OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 10. juni 2020

Forsvundet GPS-halsbånd dukkede op i å

I foråret forsvandt én af Naturstyrelsens GPS-udstyrede mårhunde sporløst på Fyn. Dyret var som sunket i jorden - lige indtil forleden, hvor GPS-signalet pludselig begyndte at sende igen.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Peter Bülow

Ingen ved hvem der dræbte det fynske judasdyr, der tilbage i marts forsvandt nord for Verninge på Fyn. Det var ét af de dyr, der med sit gule GPS-halsbånd skulle hjælpe Naturstyrelsen i kampen for at hindre mårhunden i at få fynsk fodfæste. Normalt ville Styrelsens mårhundejæger Peter Bülow kunne tracke GPS-dyret via dets VHF-signal og bestemme dets position med ret høj nøjagtighed, men selvom han stadig kunne spore signalet i terrænet omkring Verninge syd for Odense, var hverken halsbånd eller mårhund at finde nogen steder.

Til sidst måtte Peter opgive.

Plasticdunk på bredden

Men så pludselig, den anden dag i juni, begyndte signalet atter at sende, nu fra en ny position. Peter Bülow rykkede straks ud og fandt halsbåndet – dog uden mårhund - under 30 meter fra det sted, hvor det forrige signal var endt blindt. Halsbåndet lå ved bredden af den lokale å, hvor kommunens åmænd kort forinden havde bjærget en plastikdunk og smidt den op på land. Hvad de ikke bemærkede var imidlertid, at der var bundet et GPS-halsbånd fast til dunken. Herefter begyndte halsbåndet igen at sende signaler, og få timer senere var det forsvundne halsbånd atter bjærget.

Judasdyret, som havde båret halsbåndet, var i øvrigt inden dets forsvinden blevet flyttet fra Tåsinge og sat ud ved Oure på Sydfyn. Mårhunden havde med andre ord bevæget sig meget langt, da den af ukendte årsager pludselig mistede sit halsbånd.

Jægere anklages ikke

Hvordan det skete, og hvem der en dag i marts bandt halsbåndet fast til en dunk, som herefter endte i den lokale å, finder vi nok aldrig ud af. Og der er ingen, der påstår, at det er en jægers værk. Den steriliserede mårhundetæve kan være død på mange måder, ja, den kan for så vidt stadig være i live. Men der skal en god portion fantasi til at forestille sig ret mange måder, hvorpå halsbåndet er havnet i åen.

- Der er desværre nok ingen tvivl om at handlingen er gjort med vilje. Resultat, ond vilje eller ej, er, at handlingen modarbejder GPS-projektet på Fyn. Ubetænksomhed er nok det mest positive ord jeg kan finde, lyder det fra Mads Bank-Mikkelsen, skovfoged i Naturstyrelsen.

Pas godt på GPS-dyrene

Skovfogeden understreger, at selv den bedste jæger med de bedste intentioner kan komme til at skyde en GPS-mårhund.

- Det er en risiko som vi og GPS-dyrene lever med. Man skal blot give sig til kende, så vi har styr på dyrene og halsbåndene. Også hvis man ved et tilfælde finder et af vores halsbånd i naturen. I det konkrete tilfælde kunne vi have disponeret over et halsbånd, som nu har ligget i en å i 3 måneder, til ingen verdens nytte, siger Mads Bank-Mikkelsen.

Så spred ordet, også udenfor jægerkredse: Pas godt på GPS-dyrene. Finder du f.eks. en trafikdræbt mårhund med halsbånd eller blot halsbåndet, så kontakt Naturstyrelsen, så GPS’en kan komme i arbejde igen. Lige i øjeblikket er alle GPS-dyrene indfanget, men til efteråret sættes de atter ud, og så skal man som jæger holde ekstra øje med den gule farve.