Offentliggjort den: 22. april 2020

Højt fra træets grønne top... lyder der skrig og klapren

Lige nu er der gang i fiskehejrekolonien, og det er den lydene stammer fra. Fuglene har fundet grantykningen her passende til at etablere deres koloni.

Tekst og Foto: Niels Jørgen Henriksen

Tidligere anlagde hejrerne næsten udelukkende deres kolonier i store, gamle løvtræer, men flere og flere foretrækker i dag nåletræer. Her midt i april er aktiviteten stor, da der både fodres unger og bygges reder. Ungerne, der står for det meste af støjen, findes i alle aldersklasser, da de første typisk klækkes i marts og de sidste i april, men der kan være en meget stor spredning.

Der er eksempler på unger i rederne allerede i slutningen af januar, og da fiskehejren kan lægge om, hvis det første kuld går til grunde, kan der være unger til langt ind i juni. Ungerne flyver først fra rederne efter ca. to måneder.

Omkring 4200 ynglepar i Danmark

Bestanden har været stigende siden 1968, hvor der var 1883 ynglepar, frem til 1990'erne, hvorefter den har stabiliseret sig på omkring 4200 ynglepar. Om vinteren forlader en del af fuglene Danmark til fordel for varmere himmelstrøg i form af Spanien, Frankrig, Holland og Tyskland. Det er især ungfuglene, der trækker væk. De senere års milde vintre har betydet, at en større del af bestanden overvintrer. De er i høj grad afhængige af åbent vand for at kunne skaffe sig føde, der først og fremmest består af fisk, men den er ingen kostforagter – fugleunger, mosegrise samt frugter og korn står også på menuen.

Dens forkærlighed for fisk var hovedårsagen til at den blev efterstræbt i 1800 og 1900 tallet, men i slutningen af Middelalderen blev den også nedlagt for kødets skyld, og senere på grund af dens lange nakkefjer og brystfjer, der blev brugt til hattepynt.

Fjer, luftfyldte knogler og lus

Ardea cinerea er fiskehejrens videnskabelige navn. Den ser stor ud, og den måler da også ca. en meter i højden stående og har et vingefang på lige knap to meter. Men den er mest fjer, luftfyldte knogler og ben samt en masse lus, så vægten er i gennemsnit ikke mere end halvandet kilogram.

Fiskehejren lægger op til fem æg, men det mest almindelige er, at kun to unger klarer skærene og kan forlade reden. Ungerne oppe i rederne følger godt med i, hvad der foregår omkring kolonien, da deres øjnes placering gør, at de kan se skarpt i retningen under hagen – en fordel, når man er højt oppe, og når man senere skal fiske.