En drømmedouble

For de fleste danske jægere er svensk bukkejagt synonym med jagt på premieredagen den 16. august og nogle dage frem. I de dage bugner sociale medier med fotos af flotte bukketrofæer lagt fint op på mosbegroede klipper eller på parade foran røde træhuse med hvide vinduesrammer. Lasse havde således haft rig mulighed for at samle appetit til sit livs første svenske bukkejagt, der grundet arbejde, måtte kalendersættes til begyndelsen af årets første efterårsmåned.

Brunstaktiviteten er klinget af og flere stærke bukke nedlagt i området, da Lasse ankommer til reviret i det sydlige Värmland. Jagten driller da også lidt de første par dage, da han stort set kun ser småbukke og hundyr med lam. En enkelt gang har han skudchance til en spinkel seksender, men synes ikke den lever op til hans forventninger til den første svenske buk – heldet er bare ikke med ham.

På tredje jagtdag ændrer det sig, han tilsmiles af jagtheld - og det i ualmindelig høj grad.

- Det her er noget af det vildeste, jeg har oplevet. Det er oplevelser som denne, der gør, at jeg elsker at gå på jagt, jubler han da jeg møder ham i en skovrydning omkranset af højskov. Konstateringen understreges af et bredt smil, der blotter en række kridhvide tænder for den bløde morgensol.

Foran Lasse ligger den smukkeste, røde hanræv og en ualmindelig flot seksender råbuk.

- Jeg pyrschede langsomt ned gennem skovrydningen, da jeg så en rå i bunden af rydningen, 250 meter borte. Jeg satte mig og ventede, hvor jeg havde oversyn over et stort område, forklarer han.

Den svenske vært fortalte inden jagten, at der i denne skovrydning var set en god buk, ligesom der også skulle være fint med både elg, vildsvin og kronvildt herinde. Lasse så allerede fra den tidlige morgen elge og senere, altså råen. Det næste han får øje på fra sin post, er bukken.

- Jeg behøvede ikke kikkert for at kunne se, at det var en god buk, da han kom til syne på 250 meters afstand i bunden af skovrydningen, han så stor ud, fortæller den unge jæger.

Da bukken forsvandt bag en lille forhøjning, pyrschede en meget spændt Lasse frem med lydløse skridt. Til hans held var der denne morgen en del vind, der dels sikrede, at færten blev ført i en stabil retning, dels tillod lydløs fremfærd på den kvistfulde skovbund.

- Da jeg kom frem til forhøjningen havde jeg en forventning om at se bukken på den anden side, men han var væk. Jeg regnede med han var trukket ind i skoven, hvorfor jeg satte mig på anstand med anlæg for riflen på en klippe, fortæller han.

Lasse ventede og ventede, men alt var stille. I hvert fald ind til en ræv halvanden time senere poppede op på en klippe lidt over 100 meter fra den efterhånden ventetrætte knægt.

- Klokken var efterhånden fremskreden og jeg ville alligevel snart slutte morgenjagten, da jeg ikke regnede med, at bukken ville komme ud af skoven. Så jeg besluttede mig for at nedlægge ræven, fortæller han.

Ræven faldt på stedet truffet af en perfekt kugle, men endnu inden rekylen var overstået, fornemmede Lasse en bevægelse i græsset under sig, foran den lille forhøjning. Han var allerede begyndt at ærgre sig over at bukken blev skræmt af skuddet og flygtede, da han opdagede, at det var en rå, der løb mod skoven. Han fulgte hende med øjnene, mens han repeterede og blev i det samme klar over, at hun ikke var alene.

- 70 meter fra mig havde bukken rejst sig. Han var selvfølgelig nervøs og tog et par hurtige skridt fremad, mens jeg fandt ham i sigtekikkerten. Til mit store held stoppede han, og jeg slap kuglen, fortæller han.

Bukken faldt på stedet og den unge sydsjællænder debuterede således med sin først svenske ræv og ditto buk, i hvad der vist bedst kan betegnes som en drømmedouble.