DJ på jagt med Nak & Æd
Torsdag aften på DR 1 skulle Jørgen og Nikolaj fra Nak & Æd på jagt efter en råbuk på Djursland. Jagtfaglig chef i Danmarks Jægerforbund var med på jagten.
Hvis du tændte for dit fjernsyn torsdag aften kl. 20 på DR1, kunne du se afsnit syv af denne sæsons Nak & Æd. I de tidligere udsendelser i år har makkerparret Jørgen Skovbo og Nikolaj Kirk været blandt andet i Sverige, Irland og Mauritius. I aftenens udsendelse er turen kommet til Djursland.
Her går jagten ind på en råbuk, og til at hjælpe sig har de Niels Søndergaard, der er jagtfaglig chef i Danmarks Jægerforbund.
Nåede du ikke at se udsendelsen, så fortvivl ikke. Du kan nemlig gense den her på DR’s hjemmeside.