarer:

- Ifølge Jagtlovens kapitel 9 er udgangspunktet bødestraf, men ved forsætlig overtrædelse eller ved grov uagtsomhed er der risiko for fængselsstraf i indtil 2 år. Desuden er der risiko for frakendelse af jagttegnet samt retten til erhvervelse heraf i op til 5 år ved forsætlige overtrædelser, der giver grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve jagt på forsvarlig måde i fremtiden. Domstolene har også mulighed for at konfiskere de våben og redskaber, der er anvendt til lovovertrædelsen, hvilket f.eks. kan omfatte den sigtedes køretøj.

Hvis man driver ulovlig jagt på anden mands ejendom, kan man i øvrigt risikere at blive straffet efter Jagtloven, selvom man ikke har skudt noget.


Penta Advokater er en specialistorienteret advokatvirksomhed, som rådgiver virksomheder og privatpersoner i hele Danmark. Som medlem af Danmarks Jægerforbund får du gratis telefonisk, juridisk rådgivning i forbindelse med den indledende gennemgang af en eventuel sag. Derudover ydes der rabat på timeprisen, hvis sagen føres for en jagtforening under Danmarks Jægerforbund.