Forstyrrelser!

Jagten ved vore kyster og lavvandede områder er reguleret kraftigt – den kan kun udøves udenfor ynglesæsonen i tidsrummet 1.september til 31. januar, og der er en lang række yderligere restriktioner i form af bl.a. bynære reservater, vildtreservater og forbud mod motorbådsjagt – men for andre friluftsaktiviteter i disse områder er der meget få restriktioner, og de, der er uden for vildtreservaterne, er af hensyn til anden friluftsaktivitet – ikke af hensyn til fugle eller pattedyr. Det til trods for, at disse for en stor dels vedkommende foregår på den tid af året, hvor den kystnære fauna har mest brug for ro – i yngletiden – så det er så som så med freden.

Udover nogle restriktioner i vildtreservaterne og forbud mod brugen af jetski og vandscootere i Natura 2000-områder samt nogle fartbegrænsninger på motorbåde enkelte steder, er der stort set frit slag for alt på, ved og ud for godt 7.000 km kyststrækning.

Øget færdsel

Ifølge Miljøministeriet skete der fra 1998 til 2008 en stigning i antallet af besøg på danske strande fra 30 millioner besøg til 55 millioner besøg, og der er ingen grund til at tro, at tallet ikke er fortsat med at stige.

Der bliver flere og flere ejere af kanoer og kajakker, da disse moderne plastikfartøjer er lette at have med til sommerhuset eller bare til stranden, og indenfor windsurfing og kitesurfing bliver der flere og flere udøvere. Begge disse aktiviteter er forholdsvis nye – windsurfing kom hertil i 1980’erne og kitesurferne dukkede op omkring år 2000.

Lovlige forstyrrelser

Kanoer, kajakker, windsurfere og kitesurfere er særlig problematiske i forhold til ynglende fugle, da fartøjerne ofte bruges tæt på kysten. De kan i modsætning til større både med køl komme helt ind på lavt vand og dermed sejle tæt op ad sandbanker, øer og holme samt rørskær langs kysten – altså yngleområder – og kan der fuldt lovligt forstyrre ynglende vandfugle og sæler. Og de gør det. 

Der er selvfølgelig forskel på graden af forstyrrelse i forhold til de enkelte aktiviteter (der er lavet masser af undersøgelser der dokumenterer forstyrrelserne, f.eks. Burger 1981, Bisschop-Larsen 2003, og Kirby 2004), men de her nævnte har alle det til fælles, at deres bevægelsesmønstre er uforudsigelige i modsætning til de fleste motor- og sejlbåde, der har en fast kurs.

Kitesurfing topper listen

Sat op på en skala over det mest forstyrrende af de fire aktiviteter topper kitesurfing, skarpt efterfulgt af windsurfing, mens kano- og kajaksejlads er de mindst forstyrrende. Det er de store sejlflader og hastigheden, der gør kite- og windsurfere til de værste, og det er ikke svært at forstå, at når en kitesurfer kommer tæskende langs kysten med et flere kvadratmeter stort sejl hængende et stykke oppe i luften, så ser både fugle og pattedyr det som en kæmperovfugl og bliver skrækslagne.

Begge disse aktiviteter kræver vind, så når det er stille er de sat ud af spillet, men så overtager kanoer og kajakker vandarealet. 
De bevæger sig ikke særligt hurtigt og har intet skræmmende sejl, men til gengæld er udøverne ofte ude på en opdagelsestur, hvor man vil tæt på naturen og se fugle og sæler. Mange går også i land og udforsker uden tanke for, at deres adfærd kan være en katastrofe for ynglende arter.

Ulovlige forstyrrelser

Det er desværre ikke kun de steder, hvor færdslen er lovlig, at forstyrrelserne foregår. Adgangsforbuddene og de øvrige restriktioner i vildtreservaterne bliver tit overtrådt – i de fleste tilfælde fordi folk ikke kender til dem, men i nogle tilfælde også fordi man ikke mener, man selv forstyrrer (det er kun de andre) og derfor ikke behøver at rette sig efter reglerne.

Det er Naturstyrelsen, der står for afmærkning, skiltning og oplysningstavler, og alle reservater er skiltet, ligesom der er sat oplysningstavler op i havne og ved campingpladser. Men det ”fanger” tilsyneladende ikke alle – og da slet ikke dem, der bevidst lader hånt om reglerne.